Politikere er så underholdende at høre på, fordi de bruger politikersprog. Det er et præcist fagsprog, som fokuserer på mål og mindre på midler.
Præcisionen til trods kan politikersprog være svært at forstå for novicer, så jeg har skrevet dette indlæg om nogle hyppigt brugte ord og vendinger, så alle kan være med, når politikerne igen kommer på skærmen efter juleferien.
Reform
Politikersprog er også en slags kodesprog, hvor nogle få ord har omvendt betydning af den gængse. Det gælder fx ordet ”reform”.
Retskrivningsordbogen og Dansk Synonymordbog er enige om, at en reform er en ændring til det bedre, en såkaldt forbedring, men på Christiansborg har ordet den omvendte betydning.
Når politikerne kalder noget for en reform, og det gør de ofte, mener de i virkeligheden, at det er en forringelse. Det synspunkt har stor opbakning blandt dem, det går ud over.
Ansvarlig økonomisk politik
Noget af det allervigtigste for en politiker er at stå som garant for en ”ansvarlig økonomisk politik”. Det er derfor en meget brugt vending, og alle ved præcis, hvad den betyder.
De Radikale hører til de mest ansvarlige. En søgning på ”ansvarlig økonomisk politik” giver ca. 1960 resultater på radikale.dk, mens uansvarlighedsindikatorer som ”højere realløn” og ”mere i pension” slet ikke findes.
Google fandt dog én forekomst af ”bekæmpe arbejdsløsheden”, og den smutter er hermed givet videre til de radikales webmaster.
Realitetsforhandlinger
Politikerne fortæller ofte, at de fører realitetsforhandlinger. Det er igen et udtryk for ansvarlighed: Alle skal vide, at politikerne forhandler realiteter og ikke spilder tiden.
Konkurrenceevne
Et særkende ved politikersprog er også, at det fokuserer på målet, mens midlet tit er underforstået. For eksempel snakker politikerne meget om at forbedre landets konkurrenceevne.
Når ”landets konkurrenceevne skal forbedres”, er det målet, man fremhæver, og den underforståede betydning er, at reallønnen skal ned.
Når reallønnen falder, bliver det vigtigt, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Igen ser vi fokus på målet, hvor det i praksis betyder lavere ydelser til dem, der ikke har et arbejde.
Kontanthjælp er i øvrigt det, man kaldte ”fattighjælp” i gamle dage, før man vedtog at afskaffe fattigdommen.
Arbejdsudbuddet
Da den siddende regering var ny, hørte vi meget om, at arbejdsudbuddet skulle øges. Da arbejdsløsheden var meget stor, troede mange, at det gik ud på at skabe jobs.
Det er den slags misforståelser, der kan opstå ved nyskabelser i politikersproget. De fleste ved nu, at øget arbejdsudbud er en økonomisk ansvarlig forøgelse af arbejdsløsheden, så der bliver større konkurrence om de ledige jobs og lavere realløn bedre konkurrenceevne.
Det var et af hovedformålene med at hæve pensionsalderen og forringe reformere efterlønnen.
Aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Man hører dem endnu ikke så tit, da det er ret nye vendinger, men de vinder frem. De er endnu et eksempel på målfokus, hvor det underforståede middel er, at forsvaret skal forsvare os i udlandet – det man i Napoleonstiden kaldte ”krig”.
Der er mange andre eksempler, men dette indlæg er allerede blevet for langt. Man kan mene om politikersprog, hvad man vil, men herfra skal lyde en stor tak til opfinderen af fjernbetjeningen.
/Eric
Du kan roligt fortsætte med flere eksempler på politikersprog i #41. Det er meget godt at få betydningerne tydeliggjort og erkendelsen må jo være at politikere ikke siger hvad de mener med ord der er ligefremt dansk. Når de så begynder alle sætninger med “Jo, men altså …” er der vel ikke noget at sige til at fjernbetjeningen er nyttig.
Begrebet fattighjælp blev afskaffet i 1933, men i 1964, da jeg skulle have stemplet et feriemærkekort i København, blev jeg i manges påhør spurgt om jeg nogensinde havde modtaget fattighjælp i Københavns kommune.
1964. Det var vist før, man havde opfundet ordet “omstillingsparat”, og der var jo kun gået 31 år, og måske stod det stadig i et cirkulære, at man skulle spørge. Jeg havde – tydeligt brødebetynget – svaret: “Ja, da jeg blev arbejdsløs efter Slaget på Fælleden”. 😎
Hehe.. Hvofor mon ordet politikerlede dukker op i mit hoved lige nu.. 😉
Årsagen må man lede efter. Det er sådan noget, man rammes af. Det er smitsomt, men er ikke en virus.
Jeg stemmer i med Ellen. Og er i øvrigt enig med dig i det med fjernbetjeningen. Vi har to, så vi ikke behøver rende langt for at få en politiker til at holde kaje.
To fjernbetjeninger … Nu ved jeg, hvad jeg ønsker i fødselsdagsgave 🙂
Helt forkert Eric … du skal smide den fjernbetjening, du har nu, i skraldespanden 😉 Så slipper du for risikoen for at kunne starte en politiker 🙂
Jamen Per, der er jo ting, jeg gerne vil se, men så er der pludselig en politiker, og så skal man kunne reagere hurtigt, længe før studieværten når at sige: “Jamen, det var ikke det, jeg spurgte om.”
Det er da ikke spor for langt. Jeg tror vi er mange, der nyder dine sprogindlæg 🙂
Du ved, det er sådan noget en politiker kan finde på at sige, når han ikke kan snakke i tomgang længere.