Tag-arkiv: Kos

Afsked med Grækenland

Lørdag var sidste dag på Telendos, og vi gik vemodig tur langs promenaden. Det er altid lidt trist, når ferien slutter, og man skal af sted.

Med vindstyrke 6 mærker man, hvor piv utæt et græsk hus kan være. Døren gaber en smule og piber, og skodder og vinduer klaprer, selvom de er lukket forsvarligt.

Guderne skal vide, at jeg ikke er gør-det-selv-mand, men nogle af tingene ved græsk selvbyg springer i øjnene. Der er klassikeren med forkert fald i brusekabinen, og så er der dørhåndtaget.

Man monterer et håndtag (formentlig genbrug) og opdager så, at det forhindrer døren i at lukke. Man monterer ikke et nyt og mindre håndtag, som passer, næh, man tager et stemmejern…

Dørhåndtag

Men skidt med det, vi har nydt det i fulde drag. Dog blæste det alt for meget i går til at sidde på bal-balkonen, og der var heller ikke skygge at finde, for den flimsede parasol kan højst klare en let brise uden at vende vrangen ud på sig selv.

Så vi tilbragte tiden inden døre, når vi ikke sad hos Ritas. Først hen under aften gik vi tur langs promenaden, sad længe på halvmuren ved bystranden og tog vemodigt afsked med de venlige bølger.

Vi fortsatte nord på, og jo længere vi kom, jo kraftigere blev vinden. Men trods det hårde vejr, så folk glade ud med det der fjerne blik, som fortæller, at de skal være her nogle dage endnu og er fortryllet af Telendos.

Vi sluttede dagen med en ouzo på Odysseia og tun på familietavernen med de mange generationer. Det var en stor portion, så Helle fik en del nye venner blandt øens katte.

For første gang sov vi uden gennemtræk, og om ikke andet betød det, at jeg vågnede uden nye myggestik. Myggene har været plagsomme i år, og det hjælper absolut ikke, at man nærmest avler dem. I de åbne vandbeholdere (til vanding m.m.) konkurrerer masser af myggelarver i frisvømning. Det var en smal sag at lukke beholderne …

Retur til Mastichari på Kos

Læs resten

Fra Kos til Telendos

Fredag har vinden lagt sig. Det Ægæiske Hav ligger som blåt linoleum, når brisen ikke kradser lidt i overfladen. Morgenlyset giver pastelfarver.

Vi spiser morgenmad på balkonen med udsigt til havet, Kalymnos og hele molevitten, som har pastelfarver i det bløde morgenlys. Først når solen får rigtig magt, bliver himmel og hav knaldblå.

Torsdag aften forløb som forudset i sidste blogindlæg, blot var det en behagelig overraskelse, at The Traditional House havde smørmør ged som en af ”today’s special.”

The Traditional House

Da vi gik hjem fra Bar Number One, var omkvædet ikke ”I’ll hold your hand in mine,” men: ”You’re sixteen, you’re beautiful, and you’re mine.” Et ekko fra en tid hvor popmusikken ikke belastede nervesystemet med digitale lydeffekter.

Til Telendos

Læs resten

Feriestart i Mastichari på Kos

Der blæste en frisk vind i Mastichari i går, men her er alligevel herlig sommer. Vi slapper af og nyder livet ihærdigt med at lave ingenting.

Jeg fik ringet til udlejeren og forlænget lejemålet af vores penthouse til i morgen, hvor vi rejser videre, og med det på plads kunne vi slentre rundt uden bekymringer.

Fiskekutter på Kos

Der er ikke meget at se eller gøre i Mastichari på Kos udover at slappe af eller bade. Stranden er pragtfuld, men vinden var mig et nummer for overfrisk til en svømmetur. Det ville være hundekoldt, når man kom op.

Blæksprutter modner i solen

Så når vi ikke nød balkonens udsigt, gik vi rundt i byen, og der er såmænd nok at kigge på, hvis man ikke bare vil hænge ud på en af caféerne med WiFi: Blæksprutter hænger til solmodning, basilikum i potter gror til meterhøjde, vasketøj lyntørrer, blomster blomstrer, og katte og grækere gør det, de nu gør.

The Traditional House

The Traditional House laver fremragende græsk mad (rigtig koskost). Værten er lille og trind og ser så glad ud. Alt er økologisk og fra egen bondegård. Der er fuldt hus hver aften, stedet er med rette populært.

Vi valgte hjemmebagt brød med oliventapanade efterfulgt af langtidssimret svinekød i en symfoni af grøntsager med ris. Desserten var backlava til Helle og kadaifi til mig. Det havde jeg ikke prøvet før, og det var en rulle med sej honning og fyld af knuste nødder og aroma af kanel. Mums, hvor sødt!

Kadaifi - græsk dessert

Den hjemmelavede rødvin var solbrændt og krydret. Den smagte nærmest som den cypriotiske hedvin, commandaria, blot ikke sød og hed. Det må være samme drue. For denne herlighed måtte vi betale 30,5 euro.

Ved nabobordet sad en enlig kvinde med ørnenæse, afbleget hår og solrødt skulderparti. Ansigtshuden var stram som efter en kosmetisk operation, så måske ”i fyrrerne” ikke kan gøre det.

Hun udstrålede en så stoisk melankoli, at vi kom til at snakke om, hvor godt det er for os at rejse sammen, at kunne dele oplevelserne.

Dagen sluttede med en Metaxa på Bar Number One. Her spiller de antik-rock fra 60’erne og 70’erne, men sandelig om ikke værten blev helt moderne og også spillede ”Sultans of Swing” med Dire Straits. Hvis jeg husker ret, er den fra omkring 1980.

Han er en mand med smag, og det modne publikum føler sig hensat til ungdommens år. Kvinden med ørnenæsen havde også fundet derind og så ikke længere så ensom og sørgmodig ud.

Myrer til morgenmad

Læs resten