Katten fodres ude, og solsortefamilien får derfor fast kosttilskud. Så hvis ungerne mjaver i stedet for at pippe, er det altså forklaringen.
Hvert år har en solsortefamilie vores have som revir, og græsplænen har historisk været et vigtigt spisekammer.
Det ændrede sig lidt, da katten Tot blev husven. Tot er madglad, men han fodres ude, og den smule han levner, kaster solsortene sig over. Ja, far sidder ligefrem og pipper utålmodigt, mens han venter på, at Tot skal blive færdig.
Når ungerne vokser sig store, undervises de i at spise af skålen, og således går det kulinariske kendskab til kattekost i arv fra generation til generation.
Videoen herunder er ikke fra i år, men dokumenterer bare ovenstående.
Fuglene holder godt øje med katten, og selvom der har været tilspidsede situationer, hvor Tots instinkt vandt over dovenskaben, er der 7-9-13 endnu ikke sket ulykker.
Men i går blev fatter alligevel for fræk, og det var nær gået galt, selvom det ikke havde noget med katten at gøre.
På et tidspunkt skulle jeg ind i køkkenet, men jeg stoppede i den åbne dør til terrassen, for midt på køkkengulvet sad solsortefar.
Normalt har han en meget kort sikkerhedsafstand, for vi gør ham ikke noget, men denne gang blev han voldsomt forskrækket. Måske vidste han, at han var på gale veje, og fik solsort samvittighed.
Han lettede forskrækket, men fandt ikke døren, og ramte flaksende de store vinduer nogle gange. Han kunne ikke finde ud, og det stred sikkert mod alle instinkter at hoppe ned på gulvet igen.
Jeg trak mig tilbage og kaldte på Helle, der er god til den slags. Bevæbnet med et håndklæde sneg hun sig ind den anden vej fra.
Solsorten bankede igen mod ruderne nogle gange, og jeg var nervøs for, at han skulle gøre skade på sig selv, men efter en tre forsøg fik Helle blidt fat om kræet.
Han skældte voldsomt ud, mens han fløj ned i baghaven, og kort efter så vi ham igen, så han var uskadt. Bagefter ærgrede det Helle (sagde hun da), at hun ikke havde benyttet lejligheden til at rette på nogle af de fjer, som stritter så forskrækkeligt.
Nu lukker vi døren for solsorten, men hvis de fede skovduer begynder at vise interesse for køkkenet, vil jeg ikke afvise, at interessen kan blive gensidig.
Sikken jagt det kunne ha’ udviklet sig til, hvis det var Tot der havde opdaget solsorten, jeg ved af erfaring hvor meget en pelset solsort fylder i stuen..
Not nice for hverken os eller fugl, men Bumle havde haft en fantastisk fest så det ud til..
Støn, det kan jeg levende forestille mig! Jeg skal passe på den frækkert. For et øjeblik siden var han inde i udestuen via den anden terrassedør, men denne gang hoppede han ud roligt og uden panik.
Et af hverdagens små dramaer.
Og som sædvanlig beskrevet med en fejende og flot pen 🙂
Når man dagligt betragter de fugle, bliver de lidt som familie. Man følger i hvert fald med, og det var med tilbageholdt åndedræt, jeg så fatter flakse mod ruderne, for flagspætte er han jo ikke, og jeg frygtede en svær hjernerystelse, eller det der er værre.
Det ender med at du må rende rundt i sort fjerham og orange næb og udføre sære danse for at markere at huset er dit domæne…
Det er rigtigt, solsorten har den smukkeste sang. Også i konkurrence med fugle fra det store udland. Gæster herfra, som vi har haft på besøg i haven, bemærker også sangen.
Tja, hvad det ender med, ved man aldrig 😉 Fatter synger ikke så meget i år, men nydeligt, nydeligt. I fjor var hannen en sand Caruso, og vi kunne have solgt billetter.
Her hos mig ,er det den umanerligt frække høne Juliana, der går ind i huset. Hun vader rundt i stuen, bag sofaen og under borde. Hun har ingen hæmninger.
Hos min Planteskolemand på Guldbjerg planteskole, har han en solsort som han kan kalde til sig. Den går med ind i huset og bliver så fodret med lidt brød. Den holder sig tæt i nærhede af “manden”
Det er sin sag med tamkræ som Juliana. Solsorten er en vild fugl, men med den opportunisme, den lægger for dagen, må den være relativt klog – og så synger den så smukt. 🙂
Fugle kan vist ikke kaldes langfingrede. Hvad med langnæbbede:
http://www.planetdan.net/pics/misc/birdthief.gif 🙂
Den har jeg set før – herlig 🙂
Har du spist ? kan du tåle en fugletragedie. Den kommer her:
http://www.taxafinn.dk/funnypics-158.jpg 🙂
Så manglede der da også bare, at de var stegt og kom flyvende lige ind i munden. I så fald kunne du jo godt lade køkkendøren være lukket.
Indtil nu har det kun været døde fugle, vi har fået ind her. Leveret i kæften af en af kattene.
Nå, men så bidrager kattene da i det mindste til husholdningen. Det gør Tot (heldigvis) ikke. 😉