Tag-arkiv: Charterrejse

Hjemrejse med forviklinger

Hjemrejsen fra Grækenland blev lidt usædvanlig, fordi Spies’ information om transport var mangelfuld, så vi ikke nåede transferbussen på Kalymnos.

Da jeg købte en charterrejse med transfer inkluderet, forventede jeg, at rejsearrangøren havde styr på det hele, så vi blot skulle følge med som umælende får.

Det var en risikabel forventning, ved jeg nu.

En af færgerne mellem Telendos og Kalymnos

En af færgerne mellem Telendos og Kalymnos

Når man som charterrejsende skal hjem fra den lille ø Telendos, skal man først med færge (ombygget fiskekutter) fra molen på Telendos til den lille turistby Myrties på øen Kalymnos.

Fra Myrties skal man videre til Kamymnos’ hovedby Pothia og herfra med færge til Mastihari på Kos, hvorfra der er ca. 10 minutters kørsel til lufthavnen..

Overfarten fra Telendos til Myrties tager ca. 7 minutter, og overfarten til Kos tager ca. en halv time.

Læs resten

Guiders sniksnak om kapers og flydende væske

Når jeg ikke kan undslippe, og rejseselskabets guide lader munden løbe med sniksnak, forvandles jeg til en gnaven gammel mand.

På charterrejser er der guider. Det er gerne purunge og søde mennesker, og nogen af dem lader gavmildt munden løbe med sniksnak og sludder for at give os noget for feriepengene.

Engang var vi på arrangeret udflugt til Siracusa på Sicilien, og i bussen snakkede den unge guide uafbrudt. Stemmen var affekteret og sproget hjemmestrikket svensk-dansk. Der var kilometervis af faktuelle fejl, og hun fortalte sit modne publikum om grædende madonnaer og andre katolske mirakler, som var miraklerne historiske kendsgerninger.

Vrøvlets humoristiske højdepunkt var historien om, at der svømmer ”kapers” rundt i Fonte Aretusa, Siracusas berømte kilde. Det kan jeg dementere med sikkerhed. Karperne ville sikkert omgående spise evt. vildfarne kapers.

Fonte Aretusa

Læs resten