Det ærgrer mig, at jeg ikke lod ham løbe linen ud, for der var sikkert stof til en god historie; men Karl Smart-typer giver mig røde knopper.
Mailen fra mediebureauet var et skoleeksempel på indforstået jargon og uprofessionel kommunikation, men før jeg fortsætter, må du hellere læse den selv. Jeg har fjernet signatur og navne, men ellers er det en tro kopi.
Emne: Muligt collaborative
Hej, Eric!
Jeg arbejder i en medievirksomhed, der hedder xxx. Den består af seks bureauer, bl.a. mediebureauerne yyy og zzz. Vores kunder er nogle af de største virksomheder i Danmark, og mange af disse vil gerne i kontakt med bloggere.
Må vi have lov til at sende dig informationer og/eller goodiebags, når vi har en case, der passer til din blogprofil? Hvis ja, vil du sende mig din adresse?
Når vi i givet fald fremover skriver til dig, vil henvendelsen komme fra enten xxx eller zzz.
Med venlig hilsen / Best Regards
[…]
Hvad er det første, du tænker?
Min første tanke var: ”Hvad fanden snakker han om?” og så læste jeg den et par gange mere.
Den mavesure analyse
Jeg hæftede mig især ved den engelsk-inficerede Karl Smart-jargon samt fraværet af faktuel information.
Hvis vi tager emnet først, er det jo ren nonsens. ”Collaborative” er måske engelsk branche-slang, men collaborative betyder ”samarbejdende”. Mon ikke bare han mener ”muligt samarbejde” (collaboration)?
Det var den første røde knop. De næste kom med ”goodiebags” (godteposer) og ”case” (sag/tilfælde).
Af tekstens: ”informationer og/eller goodiebags” kan man logisk slutte, at goodiebags ikke er informationer, men hvad er de så i denne kontekst? Og hvilken ”case” kunne fx passe til min blogprofil?
Hvis man vil forstås af folk uden for branchen, må man aldrig, aldrig, aldrig bruge fagsprog (hvis Karl Smart-jargon ellers kan kaldes fagsprog). Jeg ved simpelthen ikke, hvad han taler om.
Mailens faktuelle indhold kan vel koges ned til, at han arbejder for et mediebureau, og at nogle af landets største virksomheder gerne vil i kontakt med bloggere (via mediebureauet).
Der er intet svar på de helt centrale spørgsmål, nemlig:
- Hvorfor vil virksomhederne i kontakt med bloggere?
- Hvad får jeg ud af det?
Svaret på det første spørgsmål kunne jeg godt have mine anelser om, og det gør blot det andet spørgsmål endnu mere relevant. Der er ingen gulerod, og det er nok den største fejl.
Jeg burde måske ikke være overrasket over, at en medievirksomhed kommunikerer så uprofessionelt, men det er jeg, og jeg spår ikke firmaet nogen lys fremtid.
Jeg tillod mig i øvrigt at antyde noget i den retning, da jeg svarede med nogle faktuelle spørgsmål, og det er måske grunden til, at jeg ikke har hørt mere.
Det var også forbandet uprofessionelt af mig. Havde jeg i stedet været collaborative, kunne I måske have læst en saftig dokumentar om goodiebag-cases i stedet for en mavesur tekstanalyse.
Jeg fik et tilbud om at modtage en Canada Goose jakke, som jeg så skulle blogge om. Jeg skulle _bare lige_ gå ind på en bestemt hjemmeside og vælge, hvilken model, jeg ønskede. Jeg syntes, siden så mærkelig ud, så jeg gjorde i stedet det, at jeg svarede i kommentarsporet, hvor tilbuddet blev fremsat. Selvfølgelig har jeg ikke hørt noget fra dem.
Men en gang skrev jeg en ufordelagtig “anmeldelse” af en bog om, hvordan kvinder bør klæde sig. Så skete der det, at jeg blev tilbudt et gratis eksemplar af en bog om samme emne fra et andet forlag uden nogle betingelser. Nu var det faktisk en meget bedre bog, og jeg endte med at blogge om den. Men jeg skrev nu ikke kun positive ting. Hvis man bliver spurgt om sin mening, så kan der jo ske forskellige ting.
Hvis bare der er rene linjer og så alligevel – kan der altid være det?
Hvis jeg fx fik tilbudt en fratis rejse, hvis jeg blot ville skrive om den, ville jeg så være kritisk over for nogle ting og dermed måske fraskrive mig chancen for gentagne tilbud?
Anmeldereksemplarer af bøger er noget andet. Der er en lang og god tradition for, at anmelderne kan skrive hvad pokker, de vil.
Jeg har også fået underlige henvendelser om samarbejde via min kontaktformular på bloggen, og jeg har bare slettet dem, da jeg ikke forstod, hvad det drejede sig om; det har været noget med at starte et samarbejde med udgangspunkt i min blog, men jeg har savnet svar på, hvad det egentlig var de ville mig.
Som nævnt ærgrer det mig i dag, at jeg ikke spillede med på melodien et stykke tid. Jeg tror, det kunne have givet en god historie at kaste lys over i hvert fald det første af de to centrale spørgsmål.
Bravo! De blev nok skuffede over, at du alligevel ikke var med på beatet 😉
Lad os få dræbt alle de ‘smarte’ floskler, der huserer.
Dette var et ekstra grelt eksempel, men vi kan finde dem overalt.
Har du læst ‘Bro-Blog’, som jeg linker til ude til højre? De taler for det samme, som du gør her … det er faktisk en god blog at kigge sig lidt omkring i – humor har de heldigvis også http://www.bro-blog.dk/?p=1996
Bro-blog havde jeg glemt igen – tak for påmindelsen!