Der er bestilt taxi til 6:45, brumbassen letter fra Leros kl. 8. Vi går ud lidt før, og Maria støder til for at tage afsked.
Vejret på Leros var fremragende, men i Athen var der uvejr.
Hun er tilfreds med søndagens valgresultat. Der er ikke så meget, parlamentet kan gøre, ”but if they stick to the rules, and we stick to the rules, things will work out.” Maria er ikke pessimist; det kan ingen være, der er så lattermild.
Leros’ lille lufthavn minder om en landsbystation, som DSB har glemt at nedlægge. Sikkerhedskontrollen varetages af en betjent, og skønt han er pistolbevæbnet, er han venlig og hjælpsom.
Da alle er kommet gennem kontrollen, stiller en dame sig op ved udgangen, og alle skal vise boardingkort og pas, så der kan tjekkes af med papir og blyant. Ingen risiko for datanedbrud her.
Vejret er fremragende, da vi forlader Leros, men over Athen er himlen mørkegrå. Snart bryder det løs med torden og lynild, og det er ikke dansk søndagshyggetorden. Welcome to sunny Greece!
Vi prøver indtil flere check in-automater, men der sker intet, når vi trykker på SAS-knappen. SAS’ skranke er bare et bagagedrop, og der står, at man skal have sit boarding pass i ”the kiosk”.
Der er sgu ingen kiosk, så henne ved automaterne spørger jeg en ansat om hjælp. Jeg forklarer, at der ikke sker noget, når jeg trykker på SAS-knappen – sådan her: Jeg trykker på SAS-knappen, og vips, det virker!
Damen forklarer, at de somme tider mangler power. Det passer jo nok, når hun siger det, måske skyldes det uvejret.
Skidt, vi får vores boarding pass og bagagestrimler, og kort efter kan vi aflevere kufferterne. Tidligere år har vi ventet i timevis, til check in-skranken åbnede, så det er noget af et fremskridt.
Flyet til København letter en time forsinket grundet uvejret, men de indhenter lidt på vejen. Heldigvis, for sæderne i den gamle Airbus er mageløst umagelige.
Hvis nogen har prøvesiddet dem og sagt OK, har det været en boaslange. En lille boa.
Vi lander lige så betids, at kufferterne når med til Aalborg. Det er med en nyere Airbus, og sæderne er væsentligt bedre. Måske har de fyret boaen.
Det er et par rejsetrætte mennesker, der træder ind i huset og konstaterer, at håndværkerne er færdige, og at der er lagt nye tæpper på.
En uge eller to mere på Leros havde ikke været af vejen, men det må nok vente, til arbejdslivet slutter.
Og helt slut er ferien da heller ikke. I Athen var der tilbud på syvstjernet Metaxa, de nyeste myggestik klør stadig, og der er stadig græsk strøm på barbermaskinen.
/Eric
Relateret:
Velkommen hjem.. uhhh hvor jeg genkender det med at intet virker, før man har bedt om hjælp, så virker det som det skal.. 🙂
Tak 🙂 Og ja, når det så virker, føler man sig LIDT som et fjols.
Dejligt at håndværkerne er færdige med arbejdet – og at det lod sig gøre at finde to små glas. Det har været en fornøjelse at følge med på turen. God arbejdslyst når hverdagen melder sig.
Tak Jørgen, hverdagen meldte sig i dag – pyyh for en mailboks!
Først og fremmest velkommen hjem og tak for de mange fine beretninger fra Leros; det har været dejligt at være lidt med på turen.
Efter en lang rejse er det i orden med en Metaxa til kaffen.
Tak Hanne . Da jeg havde læst din kommentar, fandt jeg straks to, små glas 😉
Myggestik!? Der tabte de græske øer lidt. De skal da ikke have myg!
Uh, det er efterhånden mange år siden, jeg har fået en syvstjernet Metaxa. De smager jo faktisk glimrende, så måske skulle man investere i en, når vi når dertil. Til gengæld får de lov at beholde både retsina og ouzo for sig selv.
Det er simpelthen så typisk, at skidtet virker, når man hidkalder hjælp …
Nej, de burde ikke have myg, men det har de – små sataner som laver hulsøm, hvor de kan komme til, og de skal ikke have megen plads. Passer man ikke på, ligner man hurtigt forstadiet til et broderi.
Syvstjernet Metaxa er ren nektar, og prisen var 50 € for to liter – det er godkendt. Og ja, selvfølgelig virker skidtet, når man råber om hjælp, men hovedsagen var, at det så virkede 🙂