Tag-arkiv: Hvetbo Sparekasse

Rovmorderen fanget

3 svar

(Fortsættelse af ”Rovmordet på min oldefar”)

Natten til søndag den 3. februar 1917 fangede politiet manden, der myrdede min oldefar.

Mord var også godt stof dengang, og aviserne svælgede i historien. Hvis man tror, at useriøs og farvet journalistik er et nyt fænomen, tager man grundigt fejl. Aalborg Stiftstidende skrev den 4. februar:

”Det er en arbejdskarl fra Aalborg Chr. Madsen Jensen, nærmest dagdriver og formentlig alfons. Han er født i Hjørring. […] Chr. Madsen var allerede som dreng på gale veje og har således været udsat af værgerådet. Og han har senere været straffet for tyveri og sædelighedsforbrydelse.”

Tydeligvis en helt igennem skidt fyr. Vendsyssel Tidende var knap så blomstrende i sin beskrivelse. Måske var man lidt flov over, at banditten var fra Hjørring:

”Chr. Madsen Jensen 26 år gl. født i Hjørring som uægte søn af fhv. gendarm Madsen.”

I Hobro havde han slået om sig med penge og havde i fuldskab sagt:

”Hvis jeg bliver dømt til døden så hils min moder.”

Opvarteren, som tjenere blev kaldt dengang, fattede mistanke og ringede til betjent Klitten. Opvarteren kunne fortælle, at den mistænkte havde billet til ekspressen sydpå, og politiet ventede, da toget ankom til Fredericia.

Morderen tilstod straks. Ved anholdelsen var han i besiddelse af 1900 kr. og et falsk pas.

Læs resten →

Rovmordet på min oldefar

6 svar

Morderen ventede allerede, da bogholder Bentzen rejste sig fra aftensmaden for at gå ned til arbejdet i sparekassen i Pandrup.

Den 27. januar 1917 fyldte kejser Wilhelm II 58 år, og revolutionen var brudt ud i Petrograd. Verden var i krig, men i Danmark var der fred. På denne lørdag blev min oldefar myrdet.

Mads Peter Bentzen

Mads Peter Bentzen

Mads Peter Bentzen som 74-årig

Kancelliråd og bogholder Mads Peter Bentzen var en fremtrædende mand i lokalsamfundet. Han havde været sognerådsformand i 12 år og havde arbejdet som bogholder i Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse, siden denne blev stiftet i 1867.

I sparekassens første år var Bentzen ikke lovet nogen løn, men som årene gik, tjente han bedre, og siden 1906 havde lønnen været 2000 kr.

Bentzen var nu blevet 74 år og så frem til sit 50-års jubilæum i sparekassen, hvorefter han ville trække sig tilbage. Men han nåede ikke jubilæet, for morderen havde allerede lagt sine planer.

Mordet

Hver aften gik Bentzen hen for at arbejde i sparekassen. Da han den lørdag ikke kom hjem ved 11-tiden, som han plejede, sendte hans hustru, Else Maria, pigen hen for at se efter ham, men pigen vendte hurtigt tilbage – sparekassen var lukket og lyset slukket.

Else Maria gik derefter selv over til sparekassen, lukkede sig ind med en reservenøgle og tændte det elektriske lys.

Bentzen lå død. Han var bundet med et hampereb og havde en uldhandske stoppet i munden. Liget var koldt, og da han stadig havde sin overfrakke på, var det nærliggende at tro, at overfaldet havde fundet sted, da han ankom til sparekassen.

Forskellige spor viste, at en kort kamp havde fundet sted. Bentzen lå i en blodpøl, men dødsårsagen var kvælning som følge af handsken og den knebel, der var bundet udenom. Der var således grund til at tro, at døden var et uheld.

Morderens udbytte

Bentzen var ikke kasserer, men hans nøgler gav overfaldsmanden adgang til pengeskabet, som indeholdt 5600 kr. i sedler. Forbryderen fandt derimod ikke et langt større beløb, som lå i formandens og kassererens kasse.

Politiet tilkaldes

Herredsfuldmægtig Smith blev straks tilkaldt, og han telefonerede efter statsbetjent Jensen, Hjørring, og Klitten, Aalborg.

Aalborg Stiftstidende skrev:

”Den sidste fik jo i sin tid æren af at have opklaret Badskærmordet […]. Forhåbentlig vil han også finde den ny gådes løsning. De to betjente har været i næsten uafbrudt virksomhed siden. Man siger om Klitten, at når han får en interssant sag, sover han ikke før den er opklaret.”

(Fortsættes)