Pippi Langstrømpe må ikke længere sige ord som ’negerkonge’ i svensk TV. I dag fandt vi så bogen Lille Sorte Sambo – lad os straks tænde bål!
Projekt ”Smid væk” fortsætter en rum tid endnu.
I dag kom vi til en sæk, som har stået i en kælderkrog, siden Helles forældre flyttede for mange år siden, og vi havde god plads til det, de ikke nænnede at smide væk.
Sækken indeholdt ting fra Helles barndom, såsom farvekridt, vandfarver, hønseringe, glaskugler, spil, malebøger, børnebøger m.m.
Alt røg ud med hård hånd, men da Lille Sorte Sambo dukkede op, vældede minderne frem, og bogen blev lagt til side.
Helles eksemplar udkom i 1939 og er temmelig ramponeret. Jeg læste den igen og gøs igen med Sambo, når han redder livet ved at give tigrene sit fine nye tøj og sine fine nye sko.
Helen Bannerman skrev og illustrerede The Story of Little Black Sambo, som udkom i 1899. Den foregår i Indien, hvor hun boede i mange år, og har været utroligt populær.
Illustrationerne blev kritiseret af borgerrettighedsfolk i U.S.A. i tredverne og fyrrerne. Selvom handlingen tydeligvis er henlagt til Indien, mente man, at tegningerne af Sambo og hans forældre viste ”afro-amerikanere” på en nedværdigende måde.
Siden er bogen vistnok udkommet med flere titler, fx The Story of Little Babaji (1996), så balladen om ord i børnebøger og politisk korrekthed er langt fra ny.
Jeg finder det temmelig pjattet at censurere gamle bøger, fordi ord ændrer betydning og værdiladning. Skulle man være konsekvent, var der ikke mange gamle værker, som undgik saksen.
Og hvad med Halfdan Rasmussen? Han får omgående racismekortet for:
”Nede i de varme lande hvor de store løver går,
sidder negerpigen Sanne, hun har krusedullehår”
Som barn læste jeg både Pippi og Lille Sorte Sambo og blev ikke racist af den grund. Tværtimod har jeg i snart 36 år levet med en sambo.
Vel skal vi da tale pænt til og om hinanden, men sprogligt snerperi kan også kamme over og kan sågar blive komisk.
Fx er det komisk for mig, at man skal sige sort i stedet for neger, når neger er afledt af det latinske niger, som betyder sort.
/Eric
Det er et højst interessant indlæg med kommentarer.
Hos mig er der ingen – jeg mener ingen – konnotationer forbundet med ordet neger. Jeg ser ingen som helst grund til at bruge ordet sort om mennesker, der ser negroide ud.
Jeg forstår ikke hvorfor det skulle være stigmatisrende at være neger, men jeg kan sagtens se, at der har været en nedgørende socioemotionel reaktion mod negre, især i USA.
Jeg ser ingen som helst grund til at ændre teksten i gamle bøger og ej heller at kalde Noahs ark for en båd eller hvad den nye bibeloversættelse kaldet det “skiv”.
Jeg forstår fint at man må finde andre ord når gode ord får uheldige bibetydninger. Åndsvag, evnesvag, psykisk udviklingshæmmet nævnes som eksempel. Før åndsvag brugtes idiot.
Perronmanager forekommer at være et lidet velvalgt ord for folk der holder orden på en perron.
Malkepigen blev afskaffet da malkemaskinen blev indført og hed derefter “kopattemalketrykkesugeassistent”.
… og nu kan jeg se at din annonce i indlægget synes jeg skal bestille Goffmanns “Stigma” hos Saxo fordi jeg lige skulle se hvad der blev skrevet om den glimerende bog om stigmatisering …
Det bekræfter mig bare i, at det med neger/sort er en “generationsting”. På et tidspunkt fra de sene 1970’ere og frem, er flere og flere blevet opdraget med, at neger var fy. Det internaliseres, og så går det kun én vej, for vores generation får jo ikke flere børn.
Jeg kan ikke bevise det, men jeg tror stadig på min idé om solidaritetsbevægelserne. Det tragikomiske er, at de sociale forhold for Amerikas sorte befolkning ikke er blevet bedre, så med tiden bliver “sort” sikkert også stigmatiserende, hvis det da ikke allerede er blevet det. Og så finder vi en ny eufemisme.
Åh.. ja, sådan er der så meget. Enig i ,at hvad der var en gang, var en gang. Fred være med det. Der skal da ikke rettes i disse gamle bøger. Hvad angår titler, så snoppes der opad. Titler og uddannelses institutioner, skal helst lyde som om det her giver fine titler og dermed store lønninger. Jeg ved ikke om man når man f.eks. forlader Frisørakademiet, er blevet frisør, som er uddannet til at servicerer et helt bestemt klientel. Eks. med Rengøringsassistenten og pedellen er ganske gode eks. Hvad er der i vejen med at gøre rent, det er ret nødvendigt. Tænk på vore hospitaler, der er det livs nødvendigt. Dog er det det personale som er dårligst betalt. Vi må ikke håbe at de kunne finde på at strejke, så lukke butikken.
Men ingen tvivl om, at vi skal tale ordentligt til og om hinanden. Se blot på reaktionerne, i forbindelse med det nys opståede politiske parti. Det er simpelthen for sygt. Tror da fanden, at der er uro i denne verden. Alt starter jo ofte i det små. Her hos os selv, begyndte det vel rigtigt med en mand med mange penge, som ikke ønskede at betale skat til fælles bedste. Se hvor vi er i dag.
Du har så evig ret!
Pudsigt nok diskuterede vi Pippi i aften og vi er helt på linje med dig – du udtrykker min/familiens holdning meget præcist i svaret til Hanne.
Negroid er en objektiv racebetegnelse og neger er ikke i en danskers øjne et ‘forkert’ ord. Synes jeg. Jeg lærte i min barndom, at man ikke måtte sige ‘en sort’ for det var ikke pænt at sige sådan … man skulle sige neger. Jeg/vi synes også, det er noget pjat, at vi skal ligge under for, hvad man mener om tingene i USA.
I England er Lille Sorte Sambo også skrevet om, og den originale bog eftersøges derfor af masser af mennesker som en stille protest over at skulle skrive en klassiker om, fordi nogle få mener noget, der oven i købet ikke engang nødvendigvis gælder for dem, man forsøger at tage hensyn til. ‘De sorte’ i UK har selv ironiseret over, at bogen skulle have ændret teksten.
Elefantens Vuggevise blev også ændret for nogle år siden – det var også lidt til grin.
Det er et stykke kulturhistorie, man ændrer – det er tidsbilleder, og fred være med dem. Når man forfatter noget i dag, kan man være politisk overkorrekt, hvis man har lyst til det, men lad da for himlens skyld klassikerne være klassikere.
Jeg går faktisk bare og venter på, at alle HC Andersens eventyr skal skrives om …
(Gem endelig Helles udgave – den kan blive mange penge værd 😉 )
Kommentarerne her og på Facebook fik mig til at tænke over, hvordan ordet kunne udvikle sig til at være nedsættende her i landet fra 1980’erne og frem.
Den sorte andel af befolkningen var og er jo uhyre beskeden, så jeg tvivler meget stærkt på, at “ofrene” overhovedet har haft en stemme. Det er ikke dem, der i debatter og læsebreve har skældt ud og trukket racismekortet, når nogen uforvarende kom til at sige “neger”.
Hvem er det så?
Jeg har en idé om, at det er de aktive mennesker i Vietnambevægelsen o.l., som (senere) i solidaritet med borgerretsforkæmperne i USA tog ordet “sort” til sig. Vil man profilere sig som gruppe både udadtil og indadtil, er noget af det bedste at skabe en fælles sprog, som adskiller sig fra “alle de andre”. Det giver kant, og så viste man også på den måde sin internationale solidaritet.
Den slags var der rigtig meget af tilbage i 80’erne og 90’erne. Det var politisk meget aktive mennesker, mange var højtuddannede og kom siden ind i toneangivende jobs og miljøer.
De opdrog sikkert også deres børn til, at det hedder sort og ikke neger, og så er det grebet om sig pø om pø. Nu lærer de det sikkert i skolen, og de somaliske flygtninge lærer det sikkert også på de danske sprogkurser.
Jeg føler mig temmelig sikker på, at udviklingen ikke er vokset ud af en dansk virkelighed, hvor der knap var nogen, der kunne blive fornærmet.
Jeg ville også ha’ lagt Lille sorte Sambo i gemme bunken. 🙂
Ja, sammen med pandekager stegt i tigersmør 🙂
Jeg har læst jeres disput herover, og ved faktisk ikke, hvad jeg skal mene. Mest synes jeg nok, det er noget pjat at skrive “Pippi” og “Lille sorte sambo” om. Sidstnævnte husker jeg ikke så godt, men som voksen har jeg haft fat i “Pippi” igen, i forbindelse med at jeg læste “Pippi, Emil og Jesus” af Werner Fischer-Nielsen (http://stegemueller.dk/blog/sogneaften-pippi-emil-og-jesus/). De vendinger som svenskerne nu har udraderet har ikke generet mig det fjerneste.
Jeg er helt med på, at sproget ændrer sig af mange forskellige grunde. Hvad angår ordet “neger,” er denne artikel måske god at blive klog af. Det irriterer mig bare voldsomt, at hvad der er “pænt” på dansk, skal dikteres af amerikanske konflikter, som intet har at gøre med forholdene eller sproget her i landet.
Kommenterede lige en længere svada, som åbenbart røg i filteret.
Nix, det er cachen, der snyder. Opdatér siden med F5.
Hmnn. Jo, du har da ret i, at “niger” betyder sort, meeeen … Når man laver om på børnebøgerne i disse år, handler det jo ikke om at censurere originalerne. Det handler om, at man ikke ønsker at installere stereotyper i de kære små, og ved du hvad, det er jeg faktisk enig i, at man ikke skal. “Politisk korrekthed” er blevet et skældsord i DK, og det er ærgerligt. Jeg tror nemlig, modsat det danske flertal, åbenbart, at vores sprog påvirker vores tænkning og dermed vores handlinger. Hvad angår “n-ordet”, så har det jo i den grad en lang og uhyggelig historisk bagage. Denne bagage kan man for min skyld gerne lade blive på et eller to centrale, støvede biblioteker. Man skal prøve at tænke sig ind i offerets rolle. I disse dage er det meget religion, det handler om, foruden hudfarve. Hold da helt op, hvor ville jeg dog hade det, hvis sådan nogle som mig uafladelig blev omtalt som “hvide kristne”.
Det er vel det nedsættende nigger, der tænkes på, og hvorfor det skal udvides til også at gælde det danske ord neger, har jeg svært ved at forstå. I mine øren er det ikke nedsættende. Det er indianer eller eskimo heller ikke.
Det er jo det, de er blevet, de to “n-ord”. Kædet sammen. Det er et faktum, man er nødt til at forholde sig til, mener jeg.
Ja, og jeg forholder mig til det på den måde, at det er en tosset sammenkædning, og at man ikke skal opfinde eufemismer for ord, der siden hedenold har været ganske neutrale.
Jeg ved ikke, om ordet “åndssvag” har eksisteret siden hedenold, men jeg ved, at det på et tidspunkt blev erstattet af ordet “evnessvag”. Da dette ord på et tidspunkt blev for stigmatiserende, blev det til “psykisk udviklingshæmmet”. Lidt i samme skure har vi: Rengøringskone => rengøringsassistent => serviceassistent. Der er andre eksempler på, at ord for det samme ændres i pænt sprog. Jeg ser ingen grund til, at det samme ikke skulle gøre sig gældende for ordet “neger”, som jeg vitterligt mener er stigmatiserende i dag. Vi behøver ikke blive enige, men jeg mener faktisk, der er noget at tænke over! 🙂
Vel er der da noget at tænke over, Henny. Man kan fx fundere over, om ord som arbejdsleder eller værkfører er blevet stigmatiserende, siden den slags funktioner flere og flere steder ændres til supervisor. 😉