Jeg har været levende interesseret i fodbold fra barnsben af. Interessen blev nok for alvor sparket i gang i 1969, da jeg var 11 år, og Danmarks Radios begyndte at sende tipslørdag, som jeg så sammen med min far.

Der blev af en eller anden grund vist utallige kampe med Stoke City, hvor jeg især hæftede mig ved den legendariske målmand Gordon Banks. Jeg husker tydeligt min forfærdelse, da han kørte galt og mistede synet på det ene øje.

Ellers var min opmærksomhed mest rettet mod byens store hold, AaB, og så landsholdet selvfølgelig. AaB klarede sig ganske godt i den periode med bronze i 69 og pokalfinalesejr i 70. Med landsholdet var det lidt la-la, men det havde jo Henning Munk Jensen, som var AaB’er! Siden rutsjede AaB både op og ned i divisionsrækkerne; for landsholdet gik det mest op.

En af de første kampe, jeg overværede på Aalborg Stadion, var en pokalkamp mod – hmmm, Herfølge, tror jeg. I hvert fald et 2. divisionshold, mens AaB lå og rodede nede i 3. division, så det har været i starten af 80’erne. AaB vandt, og siden har jeg været regelmæssig tilskuer til AaB’s hjemmekampe.

Jeg var der fx den gang, Ove Flindt Bjerg (en anden af AaB’s landsholdsspillere) fik sin lange karrieres første (og vist nok eneste) udvisning – dybt uretfærdigt, selvfølgelig. Det var i 1986 eller 87.

Jeg var der også, den gang stadionspeakeren ved spillerpræsentationen var nået til trøjenummer 7, den daværende anfører, Ib Simonsen. Ud af højttalerne gjaldede det:

”Oooog med nummmmeeer IB…”

Latterbrølet fra tilskuerne kunne sikkert høres over en god del af byen. Det var i starten af 90’erne, men udtrykket ”Nummer Ib” lever endnu, bl.a. takket være ham, der fik det trykt bag på sin fan-AaBtrøje. Den trøje har godt nok holdt i mange år!

Jeg så også Jesper Grønkjærs første driblinger for AaB’s førstehold. Han var bare ynglingespiller og havde heller ikke den gang fysik til en hel kamp! Han blev siden solgt til Ajax Amsterdam i dét, der vist stadig er AaB’s største spillerhandel.

Og jeg var medforfatter til det eneste, originale nordjyske bidrag til den danske fodbold-sangskat: En modstander lavede en grov, grov tackling. Jeg husker ikke, om han havde gult kort i forvejen, eller om tacklingen var slem nok til direkte rødt, men dommen fra lægterne var klar:

Sååårt u’ – Sååårt u’

(dansk oversættelse: Så er det ud!). Og ud kom han!

Selvfølgelig er det sjovest, når AaB vinder, men med alle de gode oplevelser, som holdet har givet mig, så vil mit hjerte altid være rød- og hvidstribet.

Og nu kommer vi til overskriften: Eric er slet ikke sportsinteresseret, og han synes fx, at der vises alt for meget fodbold i fjernsynet. En lørdag eller søndag for længe siden havde han et forslag til en film, vi kunne se, men da jeg trak mit svar lidt i langdrag og kastede et blik på TV’et, udbrød han irriteret: Fodbold, fodbold, fodbold! Aldrig er der andet end fodbold i det fjernsyn!

Denne gang var det nu de danske håndboldpiger, der skulle spille EM- eller VM-finale. De havde spillet en forrygende turnering, og hele nationen talte om dem – der var bare ikke nogen, der havde orienteret Eric.

/Helle