Tag-arkiv: Kattemad

Menageriet i baghaven

12 svar

Katten Tot er ikke vores, men vi er nok hans. Hvis han fik lov, ville han flytte seriøst ind, og restauranten har derfor udendørs servering.

Skønt han har en god appetit, spiser han sjældent op. Måske vil han gemme noget, som han så kan gå og nippe til, men sådan går det sjældent, for når han har rullet sig sammen, kommer strøgkunderne og stamgæsterne.

Om aftenen hænder det, at pindsvinet kommer forbi, og om dagen skaden eller mågen. Stamgæsterne er matriklens solsortefamilie.

Solsortefar er så fræk, at jeg kan blive helt nervøs på hans vegne, og jeg har før fortalt om den gang, han gik på opdagelse i køkkenet.

Han har sikkert fuldstændig styr på den nødvendige sikkerhedsafstand til katten, men han virker alligevel dumdristig grænsende til det skødesløse, når han ikke kan vente på sin tur og prøver at chikanere katten væk fra madskålen.

Det ville jo være en tragedie, hvis han selv endte som kattemad, så for at få ro på terrassen stiller vi nu en skål på sikker afstand, oppe under æbletræet hvor løvet skærmer for mågernes skarpe blik.

En enkelt stor måge har luret skålen alligevel, men den forsvinder, bare man vifter med en arm, og som for at bevare værdigheden letter den med et grin: ”Hee-hee-he!”

Solsortene har vel gang i kuld nr. 2 eller 3, men da det er de første unger, vi ser på plænen i år, kan man kun gisne om de andres skæbne.

Forleden fangede jeg en fodringsseance med videokameraet. Det er tydeligt, hvordan ungernes pippen og kropssprog udløser fatters fodring som per refleks.

Om kattemad så er den rette kost for solsorte, skal jeg ikke kunne sige, men solsortene selv er ikke i tvivl, og med det menageri i baghaven, er der intet kattemadspild her.

/Eric

Solsort og drama i køkkenet

13 svar

Katten fodres ude, og solsortefamilien får derfor fast kosttilskud. Så hvis ungerne mjaver i stedet for at pippe, er det altså forklaringen.

Hvert år har en solsortefamilie vores have som revir, og græsplænen har historisk været et vigtigt spisekammer.

Det ændrede sig lidt, da katten Tot blev husven. Tot er madglad, men han fodres ude, og den smule han levner, kaster solsortene sig over. Ja, far sidder ligefrem og pipper utålmodigt, mens han venter på, at Tot skal blive færdig.

Når ungerne vokser sig store, undervises de i at spise af skålen, og således går det kulinariske kendskab til kattekost i arv fra generation til generation.

Videoen herunder er ikke fra i år, men dokumenterer bare ovenstående.

Fuglene holder godt øje med katten, og selvom der har været tilspidsede situationer, hvor Tots instinkt vandt over dovenskaben, er der 7-9-13 endnu ikke sket ulykker.

Læs resten →

Solsorten stjæler kattens mad

10 svar

Havens Caruso, solsorten, stjæler dagligt af kattens tørkost, selvom jeg sidder lige ved siden af. Katten har for længst resigneret.

Apropos de seneste indlæg om hackere, så ved solsorten godt, hvor skålen står. Altså skålen med kattens tørkost, for selvom Tot ikke har fået lov at flytte ind, er dette hans foretrukne spisested.

Tot levner gerne nogle af pillerne til senere, og så snart han har hummet sig (læs: lagt sig i stolens bløde hynder), er solsorten på pletten, og hvis Tot er for længe om det, kan han godt få skældud.

I starten nærmede solsortefar sig med stor forsigtighed, lavede et par hop af gangen og lagde hovedet på skrå, så han kunne fokusere på mig og vurdere faren ved at mindske sikkerhedsafstanden.

Men nu kommer han hoppende i fuld fart og kaster sig uden megen tøven over godterne. Katten løfter undertiden hovedet og ser resigneret på tyveknægten; Tot ved, at med den afstand er han uden chancer for at straffe tyveknægten.

Man skulle tro, at tørkosten ville give solsorten hård mave, og det gør den muligvis også, men han vender tilbage alligevel. Den gratis buffet og nemme adgang gør også, at Caruso har mere tid til at synge.

Og han synger så smukt, at vi med glæde fodrer både ham og katten, og så er det jo ganske praktisk, at det kan gøres i én og samme skål. 😉