Køkkenet skal renoveres, så i formiddags tog vi ad HTH til uden for byen for at søge inspiration. På hjemrejsen blev jeg genkendt.
Et af mange køkkener i køkkenland
Køkkenet skal renoveres gennemgribende, og i det projekt indgår nye køkkenelementer, men hvordan skal de lige se ud?
I gamle dage havde køkkenfirmaer demonstrationslokaler i centrum, og kragerne vendte længe før, de nåede de marker, hvor firmaerne ligger i dag. Det tog os næsten en time at komme derud med bus.
Forarget sidespring: Prisen på en busbillet til 2 zoner er steget fra 20 til 22 kr. Det er 10 procent. Hvis andre gør ligeså, kan Nationalbanken snart sætte renten op igen. Forarget sidespring slut.
Vi tullede rundt i køkkenlandskabet (ikke just elementernes rasen), så på mulighederne og fik nogle idéer.
Efter en rum tid blev vi kontaktet og tilbudt hjælp. Vi fik en kort, men fornuftig snak, og vi fik en stak brochurer, som Helle nu gransker.
Genkendelsen
I bussen mod byen spurgte en bebrillet herre med grå hue, om ikke jeg havde gået på Hasseris Gymnasium? Det bekræftede jeg, men da han spurgte, om det var årgang 74, måtte jeg rette det til 75.
Tænk, til sommer er det 40 år siden, jeg blev student. Endnu et jubilæum til samlingen.
Der var noget bekendt ved ham, men jeg genkendte ham ikke sådan rigtigt. Det gør jeg sjældent, og desto mere imponerer det mig, når andre kan huske ansigter efter så mange år.
Jeg må vel ligne mig selv og hellere det end at ligne en anden. Hvis jeg fx lignede Clark Gable, ville jeg måske nok få hurtigere betjening i køkkenland, men det må da være træls at blive forvekslet og måske få at vide, at man døde i 1960.
/Køkkenskriveren
Forarget sidespring:
At billetprisen på 2zoners busbillet er røget op på 22 kr. fik mig til at undersøge, om jeg huskede rigtigt at billetpriserne var 25 øre da jeg var barn (for en times køretur i København). Jeg huskede lidt forkert. En billet (omstigning, d.v.s. en time med alle linier) kostede 35 øre i 1950 (før den tid mindre, selvfølgelig).
Nu er transportpriser ikke retvisende for inflation og købekraft, fordi offentlig transport er subventioneret, men jeg vil nu alligevel bruge det som faktor: 2200/35 ==> faktor 62-stigning på 65 år.
Det er ikke fordi jeg er så forarget over inflationen, men jeg vil gerne forstå hvor rige/fattige vi var dengang og er nu, og hvordan priser på fx. køkkener og komfurer er faldet fra en månedsløn til næsten ingenting i dag. Nå – det var et længere sidespring! det må jeg gruble videre over senere.
Da vi solgte min afdøde mors lejlighed, fik vi fortalt, at et gammelt snedker køkken i dag vurderes højere, end for blot 20 år siden (“blot 20 år”? Haha). Men jeg kan godt forstå det, for de spånplader og laminat, som jeg har i mit køkken, bliver let ødelagt. Træ kan slibes ned og males. Et spånpladeskab, som blev udsat for vandskade, fik fortykkede plader og “slog sig”. Et spånpladekøkken skal være lavet, så man kan udskifte de enkelte dele uden bøvl – men iøvrigt er det meget meget mere hygiejnisk med laminatoverflader, som er nemme at holde helt rene.
Ansigtsgenkendelse, ved 40 års jubilæum for 10 år siden var der nogen der spurgte mig “kan du genkende ham der?” Det var ikke nemt, jeg kunne kun fordi jeg vidste at det var en af klassekammeraterne!
Den berygtede Carlos terrorist havde ikke besvær med at undslippe ansigtsgenkendelse.
Det forargede sidespring: Jeg er blot forarget over, at man hæver billetprisen med 10 % i en tid, hvor vi læner os op ad deflation, og hvor det med garanti kan mærkes på løn”udviklingen”.
Laminatkøkkener er, som du siger, mere hygiejniske, men jeg sætter nu også pris på letløbende skuffer o.l. samt (ikke mindst) en bordplade i fornuftig arbejdshøjde.
Jeg må skuffe med, at jeg ikke lige kan se en modsætning mellem laminat og letløbende skuffer.
Den ordinære billetpris burde være relativt mindre i forhold til købekraften i dag, og dér, hvor det skærer mig mest i øjnene er, når jeg kan se at jeg kan køre billigere til København i benzinudgift til bil end hvis jeg tog toget. Bruger jeg en pensionist-rabat, balancerer det nogenlunde. I tidligere tider (som ikke var gyldne gamle dage) kostede det en halv bondegård at køre bil, en liter benzin kostede mere end en busbillet.
Du skuffer mig ikke – det jeg mente var, at skufferne gik trægt i de gamle snedkerkøkkener. Nu har jeg jo ikke bil, så jeg kan sagtens snakke, men er en liter benzin ikke billigere (eller ca. samme pris) end en liter flaskevand i Brugsen? Nu cykler jeg ganske vist flere kilometer på vand end benzin, men klynkeriet over benzinpriserne synes ude af proportioner.
Det er en sej omgang at renovere køkken mens man stadig skal kunne bruge det, men det er så dejligt når det er færdigt.
Ja, det er det, og netop derfor rejser vi væk, mens det står på. He-he 😉
Haha – hvor godt, at elementerne ikke rasede – så havde I formentlig ikke set mere på nyt køkken i den butik 🙂
Jeg havde engang en fyrretræsbordplade – det var så både første og sidste gang, jeg havde træ til den slags, uanset hvor flot det måtte være. I starten, for skønheden varer ikke længe … man kan i dag få bordplader næsten for enhver smag, og som er så robuste, at man både kan smide med knive og tunge gryder, uden man kan de set mindste mærke bagefter.
God fornøjelse – jeg ELSKER at indrette et køkken – det er næsten lige så sjovt som at rejse. Næsten, sagde hun 😉
Jeg elsker, når køkkenet ER indrettet. Mellemtiden bryder jeg mig ikke om, og derfor rejser vi væk, mens det står på 🙂
Det lyder spændende med det nye køkken – det er så skønt at tage sådan et i brug. Da jeg boede i Vanløse var der en eller form for ordning – for at få ledige i job – at man kunne få x tusinde i tilskud på fx nyt køkken. Det valgte jeg, og det var simpelthen så dejligt, det var som om hele lejligheden fik et løft.
Kollektiv transport er svinsk dyrt; og du har ret, de taler og taler om at styrke den, men de handler lige omvendt. Det vil jeg have in mente, når de begynder på deres valgævl.
Lidt som med portoen … hvem har efterhånden råd til at sende et brev?
Jeg glæder mig til det er færdigt, først da bliver det rart. Mht. porto er det snart billigere at sende en fil og printe i 3-D. Det er godt nok lidt svært med parmesanost og den slags, men det findes der sikkert en løsning på.
God fornøjelse med beslutningsprocessen. Her var vi igennem samme proces for et år siden. Og vi er godt tilfredse med resultatet, men der var nu lidt problemstillinger undervejs der krævede en vis vågenhed. Fx blev en dekort lagt til regningen. De var med andre ord lidt for meget hastværkeri over dele af processen.
En ting er vi særdeles glade for, nemlig en bordplade af komposit, hedder det vist. Den bruges meget mere end den anden bordplade, der er af træ. Vores gamle køkken var jer-agtigt, som vores ældste barnebarn sagde, og mon ikke dt nuværende er ved at blive det.
Jo, tiden går og jubilæer forestår – næste studenterjubilæum her er 60 år, dog først i 2023. Om kort tid er det 40 år siden min far døde, hvilket ikke just er jubilæum. Det er sandelig længe siden.
Jeg har samme forargelsesoplevelse over stigningen af prisen på mimrekort. Der er ingen – absolut ingen – sammenhæng mellem prisstigningen og fraværet, stort set, af pensionsstigninger. Heldigvis bor vi et sted hvor ejendomsskatterne stadig er til at betale.
“Jer-agtigt” – pragtfuldt ord! Mit køkkentekniske udviklingstrin er ikke nået længere end til melamin, så tak for input. I lejligheden, hvor vi boede til 1991, fik vi sat nyt køkken ind med en bøgebordplade. Den var åh så smuk, men også frygtelig sart, og det dur ikke – et køkken er en arbejdsplads.
Sidst vi kørte i bus i Rom, var billetprisen 1 euro, og det er den sikkert stadig. Busserne var som regel STUVENDE fulde. I DK snakker og snakker og snakker man om at styrke den kollektive trafik, og mon ikke den har haft nogle af de største prisstigninger gennem adskillige år.