Om påske og en Excel-kalender

Blogblækket har været sejtflydende den sidste tid, den danske monsun har ikke inspireret til ordregn. I stedet har jeg lavet et nyt kalenderprogram til Excel.

Kalender i Excel

Én af kalendertyperne

På nettet fandt jeg en formel, som kan beregne datoen for påskedag i den gregorianske kalender, og så var det pludselig sjovt at indsætte helligdage for det år, brugeren vælger.

Den besværlige påske

Man kan undre sig over, hvorfor påsken skal være så besværlig, og at placeringen har været et stridspunkt i snart 2000 år; men når troen går ind, går fornuften ofte ud.

Påsken var en jødisk fest, men blev adopteret af den tidlige kristne kirke, der gav den et twist. Man kunne imidlertid ikke blive enige om, hvornår den skulle starte.

Østpå brugte man den jødiske model (som kunne være forskellig fra by til by) til at placere påsken, mens man i Alexandria og Rom tog udgangspunkt i jævndøgn.

Problemet blev taget op på det økumeniske koncil i Nikæa år 325, hvor en masse gejstlige spidser var samlet på kejser Konstantins foranledning.

Koncilet vedtog en helt 3. model, nemlig at påsken skulle starte på en søndag, men vedtog (uklogt) ikke en konkret udregningsmetode. I stedet fik biskoppen af Alexandria det privilegium at lave udregningen og annoncere datoen.

Det førte selvfølgelig til nye stridigheder, og det blev ikke bedre, da den romerske kirke i 1582 gik over til den gregorianske kalender, mens de ortodokse i øst holdt fast i den gamle, julianske. Den dag i dag er der forskel på, hvornår man holder påske i øst og vest.

Sådan går det, når man blander hokus pokus som en fuld måne ind i tingene. Månen følger en anden kalender end solen, og derfor cykler påsken frem og tilbage, så Jesus genopstod i såvel marts som april.

Det siger jo sig selv, at hvis han stod op igen, var det på en bestemt dag og ikke som en yoyo styret af månen.

Alt havde været meget nemmere, hvis Konstantin havde skåret igennem i år 325 og lagt påsken fast på fx den første søndag i april med et kejserligt ”Basta!”. Så havde han sparet os for århundreders kævl, og det havde været unødvendigt med en ny beregningsmetode, når vi skal have påskeferie i år 2300.

Beregningen

Men pyt, for en makro i Excel er det ikke noget problem at regne den ud, og den klarer på millisekunder, hvad biskoppen i Alexandria sikkert brugte flere dage til:

a = Årstal Mod 19
b = Int(årstal / 100)
c = Årstal Mod 100
d = Int(b / 4)
e = b Mod 4
f = Int((b + 8) / 25)
g = Int((b – f + 1) / 3)
h = (19 * a + b – d – g + 15) Mod 30
j = Int(c / 4)
k = c Mod 4
l = (32 + 2 * e + 2 * j – h – k) Mod 7
m = Int((a + 11 * h + 22 * l) / 451)
n = Int((h + l – 7 * m + 114) / 31)
p = (h + l – 7 * m + 114) Mod 31

Påskedag = p + 1
Måned = n

Der er kortere formler, men denne er lige til at implementere i en makro og fortælle, at det ikke er en aprilsnar, at Påskedag i 2018 falder den 1. april.

Hvis du vil se, hvornår den falder i fx 2025, eller på hvilken ugedag, du blev født, klares det på et øjeblik med kalendermakroen.

Jeg er i øvrigt ikke sikker på, om påskeformlen gælder til og med 2299 eller 2199. Du må hellere tjekke, når tiden nærmer sig.

/Eric

12 thoughts on “Om påske og en Excel-kalender

  1. Jørgen

    Mange tak. Min gamle moster var født 23. marts, hun oplevede i en høj alder at have fødselsdag påskedag. Der er langt mellem årene hvor den tidligste og seneste påskedag finder sted.

    Svar
  2. Jørgen

    Smart er det.
    Jeg har i mange, mange år muntret mig med Bauers kalender, der går fra 600 et eller andet til 2200. Her har jeg bl.a. kunnet se, at jeg er født det år påsken falder senest muligt – og at det sker igen når jeg bliver 95 i 1938.
    Kan dit system udvides til at fortælle hvilke år påsken falder på samme dag?

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er forholdsvis enkelt at køre en løkke med årene fra nu til 2199, 2299 eller hvornår det nu er, at der skal en ny påskeformel til. Det kigger jeg på ved lejlighed 🙂

      Svar
  3. Pia

    Sådan et regneark går over min forstand.
    Jeg ved fra min aktive tid, som slægtsforsker, at der findes en almanak, så tyk, så tyk, som man kan slå op i, og få at vide hvilken dato en given dag er. I kirkebøgerne skrev man nemlig kun f.eks. året og 3. søndag efter trinitatis eller noget andet helt uforståeligt.

    Svar
    1. Eric

      Excels “tidsregning” går kun tilbage til år 1900 (+ lidt af 1899), så det træ vokser heller ikke ind i himlen.

      Svar
  4. Stegemüller

    Mange tak. Jeg er glad for at vide, at jeg er født en onsdag, den 23. oktober 1963.

    Hold op hvor er du bare dygtig! Og så lærte du mig en masse om påskens placering. Jeg var slet ikke klar over, at der har været så meget strid om det.

    Svar
    1. Eric

      Velbekom, det morer mig at lave sådan noget indimellem. Søg på påske eller Easter, og du vil blive overrasket over, hvor meget der findes.

      Svar
  5. Karl

    Lidt historie er jo ofte den bedste måde at fjerne undren!
    Påsken tager sin begyndelse ca 1500 år før vores tidsregnings begyndelse, og påsken ligger HELT fast efter den gamle månekalender!
    Den falder på den 14. dag i den første måned i det gamle jødiske år. Og den måned begynder altid på den nymåne der ligger nærmest forårsjævndøgn.
    Med hensyn til Jesu fødsel er der ingen der kender den præcise dato, men den blev omkring år 300 lagt på den dato, som passede romerne bedst. Den rigtige dato er formodentlig i slutningen af september eller begyndelsen af oktober.
    Når overtro går ind forlader fornuften straks rummet, men tro i bibelsk forstand er noget helt andet, for den kræver klare beviser for ting der ikke ses, jævnfør Hebræerbrevet kapitel 11.

    Svar
    1. Eric

      Det er lidt sjovt med den tro. I min verden er tro, at man føler sig overbevist om noget, der ikke er bevist – kald det bare en form for tillid. I det øjeblik, det er bevist (i objektiv forstand), skifter troen til vished. Nogen tror fx, at jorden er flad, mens jeg ikke tror, at den er rund. Det er jeg nemlig helt sikker på, fordi der er mange og objektive beviser for det. Selv er de fladjordstroende sikkert sikre på, at den er flad, og det demonstrerer bare, at om noget er tro eller ej både har en objektiv og subjektiv side.

      Svar
  6. Ellen

    Jeg tjekker …
    …”men når troen går ind, går fornuften ofte ud” – hvor er det sandt. I øvrigt har jeg lige set nogle interessante tal: Folk som mig (og dig?) uden en religion udgør den tredjestørste “trosretning” på jorden, kun overgået af kristne og muslimer.
    Jeg har altid undret mig over, at Jesus’ fødselsdag ligger fast, men at dødsdagen og genopstandelsen kan svinge med hele 40 dage! Religion har aldrig glimret sig med logik …

    Svar
    1. Eric

      Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvor mange troløse vi er, men kan noget, man ikke har, ha’ en retning? 😉
      Din undren kan kun deles.

      Svar

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *