Når katten vil være på skødet sammen med computeren, får ordet “tastaturgang” en ny betydning.
Katten Tot kom forbi mandag, dagen efter vi var kommet hjem fra ferie; sulten (det er han altid), miavende og meget kontaktsøgende.
I vinters har vi stålsat holdt igen med fodring og hygge, men det er umuligt nu, hvor livet leves med åben dør til terrassen. Jeg kan ikke rigtig blive klog på, hvor meget katten egentlig er hjemme, for han synes at være her det meste af tiden.
Han har fundet sig en lun vestvendt krog, hvor husmuren velsagtens afgiver eftermiddagssolens varme, og her krøller han sig sammen om aftenen, når vi er gået ind. Han er kontaktsøgende grænsende til det klæbrige.
Da jeg kom hjem i dag, slog jeg mig ned på terrassen med den bærbare computer på skødet, men der ville katten også være, og så fik ordet ”tastaturgang” en helt ny betydning.
Nu ligger han og gasser sig på mit skød som en orange kugle. Snuden er boret ind under bagbenet, og jeg må skrive i en akavet stilling. Jeg nænner jo ikke smide ham ned, og sådan et lille pelsdyr varmer også så dejligt.
Og efter et intermezzo på to ugers ferie er alt således ved det gamle.
Næste indlæg må skrives af Tot aka tastaturgængeren 😉
Øh, er faktisk sket, men stavekontrollen var slået til og slettede alle (fod-)spor …
Ingen recidiverende læsere på denne blog har på noget tidspunkt troet på, at matrikelejerens såkaldte benhårde anti-fodringsprogram rettet mod den arme lille kat ville kunne stå distancen i længden. 😉
Efter at Tot havde godkendt de sicilianske herrefrisørers kunstneriske arbejde bekræftede han, at “sådan en pelsdyr også varmer så dejligt”.
(Præ-)missen for den hårde linie vakler; enhver, der anskuer headeren på bloggen bliver bekræftet i dette.
Bravo Tot!!!!
Præmissen for den hårde linje faldt med det mildere klima og udendørslivet, hvor vi ikke kan lukke døren for hans diætundergravende charme. Skønt drevet af kærlighed til den fyldte madskål er han ikke til at stå for, hvilket kommentatoren har gennemskuet med vanligt klarsyn.
I kan vel efterhånden passende anses for at være Tots aflastningsfamilie, og i sådanne forhold betyder to ugers ferie ingen verdens ting.
Der er da ikke noget så hyggeligt, som en kat der vil være, hvor menneskerne er. Jeg kan godt se, at det gør det lidt umuligt for dig at skrive – men du må lide, nu hvor Tot har taget dig kærligt i besiddelse. Katten kommer trods alt i første række – i hvert tilfælde efter kattens opfattelse.
Da jeg læste havde jeg også kat og hun foretrak så afgjort at ligge præcis under skrivebordslampen oppe på skrivebordet; at det var de hvor jeg havde bogen liggende interesserede hende overhovedet ikke. Til tider forsøgte jeg at lempe hende forsigtigt over på sengen, men det varede ikke mange minutter, før hun var tilbage.
Jeg lider gerne, og Helle kom jo også hjem med et aflastningsskød. 😉
Tot har tilgivet jer, at I bare tog væk uden ham.. En meget generøs kat.. 🙂
Nej, misantrop er han ikke 🙂