Havefolket kendes på, at de har grønne fingre og taler havesprog. Her følger en introduktion til det svære havesprog og dets mærkelige ord.
Mange ord i havesproget er helt normale ord, som blot bruges med en anden betydning, men der er også mærkelige og specielle ord, som ikke kendes andre steder.
For eksempel har ingen havemand motorcykel, han har ”kompostkværn”. Et andet mærkeligt ord er ”sædskifte”. Det lyder lummert, men er det usædeligt? Slå det selv op.
En havemand må skuffe for at leve op til forventningerne. Han skuffer, når han løsner jordoverfladen, så planter mister jordforbindelsen. Hertil bruges et ”skuffejern,” som ikke må forveksles med et skuffedarium.
Når han har skuffet, tager han en ”rive” (ikke et rivejern) og river de løsnede planter sammen (ikke fra hinanden), så de kan kompostere og igen få jordforbindelse. At fjerne uønsket plantevækst kaldes også at ”luge,” men har intet med luger at gøre.
Normale mennesker hypper kun på heste, men havefolk hypper både porrer og kartofler – dog altid kun deres egne. De stikker også. De stikker både asparges og tidsler, og det mindste stikvåben kaldes en ”stikling”.
Højkirkelige haveentusiaster dyrker bønner i ”højbede,” som er særligt ophøjede jordstykker. Mere almindeligt er det dog med blomsterbede, rødbede og udbede.
Etårige planter er ikke planter, der kreperer efter et år. Det er kodesprog for, at man skal nakke dem inden et år, hvis de ikke skal blive flerårige. Det lærer man i planteskolen eller på den hårde måde.
Endelig holder havefolket af kultur og bruger ”kultivator” til at ”kultivere” jorden. Det har de fra landmændene, som dog gør det i et forsøg på at få kulturstøtte. Teoretisk kan man altså få kultiveret jord i hovedet, men den er langt ude.
Og nu må du have mig undskyldt. Det var jo kun en introduktion. Vil du have seriøs viden, kan du besøge Farmers Naturjournal. Farmer er professionel havemand i storskala og ved fx en masse om gode skår og skårlægning.
Jeg tænkte det samme, da jeg læste at Farmer havde fået hundegræsset lagt på skår – og at det var gode skår. Diskret humor.
Jeg kan huske første gang jeg hørte udtrykket, at “hun er et godt skår”, jeg tror jeg blev forskrækket over de associationer, der kunne ligge i ordet skår, især fordi der dengang huserede en plat vise hvor mandens køn bliver beskrevet med en knivmetafor. Den vise kan såmænd høres endnu, det er en “folke”vise. Jeg har det med at se sagen fra en anden vinkel.
Men for at blive ved havesproget: Jeg havde ikke tænkt over, at der er så mange “fagudtryk”, men når du nu nævner det, kan jeg godt huske hvordan de ord, luge, hyppe, rive, stikling etc. kom med i mit sprog hen ad vejen – min far og mor var ikke havemennesker, så det var ikke hjemme, man lærte de specielle ord.
Da jeg begyndte at skrive om musik på en måde, der skulle kunne læses af nordmænd og amatører såvel som af lydteknikere og musikfolk uden at de faldt om af kedsomhed, så gik det op for mig at musikkens fagsprog er afledt af andre, visuelle fag-udtryk. Specielt er det vanskeligt at tale om tonehøjde; pitch, som vi siger med engelsk låneord fordi vi mangler danske ord. Er en høj tone en kraftig tone eller det yderste højre på klaveret? En høj pitch er mere entydigt. For den, der ved, hvad det handler om, er det ikke svært at forstå, man kan så at sige regne baglæns og fastslå, hvad ordene betyder ud fra helheden.
Et af mine yndlingsord på havesprog er “kultivator”. Jeg troede, det måtte være en, som efterlod en nydelig, kultiveret have, men der tog jeg grundigt fejl! Den efterlader en slagmark. 🙂
Ja, fagsprog og lignende “specialesprog” kan være spøjse og undertiden uhyre svære at omsætte til “normalt” sprog. I cementproduktionen har vi også en hoben ord, som er lånt fra det normale sprog, men som får en helt anden og ofte visuelt inspireret betydning – fx “næsehorn” og “hajtænder”.
Andre begreber er nemmere at forstå. Hvis jeg fx siger om en mand, som styrer en ovn, at han er “koldbrænder,” har de fleste nok en umiddelbar forståelse for, hvad der menes 😉
Haha…..den fik du drejet godt…
kun en tåbe frygter ikke haven – som de siger, ja hvor egentlig…
tak for et godt grin.
Velbekom Lavendel. Dit alias antyder et godt kendskab til det hemmelighedfulde havesprog 😉
😉 (ku’ ikke finde nogen havesmiley)
Hahaha.. Du kan noget med ord og sammensætningen af dem.. Tak for et herligt skriv.. 🙂
Tak for morgenens smil 🙂