I går var der fernisering på udstillingen ’Last day at work’ med billeder fra DSB’s nu nedrevne godsterminal i Aalborg – fotos med gods i.
Hélène Mogensen de Monléon har tre accenter i sit navn – og så den franske, men det er næppe derfor, hun er så god til at se og indfange motivet i det, andre knap bemærker.
Hun formår fx at vise den særlige æstetik i industriel arkitektur, og det ser man også på hendes nye udstilling, ”Last day at work,” på Nordkraft i Aalborg.
Før terminalen blev revet ned, blev den Hélènes motiv. Ganske som hun fx fotograferede den nu nedrevne eternitfabrik, men denne gang inviterede hun naboer med til at befolke den øde godsterminal. De kom iført arbejdstøj, og Hélènes kamera var fluen på væggen. Nogle af billederne kan du se i lille format ved at følge linket ovenfor.
Jeg kan blive helt sentimental over, at godsterminalen nu er væk – ligesom eternitfabrikken, værftet, cementfabrikkerne og de andre virksomheder, som gjorde Aalborg til en industriby, byen med de rygende skorstene.
Det gamle elværk, Nordkraft, står stadig, men kalder sig nu kraftcenter for kultur og fritid, og ved siden af bygges der musikhus. Jeg tog billedet (øverst) af Nordkraft, mens vi ventede på bussen.
Udstillingen ”Last day at work” løber til den 2. december, og der er gratis adgang. Du kan se flere af Hélènes billeder på hendes hjemmeside.
Takker!
Det når jeg så nok næppe.
Hvor længe varer udstillingen?? Man får jo lyst til at se den!
Til 2. december.
Det er et dejlig billede du har taget af Nordkraft – jeg er så vild med præcis den blå farve.
Hélène Mogensen de Monléon tager nogle helt specielle billeder (jeg fulgte linket til hendes hjemmeside). Der er nogle af dem i S/H, der minder mig om Kirsten Klein som du måske kender, men det er måske bare fordi de er i S/H.
Jeg kan godt forstå, at du kan blive helt nostalgisk over den industri, der ikke er der mere. Det må have kostet rigtig mange arbejdspladser. Selv har jeg det sådan med Soyakagefabrikken at det er underligt, at de to store siloer nu er blevet til lejligheder. Men det er en udvikling som ikke er til at stoppe. Jeg spørger bare hvor alle arbejdspladserne bliver af?
Nej. jeg kender ikke Kirsten Kleins billeder, men jeg er ret vild med Hélènes. Mht. den forsvundne industri er det trist på mange måder – det er en epoke, der er forbi og med den mange arbejdspladser.
Nogle forsvandt pga. den tekniske udvikling og rationalisering. Da jeg startede på landets eneste tilbageværende cementfabrik for 26 år siden, var der ca. 1300 medarbejdere. I dag er der under 250, omend en del selvfølgelig er indirekte ansat i funktioner, som gennem årene er blevet outsourcet.
Andre arbejdspladser røg udenlands. Værftsindustrien røg bl.a. til Sydkorea, eternitproduktionen til Tjekkiet. Helt aktuelt er det langtidschaufførerne der “udfases” pga. østeuropæisk løndumping, og danske slagterier lukkes, fordi det er billigere at slagte danske svin i Tyskland med østeuropæiske kolonnearbejdere, som hyres gennem mellemmænd, så “toppen” kan have rene hænder.
Nå, jeg må hellere stoppe, før det bliver en tirade, som intet har med Hélènes flotte fotos at gøre.
Pokkers, jeg ikke var opmærksom på det i eftermiddags, da jeg var i Biffen og se Palme, men så må jeg på besøg igen og se udstillingen – tak for tippet.
Der er heldigvis god tid. Udstillingen er forholdsvis lille, så det kan sagtens kombineres med en smuttur til centrum.