Tag-arkiv: Indvandrere

Frisøren fra Irak

Der er kunder dagen lang. En klipning tager 15-20 minutter og koster 100 kr. Frisøren fra Irak og hans familie forsørger sig selv.

Saks

Han var sikkert ikke frisør i Irak, for på væggen hænger et diplom fra Teknisk Skole eller noget lignende. Han har lært sig et fag, som han og familien kan leve af.

Når jeg tager plads i barberstolen, spørger han: ”Som du plejer?” Jeg nikker, og han skifter til 12 mm skær på maskinen, som i starten bruges i nakken og siderne.

Når jeg skal gå, siger jeg ”Farvel”, og han svarer med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”.

Med tiden er der kommet så mange kunder til, at han har fået medhjælper på. Der har været forskellige, og alle har været omhyggelige.

De har alle været fra Mellemøsten, for frisøren instruerer dem på arabisk (tror jeg), når det er stamkunder, der skal klippes, som de plejer.

Som sagt har der været nogle stykker, men om udskiftningen skyldes, at frisøren ikke er tilfreds med medhjælperen, eller om de har fundet noget andet, ved jeg ikke. Måske er det indslusningshjælp til landsmænd.

Sønnen

Sønnen på ca. 20 år hjalp jævnligt til. Han taler flydende dansk og faktisk en hel del. Han er høflig som i gamle dage, siger ”De” og kalder mig ind imellem ”Hr.”.

Frisøren fra Irak har nu været syg nogle måneder, ja måske nærmer det sig et halvt år, og sønnen passer butikken sammen med en anden ung mand.

Når jeg tager plads i stolen, spørger sønnen: ”Som du plejer?” og instruerer den anden på arabisk. Han forklarer, at det ikke er så længe siden, makkeren kom til landet, så han taler ikke dansk endnu, men han klipper rigtig godt.

Jeg spørger, hvordan det går med faderen. Det er vist det store C, men jeg er ikke sikker. Han modtager behandling, og det gør sønnen i øvrigt også.

Sønnen har noget af det store C i benene (knoglerne), men lægerne siger, at det skal nok gå, så han er fortrøstningsfuld og virker glad.

Jeg er sikker på, at han kan lide arbejdet, selvom han står op fra morgen til aften. Der er nok også et element af stolthed: Han holder salonen kørende, selvom far er syg.

Sidst jeg var der, spurgte han, om ikke jeg havde været kunde i 8 år? Det var noget faderen havde snakket om. Det kom bag på mig, tiden går, men det skal nok passe.

I alle de år har en klipning kostet 100 kr. Sønnen kalder det for faderens koncept, og det kommer ikke på tale at hæve prisen.

Der skrives så meget om flygtninge for tiden, og når Europas undergang males på væggen, kan jeg ikke lade være at tænke på frisøren fra Irak og hans søn.

/Eric

Indfødsretsprøven og hvordan man undgår fejl

For 3. gang er der fejl i indfødsretsprøven. Det er vildt pinligt. Enten skal de ansvarlige på skolebænken, eller også skal prøven gøres nemmere.

  • Det er prøven, man skal bestå, hvis man vil være dansk statsborger.
  • Det er prøven, de håbefulde indvandrere må betale dyrt for at gå op til.
  • Det er prøven, som der (mindst) 2 gange tidligere har været fejl i.

Hvordan undgår man disse ekstremt pinlige fejl fra opgavestillerne i integrationsministeriet?

Tja, man kunne give jobbet til en erhvervspraktikant eller sætte de prøveansvarlige på skolebænken. Men da de trods ca. 2 års forberedelsestid også lavede fejl i den sidste opgave, er det sidste nok udtryk for overdreven optimisme.

Det sikreste er nok helt at eliminere risikoen for fejl i facitlisten.

Tillad mig at fremføre et eksempel på, hvordan det kan gøres. Der må sættes 6 krydser, og mindst ét skal være rigtigt:

En båtnakke er…?

  1. En frisure fra 50-erne.
  2. Et tågehorn placeret agter på et fyrskib.
  3. En klaphat med horn i nakken.
  4. En bule i panden efter slag med en tuba.
  5. Ingen af de ovennævnte muligheder.
  6. Integrationsminister Birthe Rønn HORNbech.

Bivirkningen er selvfølgelig, at folk ikke kan dumpe, men hvad er egentlig værst? Integrationsministeriets eklatante inkompetence eller begrænset viden om Nordisk Uråd og ulæselige runer på en kampesten i Jelling?