Klæder skaber folk, men bøjler bærer tøjet det meste af tiden. Bøjler kan tjene familier i generationer og være historiens vidner.
Tænker du nogensinde venligt på bøjlerne, som trofast bærer dit tøj år ud og år ind? Bøjler er nok noget af det mest holdbare, vi har, og her tænker jeg selvfølgelig på de gamle træbøjler og ikke det moderne plasticbras, som går i stykker for et godt ord.
Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg en portion bøjler med, og det samme gjorde fruen. Vi har derfor bøjler, hvis oprindelse fortoner sig i historiens mørke. Husflid har beklædt nogle med kulørte plasticsnører eller stof, og nogle få er ligefrem polstrede. Der er også dem, der bærer navnet på et renseri, et skrædderi eller en tøjforretning.
Nogle af bøjlerne er ældre end mine 55 år – fx bøjlen (en af flere) fra Aalborg Dampvaskeri ovenfor. De trecifrede telefonnumre blev afløst af femcifrede, da man overgik til automatiske centraler. Jeg ved ikke, hvornår det skete, men det er da nogle år siden. Aalborg fik sekscifrede telefonnumre i 1966.
Bøjlen kan meget vel være fra den tid, hvor min mormor arbejdede på dampvaskeriet. Det gjorde hun, til hun mistede en arm ved en arbejdsulykke. Det skete, før jeg kom til verden og så min første bøjle.
Bøjlerne reklamerer for forretninger, der for længst er borte. En fin lakeret bøjle bærer fx navnet ”Konkurrenten”. Et sjovt navn. Forretningen lå vist i Reberbanegade.
Vi har ikke så mange gamle bøjler og er heller ikke samlere, men der er ligesom noget kær familie over dem, vi har.
Verdens måske største samling af træbøjler med navn præsenteres på Niels Erik Bøllings hjemmeside.
Pingback: Strikovertræk til bøjler og bistand
Hyggeligt historisk indlæg – og ja, hvem har ikke et par træbøjler?
Min farmor strikkede overtræk til dem, så gled tøjet slet ikke ned af dem.
På ødegården findes de i rigt mål, og herhjemme i DK har vi stadig en 4-5 af slagsen.
I haute couturefirmaet i London, som Charlotte var ansat i, inden hun fik børn, pakkede man først bøjlerne ind i vat, så de blev nuttet buttede. Til sidst håndsyede man yderst et silkebetræk, der matchede det tøj, man havde købt.
Ja, det er hyggeligt at blive mindet om en svunden tid, når man hænger noget på en bøjle eller tager noget af. Så dvæler jeg et øjeblik.
Vi har også mange træbøjler uden navn, og de har knap set sandpapir. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er den slags, man laver/lavede i fængsler til en ussel betaling. I så fald tror jeg, at den bøjle, der bærer mine få slips, er lavet af en morder, som koldblodigt strangulerede sine ofre.
Sjovt emne du tager op, for hvem har ikke de gamle træbøjler?
En af mine favoritter er en buksebøjle fra “Hotel Drei Löwen” i München (til smalle bukseben), som min far engang må have hugget på en forretningsrejse. Jeg prøvede lige at spørge Hr. Google, om hotellet stadig findes, og der findes faktisk stadig et hotel med det navn, men det er sikkert undergået mange forandringer, siden bøjlen for mange mange år siden skiftede “ejermand”. En anden buksebøjle har stadig pris på: 1,48 kr.
I min familie havde vi også en del bøjler, der havde været udsat for husflid i form af beviklinger med plastsnøre og strikkede “muffer” – men de er formentlig bortgået sammen med min mor.
Ja, selvom mange af de gamle bøjler nok er gået op i røg, er der sikkert mange tilbage. De forgår ikke så let.
Det er nok ikke tilfældigt, at så mange hoteller i dag har bøjler, som kun fungerer sammen med en speciel anordning på bøjlestangen i klædeskabet!
Bøjle i skabet eller bøjle i munden; begge dele stabiliserer en funktion. 😉 Jeg har altid været af den overbevisning, at tøj har bedst af træbøjler!!! Har selv en gammel – vistnok – hotelbøjle, der reklamerede for et gammel herrekonfektionsfirma med kun 2 ciffre i telefonnummeret.
Sidstnævnte giver minder til Aalborg, der som nævnt fik sekscifrede telefonnumre i 1966. Nemt at huske stadigvæk, når opkald på drejeskiven for mange år siden gik fra København til familien i Aalborg.
To cifre! Misundelsen er svær at bøjletøjle. 😉