Det er nu en skam, at ingen ville tage mod mit væddemål. Lockouten sluttede ganske som forventet. Der er ikke engang noget nyt at tilføje til det, jeg skrev.
Det skulle da lige være: Hvad skal de offentligt ansattes fagforeninger stille op fremover, når det vedtages ved lov og ikke ved aftale, at de ansatte mod deres vilje skal finansiere politikernes (arbejdsgiverens) “reformer”?
Dette var kun den første skive af salamien – skåret med sløv kniv.
At lærernes motivation skulle betyde noget for børns indlæring er måske lige så naivt at tro, som at banker tjener penge på at have kunder.
I torsdags var vi i den nye bank for at underskrive alle papirerne. Det føles godt at forlade gebyrgribbene – at stemme med fødderne.
Det er samtidig vores lille private bankpakke. Vi gør de trængte banker en tjeneste, for det kostede dem jo dyrt at passe på vores penge. Kunder er blevet en gebyrde.
Nu har vi hjulpet dem af med to gebyrder. Den nye banks forretningskoncept er gammeldags, for her får vi bedre rente og færre gebyrer. Banken bød os tilmed velkommen og betaler, hvad der måtte være af omkostninger ved flytningen.