Feriestart i Mastichari på Kos

Der blæste en frisk vind i Mastichari i går, men her er alligevel herlig sommer. Vi slapper af og nyder livet ihærdigt med at lave ingenting.

Jeg fik ringet til udlejeren og forlænget lejemålet af vores penthouse til i morgen, hvor vi rejser videre, og med det på plads kunne vi slentre rundt uden bekymringer.

Fiskekutter på Kos

Der er ikke meget at se eller gøre i Mastichari på Kos udover at slappe af eller bade. Stranden er pragtfuld, men vinden var mig et nummer for overfrisk til en svømmetur. Det ville være hundekoldt, når man kom op.

Blæksprutter modner i solen

Så når vi ikke nød balkonens udsigt, gik vi rundt i byen, og der er såmænd nok at kigge på, hvis man ikke bare vil hænge ud på en af caféerne med WiFi: Blæksprutter hænger til solmodning, basilikum i potter gror til meterhøjde, vasketøj lyntørrer, blomster blomstrer, og katte og grækere gør det, de nu gør.

The Traditional House

The Traditional House laver fremragende græsk mad (rigtig koskost). Værten er lille og trind og ser så glad ud. Alt er økologisk og fra egen bondegård. Der er fuldt hus hver aften, stedet er med rette populært.

Vi valgte hjemmebagt brød med oliventapanade efterfulgt af langtidssimret svinekød i en symfoni af grøntsager med ris. Desserten var backlava til Helle og kadaifi til mig. Det havde jeg ikke prøvet før, og det var en rulle med sej honning og fyld af knuste nødder og aroma af kanel. Mums, hvor sødt!

Kadaifi - græsk dessert

Den hjemmelavede rødvin var solbrændt og krydret. Den smagte nærmest som den cypriotiske hedvin, commandaria, blot ikke sød og hed. Det må være samme drue. For denne herlighed måtte vi betale 30,5 euro.

Ved nabobordet sad en enlig kvinde med ørnenæse, afbleget hår og solrødt skulderparti. Ansigtshuden var stram som efter en kosmetisk operation, så måske ”i fyrrerne” ikke kan gøre det.

Hun udstrålede en så stoisk melankoli, at vi kom til at snakke om, hvor godt det er for os at rejse sammen, at kunne dele oplevelserne.

Dagen sluttede med en Metaxa på Bar Number One. Her spiller de antik-rock fra 60’erne og 70’erne, men sandelig om ikke værten blev helt moderne og også spillede ”Sultans of Swing” med Dire Straits. Hvis jeg husker ret, er den fra omkring 1980.

Han er en mand med smag, og det modne publikum føler sig hensat til ungdommens år. Kvinden med ørnenæsen havde også fundet derind og så ikke længere så ensom og sørgmodig ud.

Myrer til morgenmad

Da vi skulle have morgenmad i dag, var det gode græske brød fuld af bittesmå myrer. Vi havde ikke bemærket, at der var andre logerende, da vi lagde brødet i overskabet.

Vi prøvede først at børste dem af, men de blev ved at krible ud fra brødets indre, og når man gav brødet et par slag over køkkenvasken, regnede det ud med myrekryb, som nu frister en tilværelse i Kos’ kloakker.

Vi er ikke kostforagtere, men sætter grænsen ved myrer til morgenmad, så brødet røg ud, og vi faldt tilbage på rugbrødet i køleskabet.

Tændstikker og krise

For ikke at få bøvl i sikkerhedskontrollen har jeg kun indsmuglet nogle få æsker tændstikker. En lighter kan bruges til at tænde piben, men det er som at køre BMW uden alufælge, og lightere er noget skidt, når det blæser.

Men tror I, man kan købe tændstikker her? Jeg har spurgt i mindst 4 super- og minimarkeder, men nej. Jeg må nok købe en lighter og så rationere tændstikkerne til krævende vindforhold.

Det er selvfølgelig slemt nok, men ellers mærker vi ikke meget til den græske krise. Det er nok heller ikke at forvente i en turistflække som denne. Når og hvis vi kommer til Kalymnos’ hovedby, Pothia, forventer jeg at se endnu flere lukkede butikker end i fjor. Det er trist.

Græsk kat

Måske falder der smuler fra de riges bord.

Den videre rejse

Vi købte færgebilletter i formiddags, og i morgen går turen videre til Telendos ud for Kalymnos’ vestkyst.

Her tænker man kun på begrebet tid, når hanerne galer, og maven knurrer. Man skal være heldig for at få adgang til internet, så forvent ikke mere om turen til Grækenland før vi kommer hjem.

I aften venter endnu en oplevelse på The Traditional House, og måske spiller Beatles ”I’ll hold your hand in mine,” når vi går hjem fra Bar Number One med stjerner i maven og på himlen.

P.S. Kosmos er ikke en egnsret.

Relateret:

8 thoughts on “Feriestart i Mastichari på Kos

  1. Ellen

    Jeg tror ikke, det varer længe før man har wifi på selv den fjerneste stillehavsø (eller middelhavsditto) – man må jo følge med, og turisterne kræver internetforbindelse.
    Det er altid det bedste at have en at dele sine oplevelser med, men de tre gange, jeg har rejst alene, har det nu ikke været et problem … havde altid en bog i tasken, for jeg ville for enhver pris ikke se ‘sulten’ ud – du ved sikkert, hvad jeg mener -så jeg læste, mens jeg ventede på mad, og somme tider også mens jeg spiste. Prøvede virkelig at ligne en, der hvilede i sig selv – hvad jeg rent faktisk også gjorde.
    Glæder mig til at se billeder fra jeres anden penthouselejlighed 🙂
    Her har vi fået efterårsvejr med næsten-storm og regn og rusk. Gør det dig ikke glad at vide?

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Det med WiFi har du ret i, men “civilisationen” når frem i forskelligt tempo. Det med bogen er en god ide, som mange benytter. Bogen er god til at fylde pauserne, når man er på egen hånd.

      Og med hensyn til vejret har I min dybeste medfølelse. Skønt vejret her er herligt, kan jeg stadig huske, hvordan det er med regn og rusk.

      Svar
  2. Stegemüller

    Det er herlige billeder, du viser, og jeg sidder og bliver helt syg af udlængsel – men det må vente til næste år. Der er ikke noget som de dage, hvor man laver ingenting og bare slentrer rundt i shorts og sandaler og nyder livet, som det nu er.

    Øv med myrer i brødet. Det har jeg også prøvet, og derefter gik jeg over til at spise morgenmad ude. Tændstikkrisen er ikke god. Jeg kender godt det med at have tobak men ingen ild – men omvendt er det nu heller ikke for godt.

    I er heldige, at I har hinanden at rejse med, og at I begge sætter pris på den samme slags ferier. Tænk hvis Helle ville have store oplevelser og gang i den 24 timer i døgnet. Du var blevet vanvittig. Jeg er jo en af dem, der altid rejser alene, og jeg holder faktisk meget af det; men der er selvfølgelig dage, der svære, dage hvor det er svært at få ‘dynamoen’ – som jeg kalder det – i gang. Men så er der ikke andet at gøre end at finde et dejligt hjørne i en hyggelig café, og så frem med den medbragte bog. Det kan man få lang tid til at gå med. Jeg har bemærket, at det er lettere at finde nogle at tale med, hvis man ikke rejser til steder, hvor grupperejser går hen. Fx har jeg oplevet den største imødekommenhed, når jeg har rejst med rygsækken i Asien. I grupperejser eller de typiske europæiske turiststeder, har deltagerne nok at gøre med hinanden og sig selv, og er slet ikke åbne for at inkludere andre i deres selskab.

    Jeg glæder mig til at høre nyt fra Telendos, når I igen har internetforbindelse. God ferie!!!

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Så er der nyt fra Telendos! Vi nåede lige præcis færgen kl. 12 i dag og er blevet indkvarteret i endnu et “penthouse” – nabohus til Seaview, men endnu højere oppe og helt fantastisk udsigt. Mikes siger, at det er hans fætters – de er én stor familie på den ø. 🙂

      Vi har lige spist frokost på Ritas, og forbindelsen er ok. Hvis det fortsætter, kommer der nok alligevel opdateringer – vi får se.

      Svar
  3. Inge

    Hvor er I altså gode til at rejse og nyde.. og du er god til at formidle det. I mine meget unge dage har jeg en enkelt gang prøvet at rejse alene, jeg foretrækker helt klart også at der er nogen at dele glæden og oplevelserne med undervejs.
    Fortsat god tur, glæder mig til at høre mere når du igen finder Wifi.. 🙂

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Tak Inge. Vi har fundet WiFi, men jeg har ikke fået skrevet noget. Hvis der fortsat er hul igennem i morgen eller overmorgen, kommer der nok mere; meeen, det er ikke alverden, der sker her på Telendos. 🙂

      Svar
  4. Anni

    Godt så, vi må vente med at høre nyt, til I er på dansk grund igen, men tak for en herlig reportage og ja det er dejligt at være to der kan dele oplevelserne, men når det ikke kan lade sig gøre, så er det godt at se rundt omkring på vores rejser at også enlige ser ud til at nyde ferielivet, men det at gå alene ud på restaurant tror jeg er det sværeste, de ser så underlig ensomme ud, men måske er de det set ikke. For nyligt på en rejse tilbød vi en enlig dame, der sammen med os og flere andre ventede på et ledigt bord, at dele bord med os, det takkede hun ja til og det blev til et par gange vi spiste sammen og det var rigtig hyggeligt. – Nå, fortsat god rejse og så håber jeg, at jeres yndlings restaurant på Telendos er åben i år.

    Svar
    1. Eric Bentzen

      Vi er netop ankommet til Telendos, og efter frokosten er der sørme “hul igennem” på restaurant Rita. Vi får se de kommende dage, om det fortsætter.

      Desværre er George’s Restaurant nok lukket for good – de er blevet i Australien, og det kan man sådan set godt forstå, sådan som tiderne er i Grækenland.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.