En af glæderne ved at komme til Italien er fødevarerne, som strutter af kvalitet, og vi køber næsten altid parmesan med hjem.
Parmesan er med rette en berømt ost, og vi elsker den. Det kan være i dens klassiske rolle, revet over pastaretten, som spåner høvlet med kartoffelskrælleren over en forret, i salat, i gratinering, som ”hapser” eller bare som krydderi.
Og så dufter den så pragtfuldt, når man river den – for friskrevet skal den være. Italienske butikker sælger gerne solide humpler på 500 gram eller mere, hvor man i danske supermarkeder normalt kun kan købe små trekanter.
De italienske humpler er ikke skåret, men nærmest brækket/flækket af. Ostemanden borer en mejsellignende kniv ind i den store ost og vrider så, til osten flækker. Det kræver håndelag.
Parmesan er altid modnet mindst 12 måneder, men den, man køber i Italien, er oftest modnet længere – ja, helt op til 60 måneder. Den er derfor mere tør end dansk supermarkedsparmesan og også mere intens i smagen. Med alderen får den også saltudtrækninger.
Sidst vi var i Rom, købte vi ca. 1½ kg. Nå ja, prisen er jo også en helt anden i Italien – lidt afhængig af kvalitet og butik fx 17 – 25 euro/kg for Parmigiano Reggiano. I Danmark er prisen vel typisk 225 – 325 kr./kg.
Parmesan holder sig godt i køleskabet, men ikke evigt, og vi putter derfor gerne noget i fryseren. Det går lidt ud over konsistensen, så den smuldrer mere, men hvad gør det, hvis den alligevel skal rives eller i små stykker?
I aften skal vi have Spaghetti Bolognese med hvidløgsbrød, salat og friskrevet parmesan. Mums!
Man bliver da helt lækkersulten… Jeg syntes, Parmesan var rædselsfuldt og lugtede af sure tæer, indtil en venindes søn lærte mig at spise det – og at undgå færdigrevet savsmuld, som har udviklet smørsyre i stor stil.
‘Rigtig’ Parmesan smager skønt i bidder med en god toscanerrødvin til – vi køber også altid ost, når vi er i Italien, og selv jeg om jeg ærlig talt synes, at prisforskellen er minimal, synes jeg til gengæld, at smagen er betydeligt bedre.
“færdigrevet savsmuld” – hvor præcist, der er en verden til forskel!
Det var lækkert! 60 måneder gammel parmesan har jeg vist heller ikke smagt, og eksperterne (hvem det så end er) diskuterer, om osten vinder ved mere end fx 36 måneders lagring.
Vores smagsløg foretrækker dog alle en ost, der er ældre end den danske og mere vandholdige supermarkedsmodel, og fordelen ved italienske humpler er, at de afgjort holder længere end 24 timer 😉
Velbekomme.
Mums hvor lyder det lækkert! Jeg tror aldrig, jeg har smagt en parmesanost, der var lagret 60 måneder, men jeg forestiller mig, at den kun bliver bedre med tiden – helt som med ordentlig vin. Selv kan jeg finde på at købe et stykke ost og så bare spise det som mikro-mellemmåltider, når jeg lige “tilfældigvis” kommer fordi køleskabet. Sådan et lille stykke som man køber i Danmark holder desværre kun meget kort tid hos mig; jeg vil sige max 24 timer efter åbning 🙂