Blandet nyt fra det græske øhav

Dagene begynder allerede at gå i ét her på Telendos. Der sker jo ikke det store, og meget af det, der sker, skete også i går.

LighterMen en god nyhed er da, at den græske tændstikkrise er slut. Engangslighteren fra Kos er som forudsagt upålidelig selv i milde vinde, men lørdag blev tændstikkrisen løst, da vi besøgte minimarkedet i Myrties på Kalymnos.

Derudover ser den græske krise stadig sort ud, og fjernsynet nede på Ritas viser lydløse billeder af bedemænd på parlamentets talerstol. Yannis lader armen illustrere en faldende kurve og siger: ”Not good”.

Helle fik lighteren forærende i en butik på Kos, som solgte vaskeægte cashmere-tørklæder for en slik. Tørklæderne var er pæne og bløde, og selvom de måske ikke er præcis 100 % cashmere, er 6,90 da billigt.

Nogle af EU’s og IMF’s krav til Grækenland er vanvittige og strangulerer landet. Det kan vi ikke kompensere for, men hvis vores forbrug kan slække garotten en lille smule for nogle få, er det fint.

Grillet havaborre

Lørdag spiste vi på den ene af de to familierestauranter, som ligger lige til højre, når man stiger af færgen. Det meste af dagen sidder flere generationer af familien på det overdækkede fortovsafsnit, som samtidig er tavernens serveringsområde.

Matriarken smiler altid bredt og siger ”kali mera,” når vi går forbi, og da vi ankom fredag, genkendte hun os og bød os hjerteligt velkommen til Telendos, selvom vi aldrig har nydt så meget som et glas vand hos dem.

Så lørdag aften stod vi i tavernens køkken sammen med sønnen, der styrer biksen, og så på fisk i A-, B- og C-kvalitet. A’erne og B’erne var mest flotte doradoer og havaborrer, mens C’erne sikkert var dem, farmand havde fanget: røde muller og småkravl.

Røde muller stiftede jeg bekendtskab med på Cypern i 2002, og det var både første og sidste gang, medmindre jeg skifter branche fra cement til minkfoder.

Fiskene i A-kvalitet var for store, så vi valgte B-havaborren med det klareste blik. En flot torpedo som italienerne kalder ”spigola”. Fisken røg på vægten, og prisen blev regnet ud til knap 15 euro, før vi fik lov at sige ”okay”.

Mens far grillede fisken, delte vi en græsk salat og tog hul på en flaske retsina. Fisken var rigtig god (jeg bragte et billede af resterne i går), og når man først har vænnet sig til retsinaens særpræg, er det ikke nogen dårlig vin.

Skønt vi havde spist luksus (fisk) og fået kaffe + Metaxa, lød regningen på beskedne 31,70 euro. Det er mindre, end jeg betalte i minimarkedet for stort set ingenting + tændstikker. Man kan undre sig over, hvordan grækerne overlever.

Allergi

På vej til stranden spurgte Helle omsorgsfuldt, hvordan det gik med min høfeber, og det går godt, for her er ingen græspollen – i hvert fald ikke af den slags, som gør mine slimhinder defensive.

Det ville også være mærkeligt andet; græsset hernede har sikkert kun én dag til kærlighed, før det visner og med tiden bliver til langtidsstegt ged.

Men Grækenland er bestemt værd at overveje for dem, der er allergiske over for birkepollen, rensdyrlav og andet, som kun trives, hvor vinteren hersker det meste af året.

Værre er det selvfølgelig, hvis man har solallergi eller ikke kan tåle langtidsstegt velsmag i tomatsauce, men man må prøve sig frem og tage problemerne, som de kommer.

Et poteaftryk for eftertiden

På vores bal-balkon står et rundt bord med en parasol. Parasollen har foden i beton, og det har en græsk mis også haft:

Poteaftryk

Hvor må det have været træls for missen at slikke poten ren bagefter, så den igen kunne liste lydløst. Py-ti-pytágoras! (eller hvad græske misser nu siger, når de får våd beton i munden).

Relateret:

6 thoughts on “Blandet nyt fra det græske øhav

  1. Ellen

    En dejlig og velskrevet feriebeskrivelse. Tak for den.
    Jeg synes, Inge har en god pointe …
    Kattepoten er simpelthen Telendos’ svar på Hollowoods Walk of Fame, tror du ikke?

    Svar
  2. Stegemüller

    Man fornemmer hvordan Telendos er gået jer i blodet – og det er dejligt at være vidne til. Som Inge vil jeg også sende venlige tanker til katten, der trådte i den våde beton.

    Svar
  3. Inge

    Det kan altså ikke nytte, at I modtager gaver og får serveret billig mad, det flytter jo ikke de store formuer til Grækenland.
    Nej I må sørme sørge for at betale for lighteren, og få restauranten til at fordoble priserne.. 😉
    Stakkels stakkels beton-kat..
    Fortsat god ferie.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.