Langs indfaldsvejen til Siracusa er der oliven- og citruslunde. Sicilien er Italiens frodige spisekammer. Der er også mange faldefærdige huse, for ikke at sige ruiner, og har man ikke været her før, må man uvilkårligt spørge sig selv, hvilket hul man er på vej til.
Når man når byen og passerer banegården, er det ikke meget bedre, og man må køre i slalom for at undgå kraterne, som ingen normal støddæmper kan overleve.

Men når man har passeret broen til Ortigia, øen med den gamle bydel, bliver forfaldet mere ædelt med patina af fordums storhed.
Nogen vil sikkert kalde det noget gammelt bras, og objektivt set har de ret, men det vidner om manglende noblesse og indlevelsesevne.
Der er prægtige palæer, hvor pudset kun skaller lidt, der er gammeldags gadelygter på murene, gaderne er ikke anlagt med rette vinkler, og skønt mange altaner ser ud, som vil de skvatte ned ved næste jordskælv, er de pyntet med potteplanter og vasketøj.
Vi har set de fleste seværdigheder i bidder over årene. Var man lidt intensiv kunne de klares på få dage, men at holde ferie og være et sted er ikke bare seværdighedskonsum.

Det er fair nok at se nogle af de ting, som vidner om historisk storhed, men man skal også tage sig tid til at slentre og sidde, synkronisere med stedets puls og få dets egenart ind under huden. Stedet eksisterer også i dag.
Vi slentrede i går, og vi slentrede i formiddags. Vi gik til markedet, men det er stille om søndagen, så vi fortsatte til banegården for at købe billet til på fredag, hvor vi skal videre.
Billetsalget var lukket, men der er en automat. I Düsseldorfs lufthavn måtte jeg engang opgive togbilletautomaten, men de italienske fungerer upåklageligt på flere sprog, selvom kvarteret er faldefærdigt.
Vi blev dog noget overraskede, da jeg trykkede på knappen for kontant betaling, og automaten med høj kommandostemme sagde:
”Insert the money NOW!”
Vi fik billetten og behøver nu ikke tænke på kø fredag morgen.
Det er godt, at vi har parasol på tagterrassen, for solen stikker her i middagsstunden. Snart er det tid til frokost med frisk brød fra markedet.
Og så en lille siesta? Kirkeklokkerne er vel for pokker færdige med at bimle for i dag.
Men kribler der ikke lidt i fingrene, når du ser forfaldet?
Jeg tænker altid, når jeg oplever denne sydlandske laden stå til (som også kan findes i DK!):
“Jamen, så gør dog noget, for F….! Rejs jer fra et par af de utallige pauser, få klistret de fliser på og få fjernet de planter i murværket, som om føje tid får hele bygningsværket til at synke i grus.
Det koster kun arbejdet, i dovne hunde. Det er en ærlig sag at være fattig; men dovenskab bør ikke tolereres.”
Så fandt vi et sted med WiFi!
Hvis det kribler i mig, er det af ferie- og ikke virkelyst 😉 Som altid tror jeg, man skal være forsigtig med den målestok, man anvender. Mange huse er i nydelig stand, mens mange andre er i alle grader af forfald, og heraf er mange forladte og ubeboede. Jeg ved heller ikke, hvor mange udlejere, der hellere putter huslejen i en ny Audi end hullerne i facaden. Og er sicilianerne dovne? Nogle, måske, men andre, som tjenerne på da Mariano, arbejder fra midt formiddag til midnat. Man holder heller ikke Italiens spisekammer gående uden markarbejde.
Det er ikke så ligetil – jeg ville nok også holde flere pauser, hvis temperaturen var 35 grader eller mere og ikke behagelige 20. Man tilpasser sig.
Det er en ædel måde at holde ferie på. At indoptage stedets sjæl. At være tilstede. Og glæde sig over det man når.
Det er i hvert fald til at overkomme 😉
For mange år siden brugte jeg billetautomaterne – men glemte at stemple, hvad man skal inden man bestiger toget. Heldigvis var kontrolløren meget opfindsom og stemplede den for mig.
Anden gang gik det op for mig, hvad jeg gjorde galt! 🙂
Det KAN være lidt frustrerende. Engang, hvor vi skulle til lufthavnen fra Roms hovedbanegård, prøvede jeg en hel stribe stempelautomater, før jeg fandt en, der virkede!
Hehe, det var da en besked, der var til at forstå 🙂
SOS: Slip Omgående Slanterne …
Ja, ingen tvivl mulig. I øvrigt advarede skærmen forinden høfligt mod lommetyve 🙂
Jamen altså.. er I nu på ferie igen.. 🙂
Ferie? Nej, det er sådan en slags kurrejse, som vi bruger ferien på. 1 del sol, 1 del siesta, 1 del oplevelser og 2 dele god siciliansk mad tørrer enhver rest vinterkuller af tavlen 😉
Det lyder fantastisk med stikkende sol i middagstimen, og udsigten til siesta er ikke ringe, når I nu har slentret så meget, I kunne nå. Siracusa til at være et fantastisk sted. Sikke en smuk blå himmel du har fanget på det næstnederste billede – det ligner højsommer. Herhjemme er det gråt og blæsende og ind i mellem en byge.
Vejret er bare super 🙂 Men selv i maj er den sicilianske sol skrap kost for vinterblege danskere.