Tag-arkiv: Tændstikker

Blandet nyt fra det græske øhav

Dagene begynder allerede at gå i ét her på Telendos. Der sker jo ikke det store, og meget af det, der sker, skete også i går.

LighterMen en god nyhed er da, at den græske tændstikkrise er slut. Engangslighteren fra Kos er som forudsagt upålidelig selv i milde vinde, men lørdag blev tændstikkrisen løst, da vi besøgte minimarkedet i Myrties på Kalymnos.

Derudover ser den græske krise stadig sort ud, og fjernsynet nede på Ritas viser lydløse billeder af bedemænd på parlamentets talerstol. Yannis lader armen illustrere en faldende kurve og siger: ”Not good”.

Helle fik lighteren forærende i en butik på Kos, som solgte vaskeægte cashmere-tørklæder for en slik. Tørklæderne var er pæne og bløde, og selvom de måske ikke er præcis 100 % cashmere, er 6,90 da billigt.

Nogle af EU’s og IMF’s krav til Grækenland er vanvittige og strangulerer landet. Det kan vi ikke kompensere for, men hvis vores forbrug kan slække garotten en lille smule for nogle få, er det fint.

Grillet havaborre

Lørdag spiste vi på den ene af de to familierestauranter, som ligger lige til højre, når man stiger af færgen. Det meste af dagen sidder flere generationer af familien på det overdækkede fortovsafsnit, som samtidig er tavernens serveringsområde.

Matriarken smiler altid bredt og siger ”kali mera,” når vi går forbi, og da vi ankom fredag, genkendte hun os og bød os hjerteligt velkommen til Telendos, selvom vi aldrig har nydt så meget som et glas vand hos dem.

Så lørdag aften stod vi i tavernens køkken sammen med sønnen, der styrer biksen, og så på fisk i A-, B- og C-kvalitet. A’erne og B’erne var mest flotte doradoer og havaborrer, mens C’erne sikkert var dem, farmand havde fanget: røde muller og småkravl.

Røde muller stiftede jeg bekendtskab med på Cypern i 2002, og det var både første og sidste gang, medmindre jeg skifter branche fra cement til minkfoder.

Læs resten

Feriestart i Mastichari på Kos

Der blæste en frisk vind i Mastichari i går, men her er alligevel herlig sommer. Vi slapper af og nyder livet ihærdigt med at lave ingenting.

Jeg fik ringet til udlejeren og forlænget lejemålet af vores penthouse til i morgen, hvor vi rejser videre, og med det på plads kunne vi slentre rundt uden bekymringer.

Fiskekutter på Kos

Der er ikke meget at se eller gøre i Mastichari på Kos udover at slappe af eller bade. Stranden er pragtfuld, men vinden var mig et nummer for overfrisk til en svømmetur. Det ville være hundekoldt, når man kom op.

Blæksprutter modner i solen

Så når vi ikke nød balkonens udsigt, gik vi rundt i byen, og der er såmænd nok at kigge på, hvis man ikke bare vil hænge ud på en af caféerne med WiFi: Blæksprutter hænger til solmodning, basilikum i potter gror til meterhøjde, vasketøj lyntørrer, blomster blomstrer, og katte og grækere gør det, de nu gør.

The Traditional House

The Traditional House laver fremragende græsk mad (rigtig koskost). Værten er lille og trind og ser så glad ud. Alt er økologisk og fra egen bondegård. Der er fuldt hus hver aften, stedet er med rette populært.

Vi valgte hjemmebagt brød med oliventapanade efterfulgt af langtidssimret svinekød i en symfoni af grøntsager med ris. Desserten var backlava til Helle og kadaifi til mig. Det havde jeg ikke prøvet før, og det var en rulle med sej honning og fyld af knuste nødder og aroma af kanel. Mums, hvor sødt!

Kadaifi - græsk dessert

Den hjemmelavede rødvin var solbrændt og krydret. Den smagte nærmest som den cypriotiske hedvin, commandaria, blot ikke sød og hed. Det må være samme drue. For denne herlighed måtte vi betale 30,5 euro.

Ved nabobordet sad en enlig kvinde med ørnenæse, afbleget hår og solrødt skulderparti. Ansigtshuden var stram som efter en kosmetisk operation, så måske ”i fyrrerne” ikke kan gøre det.

Hun udstrålede en så stoisk melankoli, at vi kom til at snakke om, hvor godt det er for os at rejse sammen, at kunne dele oplevelserne.

Dagen sluttede med en Metaxa på Bar Number One. Her spiller de antik-rock fra 60’erne og 70’erne, men sandelig om ikke værten blev helt moderne og også spillede ”Sultans of Swing” med Dire Straits. Hvis jeg husker ret, er den fra omkring 1980.

Han er en mand med smag, og det modne publikum føler sig hensat til ungdommens år. Kvinden med ørnenæsen havde også fundet derind og så ikke længere så ensom og sørgmodig ud.

Myrer til morgenmad

Læs resten