Tag-arkiv: Folkeskolereform

Ny bank og bank til lærerne

At lærernes motivation skulle betyde noget for børns indlæring er måske lige så naivt at tro, som at banker tjener penge på at have kunder.

I torsdags var vi i den nye bank for at underskrive alle papirerne. Det føles godt at forlade gebyrgribbene – at stemme med fødderne.

Det er samtidig vores lille private bankpakke. Vi gør de trængte banker en tjeneste, for det kostede dem jo dyrt at passe på vores penge. Kunder er blevet en gebyrde.

Nu har vi hjulpet dem af med to gebyrder. Den nye banks forretningskoncept er gammeldags, for her får vi bedre rente og færre gebyrer. Banken bød os tilmed velkommen og betaler, hvad der måtte være af omkostninger ved flytningen.

Læs resten

Den iscenesatte lærerkonflikt

Lockouten af lærerne er sikkert nøje planlagt af regeringen. En reform står på spil, og så pokker i den danske model, hvor man ikke blander sig.

Regeringen ønsker en folkeskolereform, og al snak om heldagsskole og flere undervisningstimer står og falder med, at folkeskolelærerne makker ret.

KL’s lockoutvarsel kom med kort lunte og lidet overbevisende argumenter, for at forhandlingsmulighederne var udtømte. Det var de næppe heller, medmindre det fra start har været en ultimatumsstrategi fra KL’s og regeringens side: ”Dette eller intet”.

Jeg vil æde min gamle hat på, at det hele, inklusive ultimatumsstrategien, er nøje iscenesat af regeringen og KL. Hvis ikke lærerne kapitulerer betingelsesløst, kommer lockouten.

Når lockouten så kommer, får medierne en passende tid til at flyde over med historier om fortvivlede forældre, som ikke kan få ungerne passet og derfor må tage dem med på job osv. osv.

Derpå vil regeringen ”modstræbende, men nødtvunget” gribe ind og lovgive konflikten til ophør, så lærerne bankes på plads, og regeringens folkeskolereform kan gennemføres.

Skal vi vædde?