Nu vil de have os til at arbejde mere ved fx at gøre store bededag til arbejdsdag og inddrage betalt frokost. Sig mig, har de knald i låget?
I fx Politiken kan man læse, at regeringen og arbejdsgiverne vil have os til at arbejde mere svarende til 20.000 personers arbejde. Helligdage kan gøres til arbejdsdage, og man kan inddrage betalt frokost.
”Hvis vi skal have råd til mere velfærd i fremtiden, bliver vi nødt til at arbejde mere.” – siger de Radikales arbejdsmarkedsordfører.
For at udtrykke mig på klart dansk: Har de knald i låget?
Det private har fyret folk i hobetal, og det offentlige følger godt med. De tilbageblevne løber hurtigere end nogensinde, og nu skal de også arbejde i fritiden. Gratis.
Når fritid bliver til arbejdstid svarende til 20.000 personers arbejde, vil man selvfølgelig fyre flere folk. Øget arbejdstid øger arbejdsløsheden. Det siger sig selv.
Er det øget velfærd?
Det ligner mest af alt en bevidst plan om at trykke lønningerne i bund. Heri indgår også halvering af dagpengeperioden, og højere pensionsalder samt kortere og ringere efterløn vil sikre, at en større gruppe end ellers fastholdes i arbejdsløshed.
Snart kan mange arbejdsløse ikke få dagpenge, og mange kan heller ikke få kontanthjælp. Hvad enten det var målet eller ej, har man skabt det perfekte instrument til at trykke lønnen på det danske arbejdsmarked.
Det kan man så kalde øget velfærd. Hvis man er tilstrækkelig kynisk eller har knald i låget.
Måske skulle man i stedet bruge bededagen til, netop at bede, alt det andet har jo ikke hjulpet.
Økonomien har fjernet sig fra selv en minimal tro på økonomi som videnskab, og er, via ren interessepolitik, endt i voodoo og dogmatik, og er blevet ja nærmest religiøs. – Så lad os tage den ægte vare.
Lad os bruge bededagen til at bede. Det kan formodentlig ikke skade. Ses vi så i templet, bedehuset, kirken, moskeen eller i synagogen?
Jeps, det er blevet en slags religion: “Vi tror på…”. Tag fx kravet om, at Grækerne skal sænke mindstelønnen med 20 eller 22 %, angiveligt for at “de kan styrke konkurrenceevnen”.
Græske lønninger er i forvejen til rotterne, og de eksporterer stort set ikke noget, fordi de ikke har en skid at sælge udover feta, oliven og vin. Det er noget med, at eksporten kun udgør ca. 10 %, og når man ikke producerer noget salgbart, er konkurrenceevnen vel ikke særlig interessant. Men ned, det skal den, for det er universalkuren, det økonomiske laksativ.
“Snart kan mange arbejdsløse ikke få dagpenge, og mange kan heller ikke få kontanthjælp.” – just præcis. Hertil kommer en forventet politisk flodbølge af arbejdsmarkeds-, skatte og velfærdsreformer ( sagde vi 3-parts forhandlinger) dette forår.
Den 4 maj 2012 er befrielsesdagen. Det er samtidig St. Bededag, som givet vil indgå som befrielses-fridag fremadrettet sammen med andre (endnu ikke offentliggjorte) forslag.
….foråret så sagte kommer, medens lysene fortsat vil brænde på Slotsholmen og embedsværkets fantasi-universer bliver spændt til det yderste.
Ja, vi har sikkert meget i vente. Lad os alle bede…
Jeg forstår det bare ikke. Som i slet ikke. Hvordan kan man foreslå sådan noget og samtidig sige, at vi skal have flere i arbejde for at få den der meget kedelige arbejdsløshedsprocent ned?
Det hænger ikke sammen i min forstand. Vi skal da arbejde mindre, så der bliver plads til flere. Eller hvad?
Selvfølgelig hænger det ikke sammen. Det med at arbejde mere er et levn fra Velfærdskommissionens rapport fra 2005, hvor opsvinget buldrede i boblen, og der var (noget nær) fuld beskæftigelse.
Som jeg svarede Donald, er der ikke behov for mere arbejde, men højere produktivitet. De ideer, som er på bordet, vil snarere modarbejde investeringer i produktivitetsforbedringer. Det er galimatias.
Det er fa… uhyggeligt..
Det er reality show, er det.
Jeg ser lige foran mig en stabil verden, hvor der ikke er plads til flere fjerkræprodukter, alle er mætte og spiser kylling hver tredie dag (utopi, ja, men for exemplets skyld) så kan det *slet* ikke nytte at producere to dage yderligere; – mange af de ting, som diskuteres i forbindelse med økonomi og arbejdsindsats gælder kun indenfor ganske snævre forudsætninger.
Jo da! Så “tilpasser” man bare arbejdsstyrken, så den kan klare produktionen med to ekstra arbejdsdage. Sjovt nok hedder det kun “tilpasse,” når der skæres ned – ikke når man udvider.
Er der for stor afstand mellem politiker-miljøet og den virkelige verden? Der skulle jo ellers være mulighed for at omverdenens nyheder trængte ind på Christiansborg, men jeg fornemmer at der er et problem, som egentlig svarer til det, der fik Shahen af Persien til at trække sig tilbage i 1979: “Jeg har opdaget at der var opstået for stort et svælg mellem mig og folket” sagde han, eller noget lignende.
Men jeg bliver dog nødt til at give Regeringen ret i at øget arbejdsindsats ikke automatisk forøger arbejdsløsheden.
Jeg kommer altid til at tænke på en gårdsplads på Frilandsmuseet: Den familie, som reparerede stensætningen, fjernede ukrudt, sørgede for at møddingen lå adskilt eller endda helt udenfor gården, med andre ord, sørgede for at der var rent omkring brønden, arbejdede med at få kålgården til at gro og anstrengte sig for at “servere” søbekålen, så alle kunne lide den, etc.etc. – de havde jo en fordel frem for andre, og dermed prøver jeg at sige at igangsættelse af mere arbejde ikke altid fører til at andre i husholdningen behøver at gå uden at lave noget. Der er altid noget at tage fat på i et gammelt hus (eller et land).
Men jeg er godt klar over at sammenligningen mellem hushold og statshold kun ligner på ét enkelt punkt, og hvis penge (tjent eller spekulationsfortjeneste) og arbejdspladser (som bruger maskiner) fører til import, så har vi faktisk ikke brug for mere “arbejde” – så koster det os mere end vi tjener.
Det er i øvrigt også derfor at der er fejl i teorien om at outsourcing altid medfører at DK tjener mere end vi taber. Man taber viden ved at outsource, og det kan ikke gøres op i penge.
Har regeringen sagt, at det ikke vil koste arbejdspladser?
Selvfølgelig er der arbejdspladser, hvor to dages gratis arbejde ikke fører til øget arbejdsløshed, men på fx et fjerkræslagteri sælger de ikke flere kyllinger, fordi der slagtes to dage mere om året. Hvis to dages gratis arbejde betyder, at man kan spare en mand, ryger han ud. Det er så sikkert som amen i kirken.
Hvis salget af kyllinger stiger af andre grunde, vil to dages gratis arbejde i et eller andet omfang betyde, at der ikke oprettes nye stillinger.
Vores og andres velstand er ikke eksploderet siden industrialiseringen, fordi vi arbejder mere. Velstanden kommer af øget produktivitet, og det er noget ganske andet end at arbejde mere.
Tværtimod vil en øget arbejdsindsats uden lønkompensation forringe Danmarks produktivitet endnu mere i forhold til andre lande, fordi det vil forringe incitamentet til at investere i ny teknologi og arbejdsgange.
Nej, det er rigtigt at fjerkræslagteriet som det ser ud i dag (d.v.s. kort sigt i spådommene) ikke vil kunne sælge flere kyllinger hvis arbejdsstyrken giver to dages gratis arbejde. Jeg bliver nødt til at tænke om igen – du har også ret i resten af exemplerne. Måske regeringen er smittet af Hjort-Frederiksens idéer om at flere arbejdsløse betyder et større “udbud af arbejdskraft” og derved incitament til iværsættere om at prøve noget nyt. Hvis mit ræsonnement med “Frilandsmuseet” (som jeg ved overhovedet ikke kan sammenlignes med et moderne maskiniseret fjerkræslagteri) – skal bruges til inspiration, så handler det om at fjerkræslagterierne med større indsats kan forebygge salmonella og kamphylobakter (undskyld stavemåden, jeg ved ikke hvordan det skal staves) eller – det kræver de maskin-investeringer du nævner – begynde at producere nye produkter, ansætte salgsspecialister til indtrængen på andre markeder.
For mange af de nyskabelser, vi råber på, gælder det at de ikke kan købes for penge – man kan ikke købe viden for penge, sådan som almindelig moderne ledelsesfilosofi ellers siger. “Brug expertisen dér, hvor den er” er et ofte gentaget mantra. IT-branchen specielt IT-factory er et bevis på hvor tåbeligt naiv den opfattelse er, og sub-prime-krisen er egentlig også exempel på at de kloge (experterne) snyder de mindre kloge, selv om de får penge for at lade være.
Min forsigtige udmelding at der ikke er entydig sammenhæng mellem hvor meget folk arbejder og hvor mange arbejdsløse der er, der siger du ganske rigtigt at det ikke gælder de samme jobs, men jeg følte lige trang til at lægge lidt kommentarer til alligevel, håber ikke det gør noget. 🙂
Naturligvis gør det ikke noget – det er jo netop derfor, man kan kommentere. 🙂
Mistanken for mit vedkommende retter sig også mod kravet om at uddanne flere og flere akademikere til et ikke eksisterende arbejdsmarked. Eneste gyldige grund må være ønsket om en højere arbejdsløshed og dermed lavere lønudgifter. Men helt ærligt: på det punkt kommer vi aldrig til at kunne konkurrere med Kina og Indien alligevel.
Nej, bare at konkurrere med østeuropæernes løndumping på det danske arbejdsmarked kan være svært nok. En veluddannet arbejdsstyrke er godt, men det er problematisk, når overkvalificerede akademikere besætter jobs, som kunne klares fuldt tilfredsstillende af folk med lavere uddannelse.
Vi når næppe så langt ud, men jeg kommer til at tænke på russiske atomfysikere o.l., som må leve af forefaldende arbejde eller sælge grøntsager på markedet.