Det var en god ferie på Sicilien, men udrejsen blev kaotisk med et aflyst fly fra Rom og laaang ventetid. Det var bestemt ikke rart.
Tun på markedet i Siracusa
Vi fløj med KLM. Ikke blot var de billigst, men det er også praktisk, at de samarbejder med Alitalia, så kufferterne kan gå glat igennem hele vejen fra Aalborg til Catania.
Troede vi.
Grundet brand i en bagageterminal var en masse fly fra Rom aflyst, heriblandt vores kl. 14:40, så vi kom på venteliste til et fly 21:45. Alle afgange var booket helt op, og man kunne ikke love noget som helst. Der var i den grad krisestemning.
Vi overvejede sågar et nattog (en fugl i hånden osv.), som ”kun” ville tage 10 timer, men da vi ikke kunne få bagagen udleveret, droppede vi den idé. Til gengæld rykkede damen i transfercenteret os op som nr. 3 og 4 af 13 på ventelisten, og det viser bare, at man skal udtrykke forståelse, men ikke være overdrevet ydmyg.
Klik for større billede
Der var total kaos ved skranken for stand by-kunder, folk asede og masede, så jeg tog opstilling i god tid, så jeg kunne orme mig frem til første parket kl. 21. På billedet til højre ses den grå skribent med lille måne lidt til højre og skråt foran en rød T-shirt.
Kl. 21 var tiden for stand by-kunder til forbindelsen 21:45, men pludselig var der indsat et ekstrafly. Vi lettede kl. 22:30, lettede over endelig at lette, men dybt bekymrede for bagagen.
Alle kufferter havde dog været med det tidligere fly (21:45) og stod linet op ved bagagebåndet i Catania. Pyha!
Jeg havde holdt telefonisk kontakt med vores udlejere, Lilla & Massimo, så chaufføren ventede i lufthavnen, og vi blev indlogeret i Siracusa ved 00:30-tiden.
Kl. 00:45 sad vi helt kvæstede på tagterrassen og trængte i den grad til en forfriskning, så vi gik ned til Fonte Aretusa. Her var caféerne åbne, natten var lun, og det myldrede med unge mennesker.
Havde det været i Jomfru Ane Gade på samme tid, ville de unge have været larmende og berusede, men ikke her; de hyggede sig bare, promenerede og flirtede. Pigerne balancerede på stilethæle eller plateausko, en krævende modedisciplin.
En stor, iskold Birra Moretti gled sydende ned, og for en sikkerheds skyld slukkede vi efter. Det var lige, hvad vi trængte til, og da caféen lukkede kl. 2, havde vi kun været på stikkerne i 23 timer.
Ikke en drømmestart på ferien, men nu var vi fremme, bagagen var i behold, og ferien blev alle strabadserne værd. Mere herom senere.
/Eric
Godt det ikke blev en mere besværlig tur end tilfældet var. Mon ikke man skal gøre sig klart at det er en del af risikoen ved at rejse? Jeg har klart nok besvær med sådanne situationer. Godt der var åbent så I kunne “lande” på en god måde.
Jo, der er altid en risiko for forsinkelser og aflysninger, det er bare så træls, når det sker. Jeg har prøvet forsinkelser masser af gange, og det må man leve med. Denne gang var det uvisheden, der var meget slem – i princippet kunne vi hænge i lufthavnen i dagevis. Og flyselskabet kunne man ikke bebrejde, da det var lufthavnen, der havde aflyst.
Enhver feries skrækscenarie – heldigvis med happy ending. At være fremme kl. 00:30 var vel ret beset billigt sluppet, men det er rigtigt, at limboet i lufthavnen ikke er spor sjovt! Har prøvet det til England og endte med at tage toget via Hamburg, Bruxelles og Kanalen!
Uanset om det er feriens start eller afslutning, så ER det træls, når sådan noget sker.
Tillykke med det nye køkken. Sikke en masse bord- og skabsplads. Er du sikker på I kan fylde det op, når nu en masse er kasseret 😉
Fylde det op? Oh yes, du skulle bare vide 😉
Den slags feriestart står ikke øverst på ønskesedlen. Godt at I og jeres bagage fandt sammen igen. 🙂
Den slags sker, og man kan ikke bebrejde nogen, men det er altså træls! Mit hjerte bankede af taknemmelighed og lettelse, da jeg så vores kufferter!
Sikke en start. Det er utrygt, når man skal begynde forfra med scheduleringen, møve sig o i rækkerne og der ikke er styr på, hvor bagagen er. Godt den ventede på jer på destinationen.
Hvad er det dog for en fisk, du viser billede af? Den ser enorm ud.
Ja, det var meget ubehageligt, og det værste var uvisheden om, hvornår vi kunne komme videre. Fisken? Det er den, du plejer at købe på dåse, nemlig tun. Der kom lige rullende et par stykker forbi til en af fiskehandlerne på markedet.
Ja det var en god oplevelse. Jeg tror man lever mere intenst, når man får at vide at den 1-times flyvetur til Catania svarer til 10 timers togtur 🙂
Det var nu lidt for “intenst” for vores smag. Når man ikke ved eller kan få at vide, om man kan komme med det næste, eller næste, eller næste (…) fly, er man i et ubehageligt limbo, som i princippet kan vare dagevis. Og at sidde og hænge i en lufthavn er ved den søde grød ikke nogen god oplevelse.
Usikkerheden er måske det, som gør at man så meget desto mere sætter pris på at nå frem til sidst? 🙂
Det er klart. Så er der noget forløsning over situationen, og vi følte nærmest taknemmelighed.