Ny bank og bank til lærerne

At lærernes motivation skulle betyde noget for børns indlæring er måske lige så naivt at tro, som at banker tjener penge på at have kunder.

I torsdags var vi i den nye bank for at underskrive alle papirerne. Det føles godt at forlade gebyrgribbene – at stemme med fødderne.

Det er samtidig vores lille private bankpakke. Vi gør de trængte banker en tjeneste, for det kostede dem jo dyrt at passe på vores penge. Kunder er blevet en gebyrde.

Nu har vi hjulpet dem af med to gebyrder. Den nye banks forretningskoncept er gammeldags, for her får vi bedre rente og færre gebyrer. Banken bød os tilmed velkommen og betaler, hvad der måtte være af omkostninger ved flytningen.

Den har åbenbart ikke opdaget, at det er for dyrt at have kunder, så vi holder forsigtigt vores engagement under 100.000 euro hver for ikke at lide tab, når den går nedenom og hjem.

Og apropos bank, glæder det mig også, at jeg ikke er lærer i folkeskolen eller forælder til elever i samme institution.

Der er så meget røgslør i lærerkonflikten, at jeg gjorde mig den ulejlighed at læse regeringens forslag til folkeskolereform. Det er helt klart, at lærerne skal betale gildet ved at arbejde mere. Pænt indpakket ser jernnæven således ud:

”Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid.”

Regeringen respekterer naturligvis den danske aftalemodel, hvor overenskomster aftales mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding, for forslaget lægger ikke skjul på, at reformen forudsætter en ny overenskomst mellem lærerne og KL.

Da både KL og regeringen bedyrer, at de ikke har nogen fælles masterplan, var det altså helt tilfældigt, at KL’s lockout kom få timer efter lockouten af de statsansatte lærere.

Det spændende er nu, om regeringen griber ind og lovgiver med en symbolsk luns til lærerne, eller om den respekterer den danske aftalemodel så meget, at strejkekassen får lov at løbe tom, så lærerne må kapitulere betingelsesløst.

Det sidste scenarie vil spare løn i et par måneder, og det er jo ikke at kimse ad.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan ungerne bliver bedre til at stave eller bruge ejefald uden apostrof, men man vurderer måske, at lærerkorpsets motivation efter et totalnederlag betyder mindre end flere undervisningstimer.

Det er nok forældet ledelsesteori, at medarbejdernes motivation skulle betyde noget for resultatet. Måske er det lige så naivt som at tro, at banker tjener penge på at have kunder.

 

9 thoughts on “Ny bank og bank til lærerne

  1. Gowings

    Man kan også se en udvikling i retning af, at det er for besværligt at være regering og tage hensyn til vælgere samtidig, hvad enten de er offentligt ansatte, arbejdsløse eller andet skrammel. Mon ikke snart Christiansborg bare afskaffer det vælgerhalløj, så bliver alting meget nemmere…

    Svar
    1. Eric

      Det med at afskaffe vælgerhalløjet er nok ikke så nemt, men regeringen arbejder da målrettet mod at afskaffe sig selv.

      Svar
  2. henrik mortensen

    Jeg har selv været lærer på “Vestegnen” i omkring 20 år. Jeg underviserer gerne flere lektioner, hvis det så betyder, at jeg så slipper for at skulle deltage i alle mulige møder

    Svar
    1. Eric

      Det tror jeg gerne. Jeg har i perioder også haft så mange møder, at det kunne knibe med tid til at passe mit “egentlige” arbejde. Heldigvis er det ikke så meget mere.

      Svar
  3. Iver Poulsen

    Tillykke med den nye bank. Vi bruger selv en lille lokal sparekasse med meget få ansatte og åbent ca. 6 timer om ugen. Og holder engagementet under 750.000 kr. Men det er påfaldende, så ofte man hører Danske Bank kunder forklare, at de “skam ikke vil flytte bank, for de andre bliver alligevel nødt til at følge efter med gebyrer, så det kan ikke betale sig”. Det er naturligvis løgn. Bare fordi man betaler sine direktører en fyrstelig tocifret millionløn, kan man altså godt være ringe til at drive forretning og ude af kontakt med virkeligheden …

    Svar
    1. Eric

      Tak Iver. Vores nye bank er en kende større end jeres lokale sparekasse, men selvom den skal klare sig på markedsvilkår, har den et lidt anderledes forretningskoncept end de helt store.

      Jeg kan godt lide din afsluttende pointe. 🙂

      P.S. Kun førstegangskommentatorer (eller nye emailadresser) ryger til godkendelse – det er simpel og effektiv spamkontrol.

      Svar
  4. Henny Stewart

    I konflikten mellem KL og lærerne er der helt sikkert gået “de-skal-ned-med-nakken-itis” i det. Dette er en grim sygdom. De højere magter forbyde, at der skulle være en gruppe ansatte tilbage, der rent faktisk føler ejerskab til deres opgave og bibringer foretagendet noget engagement. Næh, nej, vi skal have lønslaver, der stempler ind og ud over hele linjen. Nogle har ment, at den nye situation kommer til at stemme mere overens med teorierne om forholdet til produktionsmidlerne. Jeg er noget så uenig. KL og lærerne har præcis samme forhold til produktionsmidlerne.

    Tillykke med den nye bank.

    Svar
    1. Eric

      Jamen Henny dog, lærernes arbejdsforhold skal blot moderniseres og normaliseres. Når de skal være på skolen hele dagen, har jeg dog funderet over, hvor de så skal forberede sig til timerne (hvis det altså er nødvendigt). Til det bruger man vel computer, bøger, notater i ringbind fra tidligere år og sådan noget. Der er jo næppe plads til alle lærernes hjemmearbejdspladser på lærerværelset. Nå, men det må skolelederen vel finde ud af …

      Svar
      1. Henny Stewart

        Den med manglen på lærerværksteder har været brugt nogle gange. Derfor er man gået over til at mene, at lærere skal forberede sig på en anden måde. I øvrigt har jeg selv som lærer arbejdet med 37 timers tilstedeværelse gennem godt to år. Det skete under følgende betingelser: Jeg skulle udelukkende undervise i noget, der ikke krævede forberedelse. Det var computerrelateret, og iflg. sagens natur mest konsulentvirksomhed. Skal man komme med et oplæg, må man naturligvis forberede sig, selv når det er noget man kan på rygraden. Desuden skulle jeg ikke have aftenarbejde. Min daværende ledelse forstod, at man ikke kan udvide folks arbejdstid til at omfatte hele døgnet. Så fik jeg i øvrigt mit eget kontor! Det var sådan et sjakbejs-glasbur i hjørnet af edb-rummet. Når der ikke var kunder i butikken, kunne jeg stort set selv bestemme, hvad jeg ville lave. Jeg udviklede undervisningsmaterialer, og der var fra ledelsens side en forståelse af, at ledelsen ikke forstod sig så godt på dette som jeg. Af og til fik jeg opgaver, som f.eks. at udarbejde en brochure eller en hjemmeside for et projekt, samt at vedligeholde og udvikle institutionens egen hjemmeside. Det var fede tider, og jeg ville hellere end gerne arbejde på den måde igen, men det er jo ikke et tilbud i den boldgade, man giver til landets folkeskolelærere.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.