Besøgemordag

Jeg tager cykelbatteriet ind til opladning. De fleste besøg hos mor denne pseudosommer har været med bus og paraply, men i dag skal det være.

RegnskyEn heftig byge er lige ved at få mig til at fortryde, men den er kun en flueklat på vejrradaren, så jeg følger planen og tager regnbukserne på.

Det støvregner, så jeg stopper og finder kasketten frem; den kan sidde under cykelhjelmen. Det ser fjollet ud, men jeg er ligeglad – brillerne har ikke vinduesviskere.

Var det ikke for den røde bølge på Hobrovej kunne jeg holde en pæn gennemsnitsfart, Batavus bliver fyrig, da støvregnen stopper.

Hos mor

Hun er ved at smøre afskorpet franskbrød, da jeg kommer.

Når jeg skal have brød med, skal det være med birkes. Jeg ved ikke hvorfor, når hun alligevel skærer skorpen af, men hun behøver ikke forklare sig. Det er sikkert vane.

Franskbrød med røget laks og så yoghurt er noget af det eneste, hun spiser. Nogen, hun ved ikke hvem, har tilmeldt hende kommunens madordning, og for det meste kan hun ikke få det ned.

Hun synes, det er hakkebøf hver dag bare krydret og navngivet forskelligt. Der står en plastikbakke med bøf i køleskabet, siger hun og tager den ud.

Hun ser ikke så godt: Der står, at det er karbonade. Der er en klat brun sovs i et rum for sig, og små, glatte kartofler der kunne komme fra glas. En cellofanbakke indeholder syltede bønner og perleløg, siger etiketten.

Det frister mig ikke, men hvad kan man forvente af celleopdelt diner transportable til 676 kr. om måneden?

Hun fortæller om de mange, som kommer i hendes hjem. Mange af damerne er udlændinge, som taler med accent, men hun kan godt forstå dem. Det er mere det med at få dem til at gøre tingene rigtigt, der er svært.

Indimellem kommer der pludselige erindringsglimt, og jeg forbløffes igen over den bitterhed, hun kan føle, selvom det skete for mere end 50-60 år siden.

Jeg tager indbetalingskortet for kommunalkosten med. Den skal betales, men ikke tilmeldes betalingsservice.

Hjemtur i glimt

Solen er kommet frem og filtreres smukt af trækronerne langs stien, hvor min tur starter.

Jeg morer mig over nogle af gadenavnene. Hvem finder på at kalde en villavej Plantagevej? Og hvorfor hedder den næste Bakkedraget, når den er flad? Kan man få et bakkedrag over nakken?

Forbi Pava mod rust og derefter Tulip. Er det mon Jaka Bov, de leverer til hoffet?

En mark er høstet, og sorte fugle pikker mellem stubbene. Her har gået en hest, og jeg styrer uden om beviserne.

Ikea, Bilka, Bauhaus, og hvad de ellers hedder, suser forbi, og kilometertælleren står på små 19, da Batavus sætter forhjulet på Skalborg Bakke.

Jeg kører omvejen ad Kjærs Møllesti. Her havde vi engang kolonihave, tro det eller ej. I dag er haverne væk.

Det var mest mors fristed, Helle og jeg kom der ikke så tit. Mor var ulykkelig, da Mølleåen gik over sine bredder og oversvømmede det hele, så rødder rådnede.

Min far voksede op i Kærby, og her boede farfar stadig, da jeg var barn. Han fiskede i Mølleåen dengang. Han var møbelsnedker, og jeg nåede at se hans magiske svendestykke.

Cyklen nærmer sig nutiden, og da vi når garagen, har Batavus og jeg kørt 26 km. Jeg kan mærke, at jeg har baller.

/Eric

12 thoughts on “Besøgemordag

  1. Pia

    Jeg genkender de frygtelige mange hjemmehjælpere, der kommer i løbet af en enkelt uge. Kommunemad nægtede mor at tilmelde sig, så hellere leve af ‘Middag for en’ og restemad fra alle os unger. Uh hvor har jeg også lavet mange små retter mad til hendes fryser, men det bliver jo alt sammen ensformigt i længden, da alt skal kunne varmes på en tallerken i nikroovn. Hjemmeplejen må ikke bruge en gryde. Det er noget helt andet med frisklavet mad.

    Noget helt andet. Har du en forklaring på hvorfor jeg ikke får en mail, når du eller andre svarer på dine indlæg, når jeg har krydset af i feltet ‘Giv mig besked’

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er et farligt rend, og den færdigret, jeg så, var ikke appetitvækkende. Tak for meldingen om manglende mail. Her og nu har jeg ingen forklaring, men jeg vil undersøge sagen. Ved du, om det har virket før og er holdt op med at fungere?

      Svar
      1. Pia

        Det har virket før. Altså inden min lange blogpause. Jeg ved ikke om det har nogen betydning, at jeg har fået ny mail, her inden for det sidste år. Om det har virket med den nye mail, husker jeg ikke.

        Svar
        1. Eric

          Hm, jeg kan se,at du står på listen og med den rette emailadresse. Mystisk. Jeg prøver lige selv …

          Svar
  2. Rasmine

    Jeg kan godt lide din definition af gammel. Desværre er den indstilling ikke særlig udbredt, hvor jeg færdes.

    Jeg har ikke fulgt med i den verserende debat om kommunemaden. Der må vel være nogen, der skal sørge for, at det er sund mad, der leveres? Men den første forudsætning er selvfølgelig, at folk faktisk vil spise maden. Jeg kender til et par tilfælde, hvor kommunemaden – sund eller ikke – havnede direkte i skraldespanden. Synet var nok.

    Svar
  3. Jørgen

    Det er fint nok at blive gammel, hvilket jeg synes jeg er når jeg bliver 75 år næste gang. Hvad jeg ikke synes er fint nok, er, at det kan gå hen og blive bøvlet når og hvis man bliver så gammel at man skal have kommunemad, men det må jo vise sig hvorledes det går. Det er dejligt at læse om din besøg hos din mor. Jeg kommer til at tænke på mine hos min mor. Men det er nu også godt at læse om dine oplevelser undervejs.

    Svar
    1. Eric

      Man er ikke gammel, så længe man kan klare sig selv. Problemet opstår derefter. Jeg vil ikke kalde kommunemaden hundeæde, men den er saftsuseme ikke visuelt indbydende i sin celleopdelte, kliniske plastik, og det giver ikke appetitvækkende garniture, at kommunerne skal spare, spare, spare. Selv madens “indholdsfortegnelse” er gnidret at læse, som havde de ikke råd til en laserprinter, men stadig bruger den gamle nåleprinter med farvebånd.

      Jeg gruer for den dag, vi ikke magter at lave mad selv og ikke har råd til at få noget appetitligt leveret, hvis det da overhovedet er muligt til den tid. Mad er ikke bare foder.

      Svar
  4. Ellen

    Jeg vil helst slet ikke blive gammel, hvis jeg skal have sådan et liv, men man ser nok ikke sådan på det, når man er der.
    Så var dine turglimt mere opmuntrende – vejnavne er ofte ulogiske. Man kommer ikke til England ad Englandsvej, fx 😉

    Svar
    1. Eric

      Heller ikke jeg, altså det med livet, men man bestemmer ikke altid selv, når afmagten får magten.
      Om vejen til England er du eksperten 🙂

      Svar
  5. Stegemüller

    Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke have den slags mad.
    Når jeg bliver gammel, håber jeg at kunne betale mere end 676,00 for diner transportable.
    Når jeg bliver gammel skal de, der kommer i mit hjem, følge mine anvisninger.

    Svar
    1. Eric

      Enig, enig og enig, men det sidste kan være svært at gennemtrumfe, når man er et afhængigt objekt i en database.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *