Frisøren fra Irak

Der er kunder dagen lang. En klipning tager 15-20 minutter og koster 100 kr. Frisøren fra Irak og hans familie forsørger sig selv.

Saks

Han var sikkert ikke frisør i Irak, for på væggen hænger et diplom fra Teknisk Skole eller noget lignende. Han har lært sig et fag, som han og familien kan leve af.

Når jeg tager plads i barberstolen, spørger han: ”Som du plejer?” Jeg nikker, og han skifter til 12 mm skær på maskinen, som i starten bruges i nakken og siderne.

Når jeg skal gå, siger jeg ”Farvel”, og han svarer med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”.

Med tiden er der kommet så mange kunder til, at han har fået medhjælper på. Der har været forskellige, og alle har været omhyggelige.

De har alle været fra Mellemøsten, for frisøren instruerer dem på arabisk (tror jeg), når det er stamkunder, der skal klippes, som de plejer.

Som sagt har der været nogle stykker, men om udskiftningen skyldes, at frisøren ikke er tilfreds med medhjælperen, eller om de har fundet noget andet, ved jeg ikke. Måske er det indslusningshjælp til landsmænd.

Sønnen

Sønnen på ca. 20 år hjalp jævnligt til. Han taler flydende dansk og faktisk en hel del. Han er høflig som i gamle dage, siger ”De” og kalder mig ind imellem ”Hr.”.

Frisøren fra Irak har nu været syg nogle måneder, ja måske nærmer det sig et halvt år, og sønnen passer butikken sammen med en anden ung mand.

Når jeg tager plads i stolen, spørger sønnen: ”Som du plejer?” og instruerer den anden på arabisk. Han forklarer, at det ikke er så længe siden, makkeren kom til landet, så han taler ikke dansk endnu, men han klipper rigtig godt.

Jeg spørger, hvordan det går med faderen. Det er vist det store C, men jeg er ikke sikker. Han modtager behandling, og det gør sønnen i øvrigt også.

Sønnen har noget af det store C i benene (knoglerne), men lægerne siger, at det skal nok gå, så han er fortrøstningsfuld og virker glad.

Jeg er sikker på, at han kan lide arbejdet, selvom han står op fra morgen til aften. Der er nok også et element af stolthed: Han holder salonen kørende, selvom far er syg.

Sidst jeg var der, spurgte han, om ikke jeg havde været kunde i 8 år? Det var noget faderen havde snakket om. Det kom bag på mig, tiden går, men det skal nok passe.

I alle de år har en klipning kostet 100 kr. Sønnen kalder det for faderens koncept, og det kommer ikke på tale at hæve prisen.

Der skrives så meget om flygtninge for tiden, og når Europas undergang males på væggen, kan jeg ikke lade være at tænke på frisøren fra Irak og hans søn.

/Eric

10 thoughts on “Frisøren fra Irak

  1. Pingback: Som du plejer?

  2. Jørgen

    Det er en fin hstorie. Sådan skal det være. Den aktuelle situation er noget kompleks og ikke let at få overblik over, men lad os håbe det hele løser sig. Jeg er kommet til at tænke på nærhedens princip som du fint omtaler i eksemplet.

    Svar
    1. Eric

      Ja, situationen er kompleks, men jeg kan ikke lade være at tænke på, hvor klogt det mon er at afskære sig fra de mest ressourcestærke flygtninge, samtidig med at man kagler om “den stigende ældrebyrde”.

      Svar
  3. Inge

    Godt at høre om gode oplevelser med flygtninge og indvandrere, der er så desværre ofte de dårlige der får lov at fylde.
    Imponerende at han kan holde den samme pris så længe. Omkostningerne er da ikke faldet de sidste 8 år..

    Svar
  4. Ellen

    Jeg ved ikke, om det er irrelevant at sige fålgende i forbindelse med dit indlæg, men da vi var i Tunesien, lagde vi mærke til (Tunesien er jo ikke ligefrem det samme som Irak), at det var landet med de mest velklippede mænd, vi nogensinde havde set. Det var virkelig slående, syntes vi, og John gik da også ind og blev klippet et eller andet sted. Bedste klipning ever … prisen er irrelevant i dette tilfælde, men hvad pokker er det mon de kan, de dernede fra, som andre ikke kan?

    Svar
  5. Stegemüller

    Dette er dog en opløftende beretning midt i hele flygtningedebatten, hvor senest Martin Henriksen fra DF har været på TV og kalde Angela Merkel for “uansvarlig” fordi Tyskland og Østrig har åbnet deres grænser.

    I et par år havde jeg også selv en udenlandsk frisør, som tog 100 kr. Jeg holdt dog op der, fordi han ikke kunne nok dansk til at forstå, hvordan jeg gerne ville klippes. Det er ellers ikke så indviklet.

    Din historie vidner om, at hvis folk får chancen, så løfter de også byrden. Tænk at have kørt med samme pris i otte år, tænk at sønnen kører butikken videre, men faderen er syg, og tænk at komme et sted, hvor de siger Hr. og De. På disse områder er der mange etniske danskere, der kunne lære en del.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.