Ateistisk Selskab fører en kampagne, hvor de angiveligt vil have folk til at tænke over deres tro og evt. melde sig ud af Folkekirken.
Bus på Malta
Tænk, jeg synes, man skulle lade folk være i fred og ikke blande sig i deres tro eller mangel på samme.
Hvis ikke Ateistisk Selskab havde adskillelsen af stat og kirke som et af sine formål, ville jeg have svært ved at forstå behovet for en forening af ikketroende, men det er selskabet også jvf. formålsparagraf 2 stk. 1.
Bevares, jeg kan heller ikke se fornuften i at blande stat og kirke sammen, men det er en anakronisme, der ikke kan hidse mig op til noget som helst, og jeg kan sågar sige amen ved begravelser, for amen er jo bare et ord.
Folkekirken får lidt ekstra ud over kirkeskatten, men det gør så mange, og sammenlignet med fx landbrugsstøtten bør det ikke kunne forarge en skattebetalende lønslave.
Adskillige religioner har lavet meget snavs gennem tiderne, og her tænker jeg fx på, hvordan de har legitimeret krige og (med få undtagelser) været på magthavernes side mod det jævne folks rettigheder.
Men herregud, det er jo længe siden, at Folkekirken spillede en rolle i så henseende, og hvorfor hænge sig i fortiden når man som ateist umuligt kan tro på arvesynden?
Der er en latent risiko for, at nogen bliver plim i låget af religion, som fx den amerikanske sekt der leger med klapperslanger, men lad dem dog, så længe de ikke generer andre med deres tosserier.
Jeg tror hverken på nisser eller guder, men er ikke blottet for etik eller moral af den grund. Nogen mere end antyder, at etik, moral og anstændighed er en kristen opfindelse, og det er selvfølgelig noget sludder.
Skal vi leve fornuftigt som samfund, skal vi tage hensyn til hinanden og behandle andre ordentligt. Religion er ikke en forudsætning herfor.
Jeg meldte mig ud af Folkekirken som teenager. Det har jeg haft det fint med lige siden, men det får mig da ikke til at agitere for, at andre skal gøre det samme.
Hvis nogen vil være passive medlemmer af en forening, så lad dem dog.
/Eric
Heldigvis har jeg ikke set annoncerne, der forekommer at kunne være udtryk for en fanatisme jeg ikke bryder mig om. Lad os blive fri for tro-reklamer.
Jeg har set billeder af dem, og de er såmænd ret afdæmpede, men som jeg skriver …
Fru stegemueller
Jeg er enig med dig langt hen af vejen.
Grundlæggende tror jeg på adskillelsen mellem kirke og stat. Dog bygger hele vor moral og styring af landet på den kristne moral!
Kristendommen, som den er i dag, støtter de udmærkede dyder, og jeg som ikke troende bifalder moralen i fortællingen om den barmhjertige samaritan (i modsætning til det meste af blå bloks REALpolitik).
Jeg forstår godt, at du som kirkeligt aktiv gerne så, at flere tog aktiv stilling; omvendt tror jeg, at Folkekirken skal være glad for de passive medlemmer – hvis flere tog aktiv stilling, ville det virkelig koste på medlemstallet.
Du har så evigt ret i, at fordi man selv har taget stilling, behøver man ikke være anmassende og få andre til at gør det samme. At tro eller ikke at tro er et meget personligt anliggende, som ikke rigtig kommer andre ved. Jeg bryder mig ikke om Ateistisk Selskabs kampagne. Ikke alene fordi jeg er uenig med dem, men også fordi jeg ikke bryder mig om deres form. Inden man melder sig ud af folkekirken synes jeg, man skal gøre sig større overvejelser end summen af kirkeskatten.
I realiteten har jeg aldrig forstået debatten om adskillelsen af kirke og stat. Umiddelbart har jeg det sådan, at lad os da endelig skille de to “parter” ad. Det vil skabe klarhed i adskillige beslutningsprocesser, og det vil gøre, at os der definerer os selv som troende, får én fælles platform. Jeg er lidt i tvivl om hvad argumenterne i den anden retning er. Måske er der bare et eller andet helt fundamentalt, jeg aldrig har fattet?
“etik, moral og anstændighed er en kristen opfindelse” ja selvfølgelig er det noget sludder, men jeg kan nu ikke lade være at synes, at kristendommen i et eller andet omfang understøtter disse udmærkede dyder. Noget der optager mig en del er “Næstekærlighed” og “Den barmhjertige samaritan”, som måske er noget af det mest væsentlige i kristendommen. På mit arbejde er det helt centrale begreber, og det er en af de ting, der gør, at jeg er glad for at være der. Omsat til “Vi hjælper, hvor nøden er størst”.
Jeg kunne ønske mig, at langt flere tog aktivt stilling, så dem vi har i folkekirken er folk, der aktivt har taget stilling til deres tro.