Tag-arkiv: Statsborgerskab

Er integrationsministeriets embedsmænd nikkedukker?

5 svar

Hvad får embedsmænd til at praktisere ulovligheder i årevis, når de godt ved, at den er gal? Urimeligt pres, politisk følgagtighed eller hvad?

Pas

Side 2 i mit pas

Som alle nok ved, har integrationsministeriet i årevis givet ulovlige afslag på ansøgninger om statsborgerskab.

Det overrasker ikke, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er ordknap og ikke vil forklare folketing eller offentlighed, hvordan det kunne gå til. Det er hendes stil.

Nej, det overraskende i sagen er vel, at embedsmænd i årevis administrerer en praksis, som de ved er ulovlig.

Det er garanteret svært at arbejde i integrationsministeriet, som konstant er i søgelyset fra høgene på venstrefløjen og mørkets fyrster i DF.

En naturlig reaktion var derfor at gøre alt efter bogen, så der ikke kunne sættes den mindste formelle finger på noget som helst. Der er næppe tvivl om, at embedsmænd i det politiske minefelt kan paragrafferne på fingrene. Alt andet ville sætte karrieren på spil.

Desto mere overrasker det derfor, at embedsmændene ikke siger fra over for en ulovlig praksis, når paragrafferne er klokkeklare.

Læs resten →

Indfødsretsprøven og hvordan man undgår fejl

6 svar

For 3. gang er der fejl i indfødsretsprøven. Det er vildt pinligt. Enten skal de ansvarlige på skolebænken, eller også skal prøven gøres nemmere.

  • Det er prøven, man skal bestå, hvis man vil være dansk statsborger.
  • Det er prøven, de håbefulde indvandrere må betale dyrt for at gå op til.
  • Det er prøven, som der (mindst) 2 gange tidligere har været fejl i.

Hvordan undgår man disse ekstremt pinlige fejl fra opgavestillerne i integrationsministeriet?

Tja, man kunne give jobbet til en erhvervspraktikant eller sætte de prøveansvarlige på skolebænken. Men da de trods ca. 2 års forberedelsestid også lavede fejl i den sidste opgave, er det sidste nok udtryk for overdreven optimisme.

Det sikreste er nok helt at eliminere risikoen for fejl i facitlisten.

Tillad mig at fremføre et eksempel på, hvordan det kan gøres. Der må sættes 6 krydser, og mindst ét skal være rigtigt:

En båtnakke er…?

  1. En frisure fra 50-erne.
  2. Et tågehorn placeret agter på et fyrskib.
  3. En klaphat med horn i nakken.
  4. En bule i panden efter slag med en tuba.
  5. Ingen af de ovennævnte muligheder.
  6. Integrationsminister Birthe Rønn HORNbech.

Bivirkningen er selvfølgelig, at folk ikke kan dumpe, men hvad er egentlig værst? Integrationsministeriets eklatante inkompetence eller begrænset viden om Nordisk Uråd og ulæselige runer på en kampesten i Jelling?

Skabe, ægteskab og skabagtig. Dansk er en svær en VII

Skriv et svar

Dansk er et svært sprog, og noget af det sværeste er at hitte rede i alle de mærkelige skabe, der er i Danmark.

Nogle skabe er letforståelige og giver sig selv, f.eks. klædeskab, kosteskab og pengeskab. Andre derimod er eksotiske og særegne for dansk kultur.

Statsborgerskabet og medlemskabet

For nu at starte med nationen har den et statsborgerskab, som rummer registeret over alle danske statsborgere.

I lighed hermed har alle foreninger og politiske partier et medlemskab. Konservativt Grevskabsparti har dog hele fire, som de kalder Borgerskabet, Det højere Borgerskab, Herskabet og Overskabet.

Dansk Galskabsparti har som noget særligt også et uvenskab og et fjendskab. Uvenskabet indeholder ekskluderede medlemmer, og fjendskabet rummer de mennesker, partiet kræver at få smidt ud af statsborgerskabet.

Andre skabstyper

Dronningen og enhver landmand med respekt for sig selv har et landskab. Dronningen har også et højskab til sin kongelige højhed, og biskopperne har et til højtider.

Danskere er generelt ikke særligt religiøse, men mange har alligevel et troskab, som åbnes, når biskopperne tager højtiderne frem.

Forbløffende mange (især forretningsfolk og politikere) har også et præsteskab. Præster træder sjældent ud af skabet, og så ender de som skeletter.

Danskerne har masser af andre skabe, men skal det være rigtig fint, og har man råd, får man sig et ægteskab. Sådan et får man attest på.

Skabe, som ikke er ægte, men som bare ligner, er per definition skabagtige.

Så ja, dansk er en svær en, men lige på dette område adskiller det sig nu ikke meget fra engelsk. Englænderne bruger bare skibe i stedet for skabe, og skibe er da ved grød mere uhåndterlige. Tænk på citizenship, membership, fellowship, ladyship, lordship osv.

Men selvfølgelig: Britainnia rules the waves, hvor danskerne skaber sig.