Fredag har vinden lagt sig. Det Ægæiske Hav ligger som blåt linoleum, når brisen ikke kradser lidt i overfladen. Morgenlyset giver pastelfarver.
Vi spiser morgenmad på balkonen med udsigt til havet, Kalymnos og hele molevitten, som har pastelfarver i det bløde morgenlys. Først når solen får rigtig magt, bliver himmel og hav knaldblå.
Torsdag aften forløb som forudset i sidste blogindlæg, blot var det en behagelig overraskelse, at The Traditional House havde smørmør ged som en af ”today’s special.”
Da vi gik hjem fra Bar Number One, var omkvædet ikke ”I’ll hold your hand in mine,” men: ”You’re sixteen, you’re beautiful, and you’re mine.” Et ekko fra en tid hvor popmusikken ikke belastede nervesystemet med digitale lydeffekter.
Til Telendos
Færgen til Kalymnos sejler kl. 11, og vi steger en tid på molen uden mulighed for skygge, før vi kan komme ombord. Overfarten tager ca. en halv time, og på kajen holder taxier på rad.
Chaufføren zigzagger os ud af Pothias kaotiske trafik, og fem minutter i 12 holder vi ved færgelejet i Myrties. På den anden side af strædet knejser Telendos. Vi når den lille færge med hele to minutters forspring. Taxameteret stod på 12,78, jeg stak ham 14, og han insisterede på at give én tilbage.
George’s Restaurant er stadig lukket, bemærker vi som det første, da vi går i land. Der brast det håb, men Yannis på Ritas byder velkommen tilbage.
Bakken op til til SeaView bliver stejlere for hvert år, og hvert år søger jeg årsagen i seismisk aktivitet. Når jordskælvet i 554 kunne løsrive Telendos fra Kalymnos og skabe strædet, skal der vel ikke så meget til for at gøre en bakke stejlere.
Mikes byder velkommen, da vi henvender os i privaten. Han er iført shorts, og man skal ikke lade sig narre af den trivelige, solbrune overkrop: han er stærk som en okse. Vi udveksler behageligheder, Mikes med bred australsk accent.
Han har en overraskelse til os, siger han. Da vi er stamgæster, har han noget særligt til os i stedet for en af de almindelige lejligheder på SeaView. Mikes hanker op i begge kufferter og går i front op bagom SeaView til en smuk lysegul villa med rødbrune skodder.
På øverste etage er der en stor etværelses og luftig lejlighed med flisebelagt balkon/veranda på ca. 10 x 3,3 meter. Her kunne vi arrangere bal.
Vi er en etage højere oppe end SeaView, og sagt med ét ord er udsigten formidabel. Vi kan se det meste af Telendos’ by fra oven og har uhindret udsigt til Kalymnos og strædet mellem de to øer.
Der er ingen overboer og ingen nære naboer. Under os bor Mikes’ fætter, et ældre ægtepar som hjalp med at slæbe op ad trapperne – ikke tale om at vi måtte bære vores egne kufferter.
Efter udpakning får vi en let frokost på Ritas, og minsandten om ikke der er liv i restaurantens internetforbindelse. I fjor var det op og mest ned. Varmen er bedøvende, da vi går hjem til en tiltrængt siesta.
Senere, ved firetiden, kan man finde skygge på den østvendte bal-balkon, og heroppe i højden lufter det lindrende. Mens solen går ned bag Telendos’ tinde, går vi tur langs promenaden og ser Kalymnos’ golde klipper gløde i dagens sidste lys.
En ouzo på Oddyssaia og så ged i tomatsauce på Zorbas. Et kuld kattekillinger oplæres af mor i kunsten at tigge ved bordene. Mikes jager dem væk på skrømt. Når gæsterne er gået, får de mad, og de har en kurv indenfor.
Nu er himlen sort, stjernerne er ikke tændt endnu. På Telendos hersker de simple glæder; der sker ikke en dyt, og det er en del af øens charme.
Relateret:
- Penthouse med havudsigt på Kos
- Feriestart i Mastichari på Kos
- Galskab på Telendos
- Blandet nyt fra det græske øhav
- Sol og strømsvigt på Telendos
- Den græske morlil og en uventet gave
- Typer på Telendos
- Tidens gang på Telendos
- Afsked med Grækenland
- Telendos på video
- Telendos 2011
- Telendos 2010
- Telendos 2009
Jeg sidder og er helt misundelig – på den gode måde – over at I er på Telendos, og jeg kan se både Yannis og Mikes for mit indre øje. Den ø har altså sin egen særlige charme, og det er et sted, hvor man føler at tiden står stille. Jeg tror ikke det er seismisk aktivitet, der får bakken op til Seaview, til at blive stejlere og stejlere for hvert år; det er alderdommens uafviselig fremgang kære Eric.
Det er ærgerligt, at Georges tilsyneladende bliver i Australien, men man forstår ham vel godt som tiderne er i Grækenland? Han kan sikkert tjene det dobbelte på samme mængde arbejde, og jeg tror, det er hårdt arbejde at drive restaurant i Grækenland.
Nyd det nu fortsat på verdens dejligste ø.
Her sidder jeg og kan næsten høre, hvordan de tektoniske plader gnider mod hinanden, og så snakker du om alderdom. Himalaya startede som bakken til SeaView.
Bortset fra det kan man sagtens forstå, at Nikos & familie bliver i Australien, som tiderne er. Men trods tidernes ugunst er vejret det bedste, vi endnu har oplevet på Telendos. Mikes sagde i morges, at det regner i det meste af Grækenland, og at vi er den eneste solbeskinnede undtagelse. 🙂
Skønt at I er så heldige med vejret.
Ja, vejet er virkelig forrygende i år. Andre år har det været mere ustadigt. Det kan selvfølgelig nå at komme, men det tager vi med sindsro.
Det skal da også have sine fordele at være stamgæster. Hvad er det? Tredje eller fjerde gang I er på Telendos?
Det er godt nok en udsigt, der siger spar to – og med internetforbindelse i opnåelig nærhed – godt vejr – lækker mad, vin og selskab – kan man forlange meget mere? Det kan man ikke, og det gør I vist heller ikke 🙂
Fortsat god ferie.
Tak Ellen, vi spinder af tilfredshed. Det er fjerde gang, vi bor på Telendos, og det er mægtig rart at blive genkendt og budt velkommen af de lokale. Her er ægte landsby-hjertevarme.
Nu får jeg da svært ved ikke at komme til at tænke på blåt linoleum, når jeg ser noget der ligner græsk øhav. – herligt, tak for det.
Eller vice versa 😉
WAUUUU en udsigt, der gad jeg godt tilbringe nogle timer, uden at der skete et dyt.. 🙂
Yep, det kan varmt anbefales. Især når solen er gået om på den anden side, så der er skygge, og isterningerne ikke smelter for hurtigt. 😉
“der sker ikke en dyt” og så er det jo rigtig ferie … og nu med 1. klasses havudsigt. Hvad kan man forlange mere 🙂
Her er ferieugen også startet … uden rejse til varmen, men heller ikke til et koldt sommerhus. Vi tager daglige udflugter hjemmefra den varme stue i stedet 😉
Fortsat god “der sker ikke en dyt” ferie 😀
Tak Per, og I plejer jo ikke at mangle udflugtsmål!