Lad det være en lære. I sidste indlæg vrissede jeg ad efterårets lavtryksvejr, og i dag har det været flot med blå himmel de la creme.
Da der tilmed er hviledag i VM-matchen (i skak), var der ingen undskyldning for ikke at gøre noget ved nedfaldsæblerne, et projekt jeg ellers drevent har udskudt.

Det er helt ufatteligt, hvad det lille æbletræ har båret af frugt i år. Egentlig er det ikke så lille, men det kalder vi det, fordi der engang stod et større ved siden af.
Det store tiltede af alderdom for nogle år siden, og selvom det nu er væk, hedder det tilbagestående stadig ”det lille æbletræ”.
Der er kogt grød og mos, Helle har haft poser med på arbejde, og der er et par spande til endnu mere mos og grød, men ikke desto mindre var græsset under træet dækket af æbler. 5½ trillebørfulde kørte jeg på kompostbunken, så nu kan fuglene skide tyndt det meste af vinteren.
De fleste himmelstormende æblegrene blev studset, og i den synkende sol (hvad synker den?) rev jeg græsplænen for vandgranens nåle. 2 sække blev det til.
I morgen ryger de ud med storskrald ligesom alt det ulæste valgmateriale. Jeg vil have et skilt på postkassen: ”Læg venligst valgløfter i containeren til papir”.
En kinesisk vandgran smider nålene om efteråret. Hvorfor den ikke kan være stedsegrøn som andre anstændige graner, ved jeg ikke. Måske gik den på en dårlig planteskole.
Det er det samme cirkus hvert år, og hvis den ikke var kattens foretrukne hvæssetræ, var den endt som pejsebrænde. Der er stadig masser af nåle på træet, så det er ikke slut.
Nu er jeg træt. Det bliver jeg af havearbejde, allerede før jeg begynder. Man skal lære hele livet, og før jeg brokker mig over efterårsvejret næste gang, sørger jeg for at planlægge noget uopsætteligt.
/Eric
Det er nu meget godt med æbler af egen avl – og vejret har været egnet til havearbejde nogle gange. Her lykkedes det at slå græsplænen for sidste gang i år i dag, det pyntede. Dit billede er lidt en illustration af overflod – som vandgrannålene ville være det.
Ja, det er dejligt, og de smager pragtfuldt. Jeg ved ikke, hvilken sort det er – det er bare dem fra “det lille æbletræ”, som bugnede i år.
Nixon og Mao aftalte i en af deres bilaterale aftaler, at den amerikanske vandgren også skulle kaste nålene i efteråret – vi udveksler gerne……
Kineserne må gerne få mine, hvis de selv samler dem op 🙂
Cider, Eric. Cider…
(Herhjemme og i omgangskredsen eksperimenteres der med vildgæret cider, der står og bobler og passer sig selv i 2-3 mdr.)
Måske når efterlønnen kommer. Vi lavede vin for 25-30 år siden, og det var egentlig et stort arbejde. Man skal være hysterisk med hygiejnen, og at gøre flasker rene til 25 liter, tappe og proppe var et dagsprojekt. Men ganske sjovt 🙂
Hvis du lod være med at slå græsset, ville vandgranes nåle så ikke være usynlige?
Win-win …
Kender godt det med, at navne hænger ved, selv om de er blevet irrelevante. Det kan være meget forvirrende for udenforstående.
Hvis jeg ikke fjernede bare nogle af nålene, ville der ikke være noget græs, jeg kunne lade være at slå 🙁 Navne forgår ikke så let. Vi har en fyr i skakklubben, der hed Madsen, til han giftede sig og tog konens navn. Nu kalder nogen ham X-madsen.
Det er da helt suverænt vejr, der kom ud af dit brokkeri, du er nu officiel overbrokker, og i det tidlige forår bedes du brokke dig til en fantastisk sommer for hele landet..
På forhånd tak.. 🙂
Jeg overvejer i øjeblikket at oprette en auktionsside. Der vil jo være modsatrettede interesser. Isproducenterne og Turistrådet vil have hedebølge, mens landmændene råber på regn.