Morderen ventede allerede, da bogholder Bentzen rejste sig fra aftensmaden for at gå ned til arbejdet i sparekassen i Pandrup.
Den 27. januar 1917 fyldte kejser Wilhelm II 58 år, og revolutionen var brudt ud i Petrograd. Verden var i krig, men i Danmark var der fred. På denne lørdag blev min oldefar myrdet.
Mads Peter Bentzen
Mads Peter Bentzen som 74-årig
Kancelliråd og bogholder Mads Peter Bentzen var en fremtrædende mand i lokalsamfundet. Han havde været sognerådsformand i 12 år og havde arbejdet som bogholder i Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse, siden denne blev stiftet i 1867.
I sparekassens første år var Bentzen ikke lovet nogen løn, men som årene gik, tjente han bedre, og siden 1906 havde lønnen været 2000 kr.
Bentzen var nu blevet 74 år og så frem til sit 50-års jubilæum i sparekassen, hvorefter han ville trække sig tilbage. Men han nåede ikke jubilæet, for morderen havde allerede lagt sine planer.
Mordet
Hver aften gik Bentzen hen for at arbejde i sparekassen. Da han den lørdag ikke kom hjem ved 11-tiden, som han plejede, sendte hans hustru, Else Maria, pigen hen for at se efter ham, men pigen vendte hurtigt tilbage – sparekassen var lukket og lyset slukket.
Else Maria gik derefter selv over til sparekassen, lukkede sig ind med en reservenøgle og tændte det elektriske lys.
Bentzen lå død. Han var bundet med et hampereb og havde en uldhandske stoppet i munden. Liget var koldt, og da han stadig havde sin overfrakke på, var det nærliggende at tro, at overfaldet havde fundet sted, da han ankom til sparekassen.
Forskellige spor viste, at en kort kamp havde fundet sted. Bentzen lå i en blodpøl, men dødsårsagen var kvælning som følge af handsken og den knebel, der var bundet udenom. Der var således grund til at tro, at døden var et uheld.
Morderens udbytte
Bentzen var ikke kasserer, men hans nøgler gav overfaldsmanden adgang til pengeskabet, som indeholdt 5600 kr. i sedler. Forbryderen fandt derimod ikke et langt større beløb, som lå i formandens og kassererens kasse.
Politiet tilkaldes
Herredsfuldmægtig Smith blev straks tilkaldt, og han telefonerede efter statsbetjent Jensen, Hjørring, og Klitten, Aalborg.
Aalborg Stiftstidende skrev:
”Den sidste fik jo i sin tid æren af at have opklaret Badskærmordet […]. Forhåbentlig vil han også finde den ny gådes løsning. De to betjente har været i næsten uafbrudt virksomhed siden. Man siger om Klitten, at når han får en interssant sag, sover han ikke før den er opklaret.”
Pingback: En aftægtskontrakt
@ Hanne
Nej, der var jeg for hurtig. Det VAR et uheld – hensigten var ikke at slå ihjel, men “blot” at passivere. Hvis hensigten havde været drab, var der jo ingen grund til at binde, kneble osv.
@ Hanne
Jo – det mangler og er derfor ikke udtryk for morbid humor.
Sådan noget kan jeg ikke lide at læse; selvom det kan lyde som et rigtig dumt uheld, så må det være en forfærdelig måde at dø på – stakkels mand!!! Jeg er spændt på om de fanger morderen; og hvis de fanger ham/hende, så er jeg også spændt på, om det er en formildende omstændighed, hvis døden var et uheld.
Spændende rovmord-historie fra familie-albummet. Det noteres, at pensionsreglerne var ganske anderledes for bank- og sparekassefunktionærer i 1917 ;-).
Waugh… jeg glæder mig allerede til fortsættelsen! tak for starte på en spændende historie.
Nu har jeg ingen humor, så hvis følgende er for sjov, må du bære over med mig. Mangler der ikke et “ikke” i følgende: “Der var således grund til at tro, at døden var et uheld.”