Onsdag går jeg ind på et apotek og spørger, om de har noget mod hoste. Jeg får nogle piller, som hjælper gevaldigt allerede efter en dag.
I medicinmanualen nævnes ”posibles efectos adversos” som kvalme, opkastninger og fordøjelsesbesvær, men kun på spansk, så jeg berøres ikke.
Tværtimod glider maden fint ned. Tirsdag får vi paella, onsdag nøjes vi med pizza. Torsdag anbefaler Fifty-fifty ”baby beef,” som efter et par uddybende spørgsmål viser sig at være en kalvebøf, hvis størrelse på ingen måde er baby-like.
Fredag formår jeg at spise en enorm sirloin-steak (Helle må levne), måske fordi jeg holder mig fra den kedelige blanding af dybfrostsvampede gulerødder og grønne bønner, som er langt under la Cazuelas normale standard.
Lørdag får vi igen konfiteret and.
La Cazuela er et udmærket spisested med glimrende betjening, og vi kommer der hver aften undtaget på pizzadagen. Til afsked lørdag skænker Dario en Cava brut og lader flasken stå i en spand med isvand. Smukt træk. Vidste du i øvrigt, at Dario på spansk udtales med tryk på ”i”?
Fredag er vejret fantastisk, og vi tilbringer det meste af dagen på altanen. Der er en fin skyfilm, så solen brænder ikke. Fra altanen kan vi se noget af bugten. Store bølger ruller ind og knækker, så man kan se den grønblå farve, før de bliver til skum.
En dis af knust vand hænger over bugten. Mellem havet og de stejle klipper til højre løber vejen i en betontunnel, velsagtens for at beskytte den mod nedfald og vandmasser.
En dag bemærker vi, at der går en mand oven på tunnelrøret. Hvordan han er kommet derop (eller ned), ved jeg ikke, men han har anlagt nogle bede. Du kan måske ane ham på billedet ovenover, men ellers er her en uskarp forstørrelse.
Folk klarer sig på forskellig vis. Fra altanen kan vi se over på en stejl skråning. Der er nogle klippehuler, og der er vist nogen, der overnatter i dem. Helle ser en person ryste et tæppe.
Måske blev de selvsamme huler brugt af Tenerifes urbefolkning, guancherne.
Lørdag springer vi også formiddagsturen over, men denne gang pga. regnvejr. Regnen er ikke voldsom, men insisterende og vedholdende. Når solen er væk, er der ikke særlig varmt, men med overtøj og et tæppe går det, og det er ikke værre end kolde sommerdage på den hjemlige terrasse.
Der er ikke sket det store på denne ferie, men vi har slappet grundigt af og føler os udhvilede. Hvis jeg en dag skal skrive CV, kan jeg med god samvittighed skrive, at jeg har et veldokumenteret talent for at slappe af.
Hjemrejsen
Hjemrejsen er begivenhedsløs, bortset fra pigebarnet der plaprer uafbrudt og højlydt den stive time, det tager bussen at køre til lufthavnen. Folk, der snakker uafbrudt, siger aldrig noget begavet, og pigebarnet er tåkrummende at høre på – pinligt selvudleverende.
Da vi får historien om, hvordan hendes fulde ekskæreste tissede i sengen under en ferie i Tyrkiet, har jeg den største lyst til at spørge, om hun da ikke kan holde kæft i bare 5 minutter; men jeg er så velopdragent konfliktsky.
Vi drager et lettelsens suk, da vi når lufthavnen, og heldigvis sidder gimpen så langt foran i flyet, at vi ikke kan høre hende.
Der er gråt og klamt i Aalborg, da vi lander. Jeg lod hosten blive nede ved julestjernerne, men havde gerne gjort den selskab en uge mere.
Åh, så misundelig man bliver 😀 Lækre fotos.
– Anne
Misundelse kan være første skridt til handling. 🙂
Jeg synes det lyder som en perfekt ferie. Bare nu ikke din efterladte hoste kaster sig over en anden sagesløs livsnyder. 🙂
Det må man håbe, den ikke gør, men man lever i fare, hvor man går. 😉
Tak for den stilfærdige tur til Tenerife. Jeg har aldrig været der, og nu må vi se om det bliver til noget. Trist nok at høre på intetsigende vås i en hel time, men heldigt at det ikke fortsatte under resten af hjemrejsen.
Hvis man ikke vil på langfart, er de Kanariske Øer snart det eneste sted med lidt varme på denne årstid. Man kan selvfølgelig også tage til Egypten eller Nordafrika, men der er mig en kende uroligt.
Den der baby-beef kunne jeg også have sat til livs (tror jeg nok).
I har da haft en fantastisk ferie, og jeg forstår godt, at du kunne være blevet nede ved julestjernerne! Lyset er den vigtigste grund til at forlade Dannevang om vinteren; selv synes jeg, jeg er ved at blive vanvittig af mørket, der nærmest omslutter mig hele døgnet. Det mildner lidt i december pga. alle julelysene, men udsigten til januar huer mig ikke.
Fantastisk vil jeg ikke kalde ferien, men den var meget behagelig og faldt på et tørt sted. Heldigvis bliver dagene hurtigt længere, når vi kommer lidt hen.