Fruen skal ud at spise, og det vil jeg også: på terrassen. Men hvad skal jeg finde på? Fegato alla Veneziana, østers eller foie gras?
Fruen og hendes kollegaer skal arbejde sent i dag, så meget sympatisk har chefen inviteret dem ud at spise bagefter. Så herhjemme bliver vi kun to til bords, nemlig missen og mig.
Vi vil også ud at spise. Faktisk har vi spist ude de fleste dage, siden vinteren gik over i efterår, men nogle dage har det dog været for koldt på terrassen.
Katten Tot er fuldt tilfreds med dåsemad, selvom han ikke er enig i, at dåsens indhold rækker til fire måltider, ”men hvad skal jeg finde på til mig selv?” – tænkte jeg, mens jeg cyklede fra arbejde mod brugsen.
Fegato alla veneziana var oplagt. Oplagt, fordi Helle ikke er så begejstret for denne ret med lynstegt kalvelever i mundrette bidder, bløde løg og et skvat hvidvin på panden. Polenta gad jeg nok ikke at lave, men nye kartofler går også an.
Men brugsen havde ikke kalvelever. Den havde heller ikke østers for den sags skyld, og det nærmeste, man kom foie gras, var dybfrossen kyllingelever.
Så i afmagt greb jeg en dunk rødvin på tilbud, og snart vil jeg varme en portion af den moussaka, som står i køleskabet, og lave lidt salat som tilbehør.
Moussaka varmet i mikroovn smager også ganske glimrende, og mens den udsender gode græske dufte, kan jeg passende underholde Tot med historier om små sultne misser i det græske øhav, så han kan forstå at værdsætte, hvor godt han har det.

Hvis det skal være indvolde, så er der jo også kidney pie med guinness?
Guinness er et måltid i sig selv og hører ikke til mine livretter.
Nu vil en omvej til Havdrup nok være en anelse for lang for dig og Tot, men jeg vil da ikke desto mindre nævne, at min brugs, på trods af mine evindelige brokkerier over dens ansattes sproglige evner, altid har kalvelever.
Men skulle trangen blive stor nok, så gi’r jeg en kopkaf og en portion Whiskas, inden du og Tot drager mod det nordjyske 🙂
Tak for invitationen. 🙂 Det anede mig, at den nordjyske kalvelever gik til eksport.
Udover “selvkomponerede” rejseoplevelser deler jeg også glæden over tilberedt kalvelever – og jeg kan til oplysning for dig og (sikkert også Tot) fortælle at min kalvelever “pusher” er Føtex Eternitten afd. – Slagteren fortæller at der ikke er efterspørgsel efter kalvelever – men har ladet sig overtale – så hjælp med til at få salget af kalvelever løftet – og glæd dig selv og Tot.
Tak for tippet! Det vil jeg huske næste gang. Føtex Eternitten er ikke liiige på vejen, men kalvelever kan nok retfærdiggøre en omvej 🙂
Tot lever fyrsteligt, vis ham bare et billede af et par græske katte, hvis han ikke arter sig.;-)
“Tot! Der er en kommentar mere, du skal se. – To-åt!”
Tot skulle vide, hvor hvor godt ham han har det. Sammenlignet med alle andre katte!
“Tot, kom lige her. Jeg har noget, jeg vil vise dig: en kommentar på bloggen!”
Med de rammer, der bydes Tot, er han temmelig sikker inderlig træt af at høre om sine EU-kolleger i Sydeuropa og deres besværligheder. Det har han tilfælles med en del to-benede på flere nordeuropæiske bredde- og længdegrader, der kan spise sig mætte hver dag uden de store problemer.
Samme klientel har også rigelig råd til at købe en ny dåseåbner, når den gamle bliver slidt op af metalisk arbejde med kattemadsdåsernes kant.
Tot har ikke de tobenedes abstraktionsevne og tager alt for pålydende, men du har nok ret i, at jeg ikke bør efterligne regeringens “tænk-på-de-små-børn-i-Afrika-pædagogik”. Det vil jeg lægge mig på sinde, når Tot vågner.
Hvor var det godt der var rester i køleskabet, så Tot kan have sin mad i fred.. 🙂
Hehe 🙂 Tot bliver fodret af først, så jeg kan have min i fred, og det er ikke hans levninger. Dem tager han sig selv af senere, hvis ikke solsorten (den opportunist) har spist dem, mens han slog mave.