Politikere siger ét og mener noget andet. Kodesproget kan være svært at forstå, men her er hjælp til nogle af de hyppigst brugte vendinger.
Reform:
Hvis Folketinget vedtager en reform, kan man være stensikker på, at det er forringelser på et eller flere områder.
Serviceeftersyn:
Proformaundersøgelse af noget man vil lave om på af politiske grunde.
Velfærd:
Den velfærd man ikke sparer helt så meget på.
Vi skal have råd til velfærd:
Varsler besparelser på områder, som tidligere faldt ind under begrebet velfærd.
Varme hænder:
Robotstøvsugere.
Ansvarlig økonomisk politik:
Besparelser.
Finansiel Stabilitet:
Et skatteyderfinansieret statsligt selskab som overtager bankernes eventyrligt dårlige forretninger og i nogle tilfælde hele banker, som er i samme kategori.
Finanspagten:
Konservativ økonomisk lovgivning som forbyder stater at omsætte Keynes’ økonomiske teorier i praksis ved fx at stimulere samfundsøkonomien i nedgangstider.
Grønne afgifter:
Pengemaskine.
NOx-afgift:
Pengemaskine.
Sundhedsafgifter:
Pengemaskine.
Statens finanser skal styrkes:
Flere eller højere afgifter.
Konkurrenceevnen skal styrkes:
Almindelige lønmodtageres realløn skal forringes.
Folkeskolen skal styrkes:
Højere klassekvotienter.
Statsligt IT-projekt:
Milliardinvestring i ny software, som efter at være forsinket i årevis ikke implementeres, fordi det viser sig at være noget ubrugeligt makværk.
Hjælpepakke:
At låne et land penge på så skrappe betingelser, at ens egne banker lider mindst muligt tab.
Internationale konventioner:
Uskrevne, almindelig anerkendte regler, fx mht. opførsel, påklædning, sprogbrug el. kunstnerisk udfoldelse.
En af de bedste ordbøger, jeg længe har set.
Sørgelige, men desværre alt for sande definitioner.
Åh, Ellen, jeg er så beskeden – skal vi ikke nøjes med at kalde det en parlør? 😉
Ja, bare tænk på Krigsministeriet, der nu til dags kalder sig Forsvarsministeriet, men det lyder da osse bedre.;-)
Ja. Jeg overvejede at tage “ørkenkrig” med på listen, da det i politikernes og forsvarsministeriets jargon betyder ubådsøvelse, men jeg lod være, da det ikke bruges så tit.
Med hensyn til dit forrige indlæg kommer jeg altid til at tænke på storsvindleren P.A. Alberti, når talen er på svindel. Der har været og er så mange andre, store som små, som din nævnte Frank. Det ville være rart, hvis man var dygtig nok til at kunne aflæse, om en person er til at stole på eller ej.
Med hensyn til hjælpepakke og politik hjalp det rigtig mange, da Krag indførte kildeskatten. Ved kildeskattens indførelse blev lønindkomst optjent i 1969 fritaget for beskatning. Altså fik befolkningen en slags skattefrit år i 1969. Noget analogt kunne vel godt bruges i dag. Folkepensionisterne er iflg. nyhederne i morgens de hårdest ramte af den økonomiske situation. Folkepensionen er ikke steget i umindelige tider, men alt andet stiger og stiger. Sundhedssystemet burde administreres af dygtige erhversfolk og ikke af læger – de er dygtige på deres felt osv. blot et pip herfra 🙂
Ja, det ville være rart, hvis man kunne aflæse folk. Det kan være uhyre svært, men jeg tror det hjælper, hvis man skriver sig bag øret, at hvis noget næsten er for godt til at være sandt, er det højst sandsynligt løgn eller fup.
Nu ved jeg ikke, hvad du mener præcist med “sundhedssystemet”. Hospitalsdirektører og opefter er fx ikke læger. Erhvervsfolk er ikke nødvendigvis dygtige administratorer, det har de normalt folk til. Erhvervslivets egen definition på dygtige erhvervsfolk er vel, at de kan øge selskabets overskud ved at lede andre, og nøgleordet er overskud.
Tak… Sjovt men fa… sørgeligt 🙂
Velbekom 🙂 Politik er måske det muliges kunst, men det er afgjort hykleriets kunst.