At spise spaghetti en risikofyldt øvelse for skjortebrystet, og især hvis spaghettien er kogt al dente som i Italien.
I Siracusa på Sicilien besøger vi gerne det gode spaghetteria, do Scogghiu, og som flittig Italiens-rejsende får man en vis erfaring med at spise spaghetti, og den deler jeg da gerne.
Spaghetti kogt al dente har en mild rigor mortis, der gør dem mindre føjelige og klæbrige end kollegiekøkkenets udkogte, og det forøger stritrisikoen.
For selvom spaghettien er død, kan den, som kyllingen der løber hovedløs fra skafottet, få spasmer, der sender dråber af tomat- eller anden sauce af sted som målsøgende projektiler.
Og sovsedråberne rammer uvægerligt skjortebrystet, så der er grund til at passe på og forfine sin teknik – medmindre man altid sørger for, at skjortens farve matcher.
Spid en 4-6 orme med gaflen, ikke flere, og træk dem forsigtigt fri af klyngen. Man skal være særligt varsom, når halerne slipper, da man ellers kan opleve elastikeffekten.
Lad dem hænge et øjeblik, til de er faldet til ro, og vikl dem dernæst om gaflen ved at rotere denne mod en ske eller tallerkenen. Slut af med et lille fremadrettet nådesstød, så de yderste viklinger skubbes et stykke ind mellem gaflens tænder.
Det er nu, man kan vurdere, om man fik fat i for mange eller for få. Fik man for mange, er den oprullede masse svær at styre og måske også gabe over, og fik man for få, dingler de løsagtigt pga. manglende sovsekapillarbinding.
Igen skal man lige holde gaflen i ro, for flugtforsøg er almindelige i sidste øjeblik, før porten åbner. Kun hvis spaghettien er helt kuet, læner man sig frem og fører forsigtigt gaflen til munden i lav faldhøjde.
Urutinerede, løsthængende ender kan man enten bide over eller suge meget forsigtigt ind, idet man løfter halen med gaflen for at forhindre spjæt.
At spise spaghetti kræver således tålmodighed, konstant agtpågivenhed og en løbende risikovurdering.
Magter man ikke det, anbefaler jeg penne, skruer eller våddragt. Våddragten har den fordel, at man kan spise, som man vil, og bagefter hoppe i vandet, men den er ikke altid velset på de finere steder.
Spaghetti har i øvrigt den fordel, at man altid kan teste, om man har sin ledsagers opmærksomhed. Det gør man ved at kaste et pludseligt og forskrækket blik ned på maven og bemærke, om det fremkalder en reaktion.
/Eric
“… kaste et forskrækket blik ned på maven …” – på hvis mave, Eric?
Og suge meget forsigtigt er ikke engang nok, hvis du spørger mig – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at suge forsigtigt nok, hvis man vil have samme bluse/skjorte på næste dag 😀
Men alt i alt en meget underholdende lektion i spaghettietikette.
Det er absolut bedst at bide, hvis man ikke mestrer halespjætsstyringsteknikken 🙂 Hvis mave? Begge kan bruges, hvis begge spiser spaghetti.
Fortrinlig instruks. Har du overvejet at benytte hagesmæk? I fornøden størrelse. Jeg går ud fra retterne har smagt lige så godt som de ser ud til at smage.
Når jeg nævner våddragt, er det slutningen på en tankerække, så ja. Man kan også stoppe et hjørne af servietten i halslinningen som pauver erstatning for et forklæde, men det er altsammen en slags symptombehandling. Det rette er at mestre teknikken eller erkende sin begrænsning og bære rød eller sort bluse (eller våddragt).
Alle de afbildede spaghettier smagte fremragende 🙂 Vi har også prøvet seppie nero, blæksprutteblæk, men den blev en anelse vammel i længden, selvom den var piftet godt op med hvidvin m.m. Variationsmulighederne er utallige, og skulle de slippe op, skifter man bare til en anden pastatype 🙂
Italienerne kan det med mad: Enkelt og velsmagende. Og ikke et ord om IC4.
Jeg har altid ment, at man ikke skal bestille spaghetti på første date. Derefter kan man bare spise det iført gammelt tøj. For ihjelkogt spaghetti skal man under ingen omstændigheder byde systemet. Ellers er der jo mange, mere håndterlige, pastatyper til rådighed.
Man skal absolut ikke spise spaghetti på første date, medmindre man behersker teknikken til fuldkommenhed og nonchelant vil blære sig i hvid skjorte/bluse.
Andre typer pasta er der, ja, men de bør (ideelt set) vælges efter deres sovsecontainerevne og ikke lavere stritrisiko.
Det ER meget svært at spise Spaghetti uden at få det på tøjet, og jeg hader de der små stænk af tomatsauce på blusen bagefter, så jeg vil tage dine råd til mig. Tak fordi du deler ud af din store Italiens-erfaring.
Hvis du ikke er til våddragt, kunne du jo prøve med den røde eller sorte bluse 😉