En husejer skal forsvare et minimum af matriklen som bastion mod planterigets erobringstrang, men det gøres afgjort bedst i tørvejr.
Den megen regn har fået græs og fortovsukrudt til at gro i vildskab, og baghavens urskov rækker grådigt sine botaniske fangarme ud efter mere territorium.
Jeg har for længst erkendt, at jeg ikke kan vinde kampen, men jeg forsvarer tappert en lille bastion af civilisationen mod planterigets erobringstrang. Det er en slags magtbalance. Regnskoven skal bevares og alt det der, men vi skal vel være her alle sammen.
Græsset har nu nået en højde, hvor mosset skal have en hjælpende hånd (mosset og jeg er allierede). Begreber som fairness og sportslighed må vige; dette er ikke et spil, men en rå kamp om magt.
Efter lidt mentaltræning iførte jeg mig arbejdstøj og handsker og trådte ud af døren, hvor jeg blev angrebet fra en uventet kant: Det var begyndt at regne. Ikke voldsomt, men alligevel så offensivt at jeg blæste til omgående retræte.
Det var uforudset, og nu kræver det tid at beslutte, hvad jeg skal lave i stedet. Omstillingsparathed er fint nok på jobbet, men der er grænser for, hvor meget man skal blande arbejdsliv og privatliv.
Når jeg nu ikke kan være frontsoldat, må jeg hellere lege lidt med det nye videokamera. Måske kan jeg lære at lave små dokumentarfilm, der kan arbejde i civilisationens tjeneste.
Hos os frygter vi ikke haven … vi har ansat havemand 😉
Der er nogen, der kan!
Du kan jo øve dig i at filme græsset gro …
Jeg prøvede i går med kedeligt resultat. I dag var det knap muligt – det er ikke et undervandskamera.
Det var ærgerligt; jeg kan ellers forestille mig, at du let kan nå op på siden af vor tids store dokumantarister. Fx synes jeg, Ander Agger er fremragende (har fornyligt set ‘Sømanden og Juristen’ fem udsendelser fra et hospice).
Der kommer tid, og mine ambitioner er ikke så store. Hvis jeg fx kunne fremme brugen af friskrevet parmesan fremfor posepulver, ville det være et kulinarisk løft, jeg kunne være stolt af.
Kun en tåbe frygter ikke haven.. 🙂
Vi lod have være have og begav os ud på golfbanen.
Fornuftig beslutning! Desværre drev regnen over, så det blev ikke lige i dag, jeg lærte at lave dokumentarfilm.
Enhver semi-passioneret haveejer kan genkende nogle af ovennævnte stemningsbeskrivelser. Begrebet “naturgrund” – som opleves i mangen et fritidshus – forekommer nu og da ønskværdigt.
En kortfilm af Eric Bentzen: “Den grønne mentaltræning”
Det ville ikke overraske mig spor, hvis “naturgrund” strider mod politivedtægten. Der er efterhånden så meget, man ikke må.
“Den grønne mentaltræning” var en idé, skønt jeg er ret uøvet i den disciplin. 😉