Den første salamiskive

Det er nu en skam, at ingen ville tage mod mit væddemål. Lockouten sluttede ganske som forventet. Der er ikke engang noget nyt at tilføje til det, jeg skrev.

Det skulle da lige være: Hvad skal de offentligt ansattes fagforeninger stille op fremover, når det vedtages ved lov og ikke ved aftale, at de ansatte mod deres vilje skal finansiere politikernes (arbejdsgiverens) “reformer”?

Dette var kun den første skive af salamien – skåret med sløv kniv.

 

13 thoughts on “Den første salamiskive

  1. Gowings

    Midten i dansk politik er væk. Det er krisen, som jeg ser den. Hvis man tidligere lagde sin stemme hos Socialdemokraterne eller SF – så er der nu kun Enhedslisten tilbage. Alt andet er borgerligt liberalt i den ene eller den anden udførelse. Jeg har en fornemmelse af at samfundet polariseres ret ekstremt efter næste valg med en gigantisk tilvækst hos Enhedslisten, hvor SF ryger under spærregrænsen og Socialdemokraterne bliver mindre end Dansk Folkeparti.

    Helle, Bjarne og de andre klumpedumper må have blind tillid til, at ‘Excel-arket med de tusind fejl’ skal vise sig at åbne for paradis indenfor de næste to år – ellers kan de takke af i dansk politik og tage deres partier med sig.

    Svar
  2. Henny Stewart

    Man kan også gå et skridt videre og spørge, hvad vi alle sammen vil stille op, når vores højt besungne sammenhængskraft er fordampet sammen med den danske model (hvem var hun egentlig?) og samfundslivet præges af vilde strejker, utryghed og generel utilfredshed med magthaverne, og/eller alle erhverv, også de såkaldte omsorgserhverv, domineres af oppustede jakkesæt med nyslebne rundsave på albuerne á là Corydon, Ziegler og co.

    Svar
    1. Eric

      Som man sår… Det bliver vel som i de lande (fx Italien), hvor den slags allerede er en realitet. Her har man historisk en dyb mistillid til statsmagten, og sikkerhedsnettet hedder familien og (sine steder) mafiaen.

      Men lad os nu se. Senest i 2015 er der valg, og så får vi vel en Venstre-orienteret regering. 😎

      Svar
  3. Anne Folehave

    Ja, desværre er det nok ikke den sidste sorte dag på det område. Det næste skridt bliver, at ekstra betaling for arbejde, på skæve tider bortfalder. Det er faktisk rigtig trist, at vores så berømte aftale model, skændes på denne måde. Politiker lede ligger lige for, set her fra Nordfyn.

    Svar
    1. Eric

      Historisk er det dog forbløffende, at socialdemokratiets og SF’s ledelse styrer så målrettet mod selvdestruktion ved at forfølge mål, partierne før valget var erklærede modstandere af. Det vante billede er jo ellers, at politikere vil gøre hvad som helst for at blive genvalgt.

      Svar
  4. Inge

    Ja du fik ret.. for fagbevægelsens skyld ville jeg langt ha’ foretrukket et reelt forlig mellem parterne.

    Svar
    1. Eric

      Lang. En af de ting, som sikkert kommer på næste dagsorden, er betalt frokostpause for eksempelvis sygeplejersker. I det hele taget metoder til at få mere arbejde ud af folk uden at betale for det.

      Svar
  5. Stegemüller

    Jeg læste lige dit gamle indlæg – du fik 100 pct. ret. Jeg er glad for, at jeg ikke vædede med dig. Jeg er spændt på, hvordan min fagforening – djøf – vil klare næste overenskomstforhandling, gad vide, hvilke reformer jeg så skal være med til at finansiere.

    Svar
    1. Eric

      Ja, de offentligt ansatte skal til at nytænke. En god bid af “vækstpakken” skal de også finansiere, har man allerede bebudet længe, længe før de næste overenskomstforhandlinger.

      Desværre fik jeg ret. Tilsidesættelsen af aftalemodellen er fuldstændig. Regeringens påstand om, at indgrebet er afbalanceret, er en fornærmelse mod borgernes intelligens.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *