Forkert PIN-kode. Prøver igen, denne gang mere koncentreret. Forkert PIN får jeg koldt at vide. Kortet er i automatens elektroniske bug.
Pokkers! Er det ikke noget med, at automaten konfiskerer kortet og putter det i sin mekaniske blindtarm, hvis man taster forkert tre gange?
Her har jeg brugt kortet og koden i årevis, og så kikser det lige pludselig. Er helt sikker på at jeg ramte de rigtige taster. Så dæmrer det: sammenblanding med koden til det andet Dankort fra den anden bank.
Sidste chance. Jeg forhøjer med laserpræcision og tilbageholdt åndedræt det andet ciffer med +1 og ser lettet automaten reagere kundevenligt. Pyh!
Der er så meget, man skal huske, og man kommer så nemt til kort.
Jeg har fortsat kun et kort og står ofte med tilbageholdt åndedræt, når jeg er i udlandet. I Australien for en 12-13 måneder siden “døde” mit kort i omkring 36 timer. Min bank kunne ikke rigtig forklare, hvad der var sket, men heldigvis skrev de, at det nu virkede igen og endnu mere heldigvis så passede det.
Endnu en uha-oplevelse som bekræfter, at det nok ikke er så tosset at have mere end ét kort!
Uha, for et skrækscenarie…….
Gemalen har prøvet og blande 2 kortnumre, og automaten åd simpelthen kortet 2. gang, udenfor filialen der just var nedlagt, så han måtte køre 5. min. til afd. i centrum i vores by.
Men kortet i filialen måtte han vente nogle dage på, det kunne de ikke sådan få fat i derude i filialens automat…….
Så har vi et guldkort, og der var vi bare heldige med koden, der repræsenterede nogle helt specielle dage i begges liv, men da jeg kunne se han tænkte, dem kan jeg måske komme til at bytte om på, men så sagde jeg de forløsende ord:
Husk, at damen/damerne kommer altid først….og nu går det helt fint.:-)
Det virker, som om de mange har haft ubehagelige kortoplevelser! Men det er godt med nogle hukommelsesstøttende tricks, såsom at damerne kommer først 😉
Har været der en gang med et kort jeg brugte sjældent, og måtte gå den tunge gang til kassen og klage min nød. Hvad værre er synes jeg er, når man står som Ellen beskriver, og er helt tom, koden er væk. Man tror man kender den, men den er væk. Så farer tankerne om Alzheimers m.m. at fare igennem hovedet – uha!
Ja, den er værre ved kassen. For hukommelsen går det kun én vej, men der er saftsusemig også mange passwords og koder at huske på efterhånden. Jeg trøster mig lidt med, at klappen også kunne falde ned, når man som purung sad ved eksamensbordet.
Oh rædsel! Og så i en automat. Der er kun ét sted, der er værre, og det er i et supermarked.
Jeg havde endnu ikke prøvet det indtil så sent som i sidste uge med nøglekortet til arbejde. Jeg har haft det i mange år og bruger det flere gange om dagen, men to timer efter jeg havde lukket mig selv ind om morgenen, var koden væk fra både hjerne og fingre, da jeg skulle ned i arkivet. Pssst væk! jeg blev meget forskrækket over mig selv, men kunne heldigvis få koden rekonstrueret hos vores servicemedarbejder. Han gav mig de første to cifre, og så havde jeg selv omgående de to sidste.
Underligt, som hjernen fungerer … jeg har heldigvis flere kreditkort, jeg kan bruge i butikkerne, hvis det skulle gå galt her også en gang.
Må have fat i en PINkodehusker – jeg har lige talt dem: jeg har otte pinkoder, som jeg ellers indtil sidste uge ikke havde noget besvær med.
Ja, det er rædsel og gys. Sikkert en rigtig god idé med en hukommelseshjælper!
“Elektroniske bug” – et perspektiverende udtryk, som den umættelige sundhedssektor må kunne anvende i forskellige sammenhænge. 😉
Og ja – jeg har også haft oplevelsen to gange som blogejeren for x år siden. I DK spyttede automaten fornærmet kortet ud. I Hamburg (Hbf) spiste automaten kortet med tysk konsekvens. – Enig i fornuften med 2 Dankort (som 2 øjne, ører, arme, ben osv.), man har simpelthen ikke nerver til at satse alt på kort. 😉
Det er første gang, jeg er blevet ramt af PIN-blackout, og det var bestemt ikke rart. Det havde dog været værre i den pinlige retning, hvis jeg skulle have betalt for et eller andet i en butik.
Tyske automater skal behandles med dyb mistro. Jeg fandt fx aldrig ud af at købe en togbillet, en gang jeg skulle bruge en sådan, og de tyskere, jeg spurgte, vidste heller ikke hvordan og fik et jaget udtryk.
Skræmmende… 🙂 tænk hvis en automat åd kortet en fredag eftermiddag efter bankens lukketid.. Not like.
Gys!