Ord er ofte forvirrende, hvis man tager dem bogstaveligt. Fx “kølighed”. Er der tale om vekselvarme eller en gradbøjning ligesom lyserød?
Meget taler for det sidste, for så kunne det beskrive oplevelsen af koldbrand, mens lunkenhed må føles knap så koldt varmt.
Der er andre ord med indbygget paradoks. Hvad mener du fx om livlig? Nu vil nogen måske udbryde: ”Startende og begyndende!” men de beskriver blot en fortællestil, hvor man begynder ved slutningen.
Der er andre forvirrende ord. Fx er en tablet ikke den nemme vej til at tabe sig, og prøver man alligevel, bliver man kun fidusmager.
Penge og kapital influerer også på sproget. Mærsk er fx blevet borerig på nordsøolien, og en velhavende sandpapirsfabrikant er slibrig, uanset om han kører i en millionøse eller ej.
Det virker sløset, og apropos sløs er der også en del sløseord. Ryggesløs bedrives af kiropraktorer, skødesløs af folk i ejendomsbranchen og skadesløs af forsikringsselskaber. Glædespiger kan også sløse (glædesløs), men det taler man ikke om.
Det var nok for i dag. Jeg beklager, at det var lidt spredt fægtning for åben pande uden låg – måske fordi jeg føler mig lidt døsighed. Det er tid til en morfar.
Ja jeg skal love for at det er spredt fægtning, godt at det er med åben pande!
Ja, man skal ikke lægge låg på begivenhederne!
Du gør det igen og igen.. 😀 det er jo herligt.. og særdeles.. livligt.. 😉
Godt det ikke er underligt, men på den anden side er livlig vel en slags underlig?! 😎
Tak for et godt grin. Især tiltalte “borerig” og “slibrig” mig.
Velbekom 🙂
Som sædvanlig tak for smil 🙂
Kølighed er bare den korteste måde at fortælle os, at den ene kø ligner den anden.
Det vil jeg godt skrive under på. Gælder for alle slags køer 😉
Sjovt nok synes jeg altid, at det går stærkere i de andre køer end min! Kølighed får mig til at tænke på (uden sammenhæng i øvrigt), at kolik må være en død svensk ko.