Mandag den 8. december
Det er godt at sove længe, for her er hundekoldt om morgenen. Viklet ind i tæpper sætter vi os på altanen. To kokoner.
Kl. 9 stiger solen op over bjergkammen og rammer os med sin afrikanske kølle. Uden skyfilter bliver det hurtigt for varmt, så vi rykker indenfor til brunch.
Man kan jo dårligt kalde det morgenmad på denne tid. Clementinjuicen, vi købte i går, smager fint. Jeg foretrækker appelsinjuice, men det er sjovt at prøve noget nyt.
Promenaden i Puerto de la Cruz
Der er næsten ingen vind, og det føles uvirkeligt, men meget rigtigt at spadsere langs havet i T-shirt den 8. december. På promenaden er der et leben af mennesker, der promenerer eller sidder ved cafeernes udendørs servering.
Denne strøm af turister er livsgrundlaget for promenadens aktører.
Afrikanere i kulørte gevandter sælger udskårne ting i træ, smykker eller tasker, som sikkert er kopivarer. Butikken er et lagen på fortovet. Jeg ser dem aldrig sælge noget og ved ikke, hvor pengene til smartphones m.m. kommer fra.
Du kan blive fotograferet med en blå papegøje på armen eller få tegnet et portræt. Vi har kastet et blik på kunstnerens udstillede værker og skal absolut ikke foreviges.
Gæstefiskere vil lokke dig på restaurant, og andre vil give dig brochurer om udflugter eller en tur i Loro Parque, dyreparken. De spørger gerne på noget, der ligner tysk, men vi ryster bare på hovedet og går videre.
Den påtrængende facon irriterer mig, men de skal jo leve af et eller andet. Os bliver det nu ikke.
Langs hele promenaden ligger forretninger, cafeer og restauranter på den ene side, og på den anden ligger havet, hvor dønninger fra oceanet angriber de sorte lavaklipper med skummende raseri.
Der er turister fra mange lande, men mon ikke tyskerne er i overtal på denne årstid? De fleste er pensionister. Mange bruger stok eller rollator, og der er ikke så få i kørestol. I år synes skistave at have vundet frem.
Vi er ikke just gazeller mere, men alder er i høj grad relativt, så vi føler os unge.
På Café Ebano ved kirken er vi heldige at få et bord. Servitricen har meget travlt og virker stresset. Hun glemmer ganske at give mig kodeordet til cafeens WiFi, men det er fedt at sidde ude og at have husket solbrillerne. Vi har ikke travlt.
Der er mange spøjse typer at se på i Puerto de la Cruz. Ikke alle klæder sig lige klædeligt, men det bidrager kun til den visuelle underholdning, at konventioner er så forskellige.
Damen ved nabobordet har fx skrigblå, klumpede sko, og hendes øreringe har en diameter som en ølflaske. Hvis de virkelig var af guld, ville øreflipperne snart hænge i skulderhøjde.
Vi slentrer hjem og driver den af på altanen med læsning, krydsord og sudoku. Det er som hjemlig sommer, og det er herligt at kunne være ude uden at være pakket ind i vintertøj.
Aften
Nå, det er ved at være tid til aftentur og en aperitif. Der er fyldt op på Ebano Café, men Puerto de la Cruz har mere end ét vandhul, og mens vi sidder under en parasol, begynder det at regne. Ikke voldsomt, men sådan en stille sommerregn med god dråbeafstand.
Det dæmper dog lysten til at slentre rundt, så vi går direkte på La Cazuela. Appetitten er ikke voldsom, så vi springer forretten over. Også i dag får vi et helt ben, nemlig konfiteret andelår med ris og rødkål. Til dessert chokoladecreme med mangocreme.
Restauranten har hyret en guitarist til at spille udenfor, hvor de også serverer. Han spiller knaldgodt og udnytter guitarens klangfarver virtuost, og selvom det mest er sjælere, er der ind imellem eksplosive flamencoglimt. Man kan bare svømme hen.
Ferien er startet godt. Det mest strabadserende har været flyrejsen, og det er lige sådan, det skal være.
/Eric
Det virker som en rolig og behagelig dag, men også som om der er mange forstyrrelser, som I vel efterhånden er gode til at se bort fra.
Jeg vænner mig nok aldrig til platuglerne, men ja, man lærer at ignorere dem.
Tenerife lyder virkelig dejlig, og tænk at kunne være ude i T-shirt i december, det er alle pengene værd. Dage med afslapning med kryds og tværs er bare så gode, en slags balsam for sjælen. En meget vigtig ting ved at rejse er maden, og også den lyder godt; det er mange år siden jeg spiste konfitteret and i Paris, og jeg husker det som virkelig godt.
T-shirtvejr er en dejlig kontrast på denne årstid. Vores mål med en tur som denne er først og fremmest kvalitetstid sammen, og det opnås bl.a. ved at spise godt og i øvrigt forkæle sig selv. Så er det ikke så afgørende, om den gode restaurant er en tier dyrere end naboen, bare vi befinder os godt.
Konfiteret and er bare lækkert 🙂 Jeg har overvejet at konfitere selv, men det er krævende (store mængder fedt), og de industrielle produkter, man kan købe på dåse, er udmærkede – det er jo også dem, de fleste restauranter bruger.
Gad vide om der altid er så smukt og så godt vejr på Tenerife. Man skulle tro at du var fik procenter af rejsebureauet med den stribe fristelser, du serverer 🙂
Hvordan støber man cement til konstruktioner, som skal beskytte en vej ved en kyst som denne, hvor store bølger hører med til dagens orden? Har du oplevet stedet i stormvejr?
Hellere nu end aldrig! Så her kommer det: glædelig jul ønskes!
Tenerife (nord) er smuk, men især om vinteren er vejret lunefuldt. Vi har ikke oplevet storm, men den ene dag kan der være dejlig varmt, og den næste kan det regne og blæse. For os gør det dog ikke så meget, så længe vejret er ustadigt en 15-20° varmere end her 😉
Beton? Man laver vel noget à la sænkekasser, som når man støber brofundamenter, og så skal der bruges lavalkali, sulfatbestandig cement med lav varmeudvikling.
Det glædelige ønske returneres hermed.