Tag-arkiv: Tid

Tidens gang på Telendos

Der er nogle år, til jeg går på efterløn, men hvis tiden gik lige så hurtigt hjemme som her, gik jeg snart rundt og sagde farvel til kollegaerne.

Bystranden på Telendos

Det er sgu’ underligt, for som jeg har sagt flere gange, sker der ikke rigtig noget her på Telendos.

Ifølge alle konventioner kan tiden kun flyve af sted, hvis man har travlt, og lediggang er roden til alt ondt, medmindre man udsætter den til i morgen, hvilket også er galt, hvis man kan praktisere den i dag.

Ovenstående gælder dog kun almindelige mennesker og ikke de få, der har råd til ikke at arbejde. Så vi må logisk set tilhøre sidstnævnte kategori, når vi er på ferie i Grækenland, om end det kun er forbigående.

Ildløs på Telendos

Som for at modsige mig selv, skete der faktisk noget torsdag. Ved 18-tiden udbrød der brand et stykke oppe på bjerget. Ritzau ville nok skrive:

”Tapre lokale bekæmpede de meterhøje flammer, inden ilden bredte sig med fatale konsekvenser for den knastørre vegetation.”

Basilikaruin og bjerget

Ja, vi oplevede det ikke selv, vi sad bare og gloede på udsigten den modsatte vej, men vi fik historien af en dansker, som også kunne vise billeder af flammerne og røgen.

Ja, skønt formummet bag solbriller blev jeg genkendt af en dansker nede på Ritas. Det må være det interview om computerskak til Familiejournalen for 30 år siden. Tænk på det, før du udtaler dig til ugebladene.

Min kilde fortalte også, at kirken har fået malet ny stensætning eller sådan noget, fordi der var bryllup for tre uger siden. Det er flovt at måtte indrømme det, men jeg har passeret kirken flere gange uden at lægge mærke til noget; for mig ser den altid nymalet ud.

Flere græske kager

Læs resten

Fornemmelsen for tid og fortid

Som dreng regnede jeg en gang ud, at jeg ville blive 50 år i 2005, hvis jeg da levede så længe. Jeg nævner det ikke som en matematisk bedrift, men blot som noget jeg husker.

Det føltes dengang som et helt uoverskueligt åremål, en veritabel rumrejse i tid. Jeg havde slet ikke forestillingsevne til at se mig selv så gammel.

Nu er det snart 5 år siden, jeg mellemlandede på 50-årsplaneten. Jeg kan stadig se mine fødder, når jeg står op, men når jeg ser tilbage, er årene passeret hurtigere og hurtigere.

Fornemmelsen for tid ændrer sig, jo ældre man bliver.

Fortiden

Jeg har netop genlæst slægtsbogen for min fars familie, og igen får jeg en ny fornemmelse for tid. Så mange generationer, så mange liv. Det er svimlende.

De fleste spor ender i 1700-tallet med brændte kirkebøger, men enkelte går tilbage til 1600-tallet. Om de fleste aner er der kun sparsomme oplysninger om fødsler, giftermål og død, men om mine oldefædre er der en del at læse.

Den ene, Mads Peter Bentzen, var bogholder i Hvetbo Laane- og Sparekasse og blev myrdet af en bankrøver i 1917. Det var en drabelig historie, som aviserne skrev meget om.

Den anden, Jesper Nielsen, var indremissionær i Thy fra 1876. Han vandt mange af de fattige fiskere for Herren, før han døde i 1896. Det er sælsomt at tænke på, at hans arbejde på en måde lagde grunden til Hans Kirks debutroman ”Fiskerne”  (1928).

Har man læst Fiskerne, og har man det mindste kendskab til Indre Mission, må man undre sig, når nogen i dag taler om fundamentalisme som noget fremmed i Danmark. De må mangle fornemmelse for fortiden.

En dag vil jeg skrive om fortiden. Den er mere end blot en fornemmelse.