Tag-arkiv: Katten

Mens vi venter på stormen

12 svar

Aviserne siger, at stormen kommer, og det er ikke en stormand.  Det er heller ikke løgn, at katten ville med ud at spise i går.

Storm

Vinden er allerede frisk, men det bliver meget værre, når Gorm går i land i aften. Så efter en brainstorm har jeg sikret, hvad sikres kan med små midler.

Jeg har beskåret en gren, der kunne piske et stuevindue. Containeren til genbrugspapir har jeg lagt kontrolleret ned, da den ellers vælter uhensigtsmæssigt.

Nogle udendørs potter med krydderurter er bragt i læ, og jeg har renset kælderhalsens afløb for vissent løv, som kunne give oversvømmelse, hvis Gorm stortuder.

Den kinesiske vandgran og de sidste lærketræer, som stod alt for tæt på huset, blev heldigvis fældet sidste år. De kunne gøre skade, hvis de faldt, og i øvrigt smed de millioner af nåle, som villigt blokerede tagrender og nedløb.

Nu er der ikke mere, jeg kan gøre. Min stormagt er nu at vente som stormasket.

Katten ville med ud at spise

Læs resten →

Nytårsaften og den barberede postkasse

14 svar

Postkassen er renset for barberskum, stilladsbrættet i forhaven er væk, og katten er faldet til ro efter gårsdagens fyrværkeriangreb.

Jeg hopper på den hvert år: dronningens nytårstale. Måske fordi jeg helt urealistisk håber, at hun bare én gang i sit liv vil sige noget overraskende om fx behovet for oplyst enevælde eller nytårsselskabsskat; men det kan hun selvfølgelig ikke.

Hun kan hakke sig gennem banaliteter, som at nogen bor på landet og andre i byen, og hvis der endelig er antydning af kant, er det så ukonkret, at begejstrede TV-kommentatorer kan fortolke det frit og gør det.

Brunelloen smagte udmærket, men man skal nok betale en del mere, hvis man vil opleve, hvorfor denne vin fra Montalcino er berømt. Der er vine, hvor man får meget mere for pengene.

Læs resten →

Katten og plæneklipperen

9 svar

Tot putter

Hvis jeg skrev, at katten er misfornøjet med plæneklipperen, kunne det skabe misforståelser hos folk uden misforståelse.

Enhver miskender ved, at katte ikke bryder sig om støj, men foretrækker stille og magelig hygge. Skønt plæneklipperen er elektrisk og derfor relativt støjsvag, må den larme voldsomt i følsomme katteører.

Jeg er ikke fri for at dele Tots antipati om end af andre grunde. Jeg har forklaret ham, at også jeg helst så plæneklipperen sove permanent i garagen, men at jeg ligger under for den småborgerlige tvangstanke, at græsplæner skal slås.

Det er sikkert begrebet ”småborgerlig tvangstanke,” der er for abstrakt for Tot. Han sætter sig nervøs i et hjørne af plænen, og når jeg så nærmer mig med uhyret, stikker han af efter måske at have gjort et kådt udfald mod den gule ledning.

Jeg ville ønske, jeg kunne give ham en god grund til, at plænen skal slås, men det kan jeg ikke. Der er sikkert havekyndige læsere, som kan hjælpe. Jeg klipper bare plænen, fordi det gør man – indrømmet.

Når roen igen har sænket sig, kommer Tot heldigvis tilbage. Han hilser kærligt og bærer ikke nag.

Det kunne vi mennesker lære noget af, for vi har det med at højglanspolere og konservere vores mishag, selvom det bare var en af hverdagens ”plæneklippere”.