I Amsterdams lufthavn mødte jeg en ældre tysker, som havde holdt sommerhusferie i Danmark i 40 år, og som talte dansk.
Vi skal til Aalborg fra Amsterdam og finder gaten, B4, hvor passagerer er ved at boarde et fly til Bremen.
Der er et par ledige stole ved siden af en ældre herre, og jeg sætter mig ved siden af ham.
Han sidder helt stille med en lille rygsæk på skødet og ser ned i gulvet. Så drejer han hovedet og spørger, om dette er flyet til Aalborg?
Han taler en pudseløjerlig blanding af dansk, tysk og engelsk, så jeg svarer på engelsk:
”Ja, det går om en times tid”
”Åh, det var godt!” siger han lettet. Jeg forholder mig tavs, og han tilføjer:
”Jeg har ventet her i 9 timer.”
Han bruger stadig sprogmiks, så jeg siger på engelsk:
”Engelsk er okay. 9 timer? Det var længe!”
”Jeg taler dansk, det er nur lange siden. Flyet fra Stuttgart var forsinket, og jeg kom én minut zu spät, og så sagde de, at jeg måtte vente på det næste. Det var kl. 12.”
Det var ikke præcis det, han sagde, men sådan omtrent.
Han viser mig boardingkortet, hvor der er tegnet en blå cirkel omkring boardingtidspunktet, 11:45.
Han har altså siddet her i 8 timer, de 9 er ventetiden til afgang, men det ændrer ikke på, at det er længe.
Jeg er lidt usikker på, om han skal hjælpes, så jeg spørger, om han har fået et nyt boardingkort. Det har han, og han viser det.
