Jeg var kontrolrumsoperatør på cementfabrikken i otte år og kunne lide jobbet, selvom det var i skiftehold.
Brænderpladsen ovn 87 hvor brændsel indfyres i rotérovnen
Jeg havde gode kollegaer, og arbejdet var interessant og afvekslende. Bevares, der var kaotiske vagter, fx med strømsvigt hvor alt efterfølgende skulle startes.
Spændingsdyk var mere almindelige dengang end i dag. Det, du oplever som et lysblink, kunne stoppe det meste af fabrikken, og så fik man travlt. Siden er forsyningen blevet meget mere robust.
Alligevel kan det stadig ske. I 2004 eller 2005 var der en dag med så kraftigt isslag, at nogle transformatorstationer gik ned. Jeg tror, der var omkring 15 strømsvigt, og de operatører, som havde dagvagten, var godt brugte, da de fik fri.
Kort tid efter jeg startede, fik kontrolrummet ny chef, en ung ingeniør med drive. Det kunne ikke gå stærkt nok for ham, og en dag ville han hjælpe med at starte sandmøllerne, der formaler sand til hvide cementklinker.
Han programvalgte alle fire sandmøller, trykkede på startknappen og så stod fabrikken stille.
Enhver operatør vidste, at møllerne bruger meget strøm i startøjeblikket, og at de derfor skal startes i rækkefølge for at undgå spændingsdyk. Nu vidste han det også.
Kørte man ovn 87, skulle man også lige tjekke, om han havde øget produktionen, mens man var på toilettet. Han kunne sætte skub i ting, og det var ikke dårligt på den tid.
Efter nogle år fik han arbejde i en anden virksomhed, ambitiøs var han også. Hans efterfølger var en helt anden type. Han var flink, men samarbejdet knirkede. Lad det nu ligge, det er mange år siden.
Nye tider
Ovn 87 bragte nye tider på flere måder. Tidligere stoppede man ikke bare en ovn, det skulle på det nærmeste godkendes i København.
Så langsommelige procedurer dur slet ikke med ovn 87. Hvis fx en cyklon blokerer, skal produktionen stoppes omgående, da cyklonen ellers hurtigt fyldes op med materialer.
Et af ovnens første år blokerede en cyklon så grundigt, at det tog et par uger i døgndrift at få den renset ud, man prøvede sågar med sprængstof.
Der kom også langt flere gæster i kontrolrummet. De dannede kødrand bag operatøren, der kørte ovn 87, og kun meget få tænkte på, at deres sniksnak forstyrrede koncentrationen.
Som tiden gik, mistede ovnen dog nyhedens interesse, og vi fik mere arbejdsro.
De rolige vagter
Der var også de rolige vagter, hvor alt bare trillede. Når operatøren ikke har noget at lave, kører det bedst. Jeg fik det fulde overblik, når jeg mødte, og havde altid en bog med til de stille eftermiddags- og nattevagter.
Når alting trillede, skulle man bare orientere sig med mellemrum og sikre sig, at alt stadig var stabilt. Så rolige vagter er der ikke mange af i dag, hvor alting er blevet mere komplekst.
Nattevagter
De færreste bryder sig om nattevagter, men nogen må jo tage tørnen.
Jeg var pirrelig, når jeg havde nattevagt, for selvom jeg brugte mørklægningsgardin, var søvnkvaliteten dårlig om dagen. For de fleste bliver det værre med årene.
Nogen kan ikke komme gennem nattevagten uden kaffe, men jeg sov endnu dårligere, når jeg kom hjem, hvis jeg havde bællet kaffe. Folk er forskellige.
Kroppens biologiske ur stiller man ikke om på kommando, og jeg skulle også bare have lidt let at spise – fx frugt og yoghurt.
Anderledes med Røde-Bent. Han fiskede i put and take-søer, og præcis midt nat, kl. 04:00, varmede han gerne en ørred-krabat med tilbehør, så hele kontrolrummet hørmede af fisk.
Vagtbytte og EM i fodbold
Det kan være svært at føre et normalt socialt liv, når man arbejder i skiftehold, men skulle man noget, kunne man som regel bytte vagt med en kollega.
I de år var jeg aktiv skakspiller i klub, og det skete aldrig, at jeg pga. arbejde måtte melde afbud til en holdkamp i en weekend.
I 1992 blev der helt undtagelsesvis givet tilladelse til at se fjernsyn, da Danmark skulle spille finale i fodbold-EM, og et TV blev rigget til i kontrolrummet.
Jeg er ligeglad med fodbold, og da alt kørte stille og roligt, kunne jeg passe hele butikken, mens kollegaerne råbte og skreg i ekstase.
I næste afsnit skriver jeg om ledelsesstil, ejerforhold, organisationsændringer m.m.
/Eric
Relateret:
- 30 år på cementfabrikken #1
- Dynamit og klinker. 30 år (…) #2
- I ovnafdelingen. 30 år (…) #3
- I lære som operatør. 30 år (…) #4
- Ovn 87 startes. 30 år (…) #5
- Kontrolrumsarbejdet før og nu. 30 år (…) #6
- Ledelsesstil, ejerforhold m.m. 30 år (…) #8
- Andre jobs. 30 år (…) #9
- De seneste år på cementfabrikken #10
Selvfølgelig er der særlige virksomhedskulturer, men i bund og grund er der ikke den store forskel på den måde, forskellige virksomheder indretter sig og fungerer på. Bare sådan noget som aftalesystemet og overenskomster betyder, at det danske arbejdsmarked er temmelig “homogent”.
Chefer er chefer, men også personer 😉
Det er spændende at følge med i udviklingen, også selv om det ligger så fjernt som næsten tænkes kan fra mit tidligere arbejde, så er de principielle lighedspunkter mange.
Kan også genkende chefbillederne 🙂
Treholdsskift er hårdt for krop og sjæl, ingen tvivl om det.
Det med den eksponentielle vækst er nok at tage munden fuld, men der kom andre arbejdsopgaver. Herom mere senere.
Det har altid været hårdt for krop og psyke at være i treholdsskift, og der er ikke noget at sige til, at du ikke bællede kaffe og kun spiste noget let efter en nattevagt.
Det er en fantastisk tid, du har været gennem i de 30 år. En fantastisk udvikling, der sikkert stadigt vokser eksponentielt.
Kodeordene for næste afsnit lyder godt.