Eksamenssnyd

Jeg snød engang til eksamen. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det nager mig heller ikke, for jeg var på en måde sagesløs.

Jeg tænker ikke på det så ofte, men når det sker, spørger jeg altid mig selv: Hvorfor mon han gjorde det?

Seglet på eksamensbevisetDet var til realeksamen, og vi skulle op i geografi. Et stykke tid før eksamen overraskede geografilæreren os ved at fortælle, at han nu ville skrive eksamensspørgsmålene og deres numre op på tavlen, og så skulle vi hver vælge et. Diskretion var en selvfølge.

Vi var målløse, og jeg kan stadig genkalde blandingen af skam over konspirationen og lettelsen ved at slippe nemt om ved forberedelsen.

Jeg valgte et spørgsmål om Grønland og kunne ved eksamensbordet fortælle en masse om hellefiskens potentielle mål og vægt, og om hvor velegnet den er som slædehundefoder. Klassen klarede sig storartet, men det var nu nok gået alligevel.

Det er mange år siden, og skolen er forlængst nedlagt, men hver gang jeg tænker på snyderiet, spørger jeg mig selv, hvorfor han mon gjorde det. Han var en venlig mand, selvom han kunne være lidt brysk, men jeg tror ikke, at det var for at hjælpe os. Det var ikke nødvendigt.

Svaret er måske, at han ville fremstå bedre, hvis vi klarede os rigtig godt. Måske var han usikker. Han var også gårdlærer og underviste i træsløjd, og det gav nok ikke så meget pædagogisk prestige. Vi børn kaldte ham ”Loppen”, og måske så kollegaerne lidt ned på den pæreformede mand. Jeg ved det ikke, men jeg har lidt ondt af ham.

Når jeg tænker på den realeksamen, fortrænger snyderiet alt andet. Loppen døde for mange år siden, og selvom det kan være ligegyldigt nu, føler jeg på en måde, at det var os, han snød.

 

7 thoughts on “Eksamenssnyd

    1. Eric

      Nu er den konkrete episode jo forlængst vand under broen, men den får mig stadig til at tænke over, hvad og hvilke mekanismer der får folk til “at løbe fra fanen” og bevidst gøre det, de netop ikke skal gøre. Det er jo på en måde bedrageriets psykologi, vi har med at gøre, og for en håndslagets grønspætte er den svær at leve sig ind i.

      Svar
  1. Ellen

    Motiverne er uudgrundelige, og du har sandsynligvis selv fundet frem til dem.
    Det er i grunden imponerende, at han ikke blev afsløret. Jeg kan godt forstå, at I ikke umiddelbart sladrede, men at det også kunne forblive en hemmelighed, er nu alligevel underligt.
    Ham kunne jeg i øvrigt godt have brugt, da jeg skulle op i mundtlig matematik til studentereksamen 😉

    Svar
    1. Eric

      Måske er det ikke så underligt endda. Han tog på sin vis eleverne som gidsler og gjorde dem til sine medskyldige. Hvis nogen havde sladret, havde de ikke blot angivet sig selv, men også gjort sig upopulær hos klassekammeraterne. Læreren havde også langt mere autoritet dengang, og hvis han skulle afsløres, skulle der virkelig forceres nogle barrierer, og én elevs påstand havde ikke været nok.

      Når det endelig skulle være, ærgrer det også mig, at det skete i geografi og til realeksamen og ikke ved en senere lejlighed, hvor behovet var noget større 😉

      Svar
  2. Eric

    @ Per
    Det underlige er, at klassen ikke var så ringe endda – i hvert fald ikke som jeg husker det. Jeg har også spekuleret over, om han praktiserede det i andre afgangsklasser, så det ligefrem var blevet en vane.

    @ Erik
    Røget hellefisk er en fortræffelig spise, men hvad der satte gang i minderne denne gang, husker jeg ikke. Måske Facebook, hvor fortidens vidner har det med at dukke op.

    Svar
  3. Erik Hulegaard

    Som årene går og vi tillægger os flere og flere årringe, danner skoletiden stadig en underlig klartoplyst scene.

    Som rigtigt skrevet står, høstede gårdvagttjansen og høvlspåner ikke den samme anerkendelse som “finere fag”. Derfor var motivet givetvis at høste nogle kollegiale points ved fremvisning af et anerkendelsesværdigt klassegennemsnit.

    Mon blogejeren nyligt har guffet hellefisk i sig? Eller mødt en gammel skolekammerat i Regionshovedstaden? Normalt er det ofte uvarslede links, der får os til at flashe tilbage i tid. Når ordene “loppe” og “hellefisk” dukker op på blogejerens agenda, relateres måske automatisk i den indre harddisc til beskrevne, forlængst afdøde geografilærer.

    Svar
  4. Per

    Han må ha’ været noget desperat 😉 for at hæve gennemsnittet !
    Husker et enkelt fag hvor jeg godt kunne ha’ brugt tilsvarende hjælp 😉 men det er jo så en helt anden sag …

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *