Resten af ferien på Tenerife står i magelighedens og afslapningens tegn kun afbrudt af slentreture, cafébesøg og gode måltider.
Puerto de la Cruz er en god by at slentre i; den er køn og ren, der er noget at se på, og så tages der stort hensyn til fodgængere.
Bilisterne er hensynsfulde og stopper uden undtagelse, hvis man stiller sig i venteposition ved et fodgængerfelt. En tenerifetrafiktilvænnet tenerifianer ville hurtigt blive kølerfigur i Aalborg.
Der er frodigt her på nordkysten, og Puerto de la Cruz er en grøn by med masser af palmer, buske og blomster. Forestil dig, at Strøget var flankeret af palmer, og at der med mellemrum var små oaser med palmer, blomstrende buske og bede med julestjerner.
Frodigheden bunder naturligvis i, at regnen fortrinsvis falder på øens nordlige side. Den meteorologiske ligning siger: Hav + fremherskende vindretning + stor vulkan på øens midte = regn.
Derfor er der også mere sol på Tenerifes sydlige halvdel, men nordkysten har udover frodigheden den charme, at der bor andre end turister og servicepersonale.
I centrum af Puerto de la Cruz (og naturligvis især i den gamle by) er der en del kønne huse i kanarisk stil med karnapper, svalegange og altaner i træ. Der er julepyntet, men ikke til kvalmegrænsen.
Vores slentreture gør næsten hver gang holdt ved Ebano Café ved kirken. Caféen har WiFi, så vi kan tjekke mail osv., og så er der altid nogen at betragte.
En dag går en mand hen og rører kirkemuren. Han korser sig, kigger op og korser sig igen. Det minder mig om de gamle kvinder i bussen på den græske ø Kalymnos. De korsede sig, hver gang bussen passerede en kirke, og den passerede mange.
Vejret er ustadigt. Snart skinner solen, snart er der overskyet, og måske falder der en byge. Men vejret her har den absolutte fordel, at det er ustadigt en 15-20° varmere end hjemme.
Vi har kun en uges ferie, men når arbejdslivet ad åre bliver datid, er der sådan set intet, der forhindrer os i at bo her en måned eller mere. Hvis vi vil.
Leveomkostningerne er lave. Vi undrer os hver gang over, hvor meget vi får for ganske få penge i supermarkedet, og i ejendomsmæglernes vinduer er der mange opslag om møblerede lejligheder til fx 350-700 € om måneden.
Det er slet ikke sikkert, at det er det, vi vil, men det er godt at kende mulighederne, når livet når ind i opløbssvinget.
/Eric
Det er et dejligt sted at nu-være. Jeg hæfter mig også netop ved lyset, det kan ses, men det kan temperaturen nu også, bare indirekte, på frodighed. Det har været rigeligt mørkt her i december ogdet må være sjæle-guf at være i nu-nydelses-mode.
Nu-nydelsesmode er vores favorit 🙂 Og selvom det føles koldt om natten og morgenen, er det ikke værre, end at der ligger bananplantager lige uden for byen.
Det ser rigtig dejligt ud. Måske især det lys, der er. Jeg tror, det er lyset, man savner mest på denne årstid. Med varmen som nummer to.
Jeg synes, at træaltanerne i “kanarisk stil” ser nærmest kinesiske ud. Orientalske, i hvert fald. Har der mon været nogle skippere, der drog på langfart og hjemførte nye skikke?
Lyset er afgjort det vigtigste. Når klokken blev hen ad 16, sagde en af os ofte (med fryd), at nu var der mørkt hjemme. Men 23-25° er nu heller ikke at foragte.
Jeg tror ikke, at altanerne er orientalsk inspireret, men man skal aldrig sige aldrig. Den kanariske byggestil er udpræget i en nærliggende og gammel by, La Laguna, og jeg har læst et sted, at spaniernes “nye” byer i Mellemamerika langt hen ad vejen fik samme look. De Kanariske Øer var jo en mellemstation. Vejen til Kina og Østen fandt man senere, og det var vel også mest portugiserne, der sejlede den vej.
Der er en rigtig god stemning på dine billeder, og så ville jeg gerne have set alle dem der korsede sig både på Tenerife og på Kalymnos; jeg er vild med den slags små hverdagsritualer, der fortæller noget om dagligdagen og menneskene på det sted, man besøger.
Det er ikke svært at forestille sig, at I kunne have et god otium der, og der er vel egentlig ikke noget, der holder jer tilbage? I har så vidt jeg husker ikke børn eller andet, der kunne trække i jer her? Og I kunne jo bare nyde vintermånederne der og så komme hjem i de dejlige sommermåneder vi trods alt har her?
Nu så vi kun én korse sig på Tenerife, men ja, det er den slags man bemærker – ting, som også er almindelige hjemme, “ser” man ikke.
Og nej, der er intet, der holder os tilbage udover helbred og den slags (7, 9, 13). Hytten herhjemme er betalt, og inden for rimelighedens grænser kan vi gøre det, vi har lyst til. Hvad vi så har lyst til, tager vi til den tid, men det er helt sikkert: Man skal nyde det, mens man kan.