Vinteren er humørets kalmebælte med perioder, hvor den ene dag tager den anden, og uge efter uge løber i ring med weekenden som stafet.
Det er sådan en monoton årstid – et mentalt dødvande med is på. Min eneste fornemmelse for sne er lede.
Skønt dagene bliver længere, er der mørkt om morgenen, når jeg cykler på arbejde efter en længerevarende polstringsproces.
Når man så endelig ser solen, klæber den polarhvid til horisonten og blænder koldt, fordi den har travlt på den sydlige halvkugle. Kun influenzavirus og slædehunde trives for alvor.
Og skønt dagene bliver længere, varer kulden ved. Sibirien har mange naturrigdomme, men kulden måtte russerne gerne beholde til eget brug. Her bidrager den kun til højere varmeregninger og ufrivillig snotproduktion.
I dag hørte jeg en musvit, men der skal mere til. Kom så med det forår!
Din poesi går lige i hjertet. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg har altid undret mig over at vore forfædre vandrede nordpå. Hvad i alverden skulle de her? Og hvorfor er vi blevet?
Jeg har undret mig over det samme, men måske har det bare rod i en tilfældighed, som at de kom til at dreje til højre i stedet for venstre, og så fik de nogen på låget, da de forsøgte at vende om ligesom trækfuglene.
Hver morgen går jeg tur med min hund i skoven, og der er altså sket noget de sidste dage. Jeg kan ikke forklare hvad, men jeg kan simpelthen mærke det – det ligger i luften. Men det er selvfølgelig også 100 km længere sydpå.
Breddegraden har afgjort betydning, og jeg er ikke fri for at misunde dig dine ture gennem olivenlundene. Desværre er der endnu nogle måneder, til vi skal til Sicilien, hvor temperaturen er positivt tocifret.
Sådan. Det kunne vist ikke udtrykkes mere præcist.
Vi burde danne en folkefront, men det er svært at lokalisere beslutningstagerne, og det er længe siden, jeg meldte mig ud af Folkekirken.
Kom nu ind og få en pilsner, Eric. Så ser du lidt lysere på det hele…
Tak Gowings, har lige været der og fået en tør sherry. Tak for invitationen, det var venligt. 😉
Åhhh ja forår.. kom bare an, vi er mange der er klar.. 🙂 tænk engang når vi igen kan komme ud af døren og hoppe på cyklen, uden at det tager en krig at blive polstret, så man ikke ender sine dage som isskulptur.. 🙂
I den frostgrad klar!
Jeg troede, det var tale om en stavefejl, så jeg måtte lige slå kalmebælte op! Jeg har en svoger der mener, at det aldrig har været meningen, at der skulle bo mennesker nord for Alperne. Der er dage som nu, hvor jeg er enig!
Columbus havde nok svært ved at “stay calm,” da han lå stille i kalmebæltet på hin berømte færd.
Din svoger er en klog mand. 😉
Det er jævndøgn om fire uger, og jeg satser stærkt på, at mit fødselsdagsønske om en fantastisk forårsweekend 1.-3. marts bliver hørt af de ansvarlige. OG opfyldt 😉
“Satser stærk” – hvis du ligefrem har spillet på det, er der måske sået et frø af optimisme …
Mere præcist kan længslen efter foråret ikke udtrykkes. Jeg må dog sige at jeg inderligt og dagligt besynger de længere dage, så ved jeg, at foråret er på vej. Måske skulle man med dig sige ‘en musvit gør intet forår’.
Nej, nej, jeg klager heller ikke over de længere dage, men de bliver længere for langsomt!