Lørdag var sidste dag på Telendos, og vi gik vemodig tur langs promenaden. Det er altid lidt trist, når ferien slutter, og man skal af sted.
Med vindstyrke 6 mærker man, hvor piv utæt et græsk hus kan være. Døren gaber en smule og piber, og skodder og vinduer klaprer, selvom de er lukket forsvarligt.
Guderne skal vide, at jeg ikke er gør-det-selv-mand, men nogle af tingene ved græsk selvbyg springer i øjnene. Der er klassikeren med forkert fald i brusekabinen, og så er der dørhåndtaget.
Man monterer et håndtag (formentlig genbrug) og opdager så, at det forhindrer døren i at lukke. Man monterer ikke et nyt og mindre håndtag, som passer, næh, man tager et stemmejern…
Men skidt med det, vi har nydt det i fulde drag. Dog blæste det alt for meget i går til at sidde på bal-balkonen, og der var heller ikke skygge at finde, for den flimsede parasol kan højst klare en let brise uden at vende vrangen ud på sig selv.
Så vi tilbragte tiden inden døre, når vi ikke sad hos Ritas. Først hen under aften gik vi tur langs promenaden, sad længe på halvmuren ved bystranden og tog vemodigt afsked med de venlige bølger.
Vi fortsatte nord på, og jo længere vi kom, jo kraftigere blev vinden. Men trods det hårde vejr, så folk glade ud med det der fjerne blik, som fortæller, at de skal være her nogle dage endnu og er fortryllet af Telendos.
Vi sluttede dagen med en ouzo på Odysseia og tun på familietavernen med de mange generationer. Det var en stor portion, så Helle fik en del nye venner blandt øens katte.
For første gang sov vi uden gennemtræk, og om ikke andet betød det, at jeg vågnede uden nye myggestik. Myggene har været plagsomme i år, og det hjælper absolut ikke, at man nærmest avler dem. I de åbne vandbeholdere (til vanding m.m.) konkurrerer masser af myggelarver i frisvømning. Det var en smal sag at lukke beholderne …
Retur til Mastichari på Kos
Læs resten →
